Rabiate moskeer må isoleres

Shares 0

Ved fredagsbønnen bliver de unge bombarderet med had til Vesten og til Danmark.

JEG, en herboende muslim, er bekymret for det parallelsamfund, der er opstået. Et samfund, hvor medborgerhuse og forretninger er flyttet til moskeerne, og hvor unge muslimer tyer til ekstremismen.

På ny er vi bekymrede og angste. En bekymring og angst, som vi intet kan stille op overfor, da vi ikke ved, hvem vi er bange for. Er det naboen? Er det moskeen? Eller er det Osama bin Laden?

Og bør vi i det hele taget være bange? Eller skal vi hellere forholde os til virkeligheden?

Anholdelsen (6/9) i den nyeste danske terrorsag af flere unge med stor tilknytning til det danske samfund giver anledning til spekulation og eftertanke. Der er tale om unge, som har arbejde, som taler dansk, og som er født her i landet. Et land, som de burde betragte som deres eget, da det har hjulpet deres forældre med at få en bedre tilværelse. Et land, der har vist sig at kunne give de unge langt bedre muligheder end forældrenes oprindelseslande.

Den samme melodi
Hvordan kan disse unge tænke i så ekstreme og destruktive baner? Og hvem mon har påvirket dem til at tænke sådan?

I dag taler vi igen om, hvor ansvaret skal ligge. Den samme melodi kører igen. Eksperter og politikere er kørt i stilling. Nogle mener, at ansvaret skal lægges hos imamer. Andre synes, at den danske deltagelse i krigen og JP’s tegninger bærer skylden osv.

Gennem de seneste 10 år har man kunnet opleve en stigning i antallet af ”kældermoskeer”. I disse undergrundsmoskeer kommer en del af de herboende unge muslimer for at søge viden om deres forældres tro, islam. En tro, som deres forældre ikke har haft held til at forstå og dermed heller ikke har været i stand til at formidle til de unge.

Skjult dagsorden
I disse kældre er der en gruppe imamer, som trives godt. Imamer, som ikke taler dansk. Imamer, som har været i stand til at købe lokaler for store pengesummer, og som har fået mulighed for at gennemføre deres skjulte politiske dagsorden.

Jeg deltager jævnligt i fredagsbønen, hvor temaerne er krigen i Irak, USA og Vesten. Emner, som intet har med islam at gøre. Her bliver de unge, som kommer i en søgen efter Gud og sandheden, bombarderet med had til Vesten og til Danmark. Samtidig får disse unge til opgave at deltage i løsningen af konflikterne i Palæstina og Irak; konflikter, som de aldrig har været en del af.

Isolering af de rabiate moskeer er nødvendigt. I den forbindelse vil det gavne Danmark og alle danskere, at der bliver bygget en officiel moske eller to. Moskeer, hvor der skal vælges en bestyrelse blandt politikere, en bestyrelse som beslutter, hvad moskeens indhold skal være, og som kan gøre op med de politiske budskaber, som i dag overskygger det religiøse budskab.

Man skal ikke være bange for islam. Denne angst har givet ekstremisterne vind i sejlene. Personligt er jeg mere bange for den uvidenhed, som mange muslimer besidder i forhold til deres tro.

Vi skal gøre op med al den frihed, undergrundsmoskeerne hidtil har haft. Moskeer, som gennem ulovlige indsamlinger her i landet og andre steder i Europa er i gang med at skaffe penge til en stormoske. En moske, som aldrig bliver til noget, således at disse indsamlinger kan forsætte i det uendelige, og pengene bliver brugt på andre ting. Der skal være mere tilsyn med de private skoler, hvor folk, som er flygtet fra korrupte regimer, paradoksalt nok er i gang med at stifte deres egne illegitime regimer – og som samtidig tager afstand fra alt, hvad der er dansk.

Vi er nødt til at gøre op med mediernes negative dækning af islam. Det, der i stedet er brug for, er en afsløring af de såkaldt alvidende imamer, som fordrejer det hellige budskab.

At værne om Danmark
Vi, som færdes i disse miljøer, er også forpligtet til at værne om det Danmark, som vi er glade for, og som har givet os husly og tryghed.

Vi er nødt til at tage afstand fra og sætte en stopper for marginaliseringen af de unge. Vi er i høj grad forpligtet til at tage afstand fra imamer, som prædiker had – på samme måde som når almindelige danskere tager afstand fra racistiske udtalelser og nazidemonstrationer. Det skylder vi danskerne og det danske samfund.

Det er tankevækkende, at jeg, som flygtede fra krigen engang, ikke har kunnet lære mine børn, at krigen ingen vinder har.

Man skal ikke være bange for islam. Denne angst har givet ekstremisterne vind i sejlene.

I disse kældre er der en gruppe imamer, som trives godt. Imamer, som ikke taler dansk.

Af Ali Bellaoui i Jyllands-Posten

Tip: Broholm

1 Trackback / Pingback

  1. DDR-P1 Orientering (1/12 2009): Der er stort set ingen moskeer der radikaliserer muslimer | Hodjanernes Blog

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*