Angående de danske biskoppers besøg i UK

De danske præster og biskopper sender en delegation til UK mhp at lære den rigtige dhimmitude og politiske korrekthed. Og det er lige præcis det rigtige sted at tage hen. Planen er at der skal dannes et interreligiøst råd mellem 2 religioner. 

Det er da imponerende som folkekirken accepterer at islam bemægtiger sig det religiøse rum. To religioner? Jeg troede der er mange flere i Danmark: Jøderne, Katolikkerne, Hinduerne – hvad mon de siger til at der er 2 religioner i DK?

July of 2004, in the form of an article in the Daily Telegraph, which begins:

“Church of England harvest festival services could soon expect worshippers not only to thank God for an abundant crop but also to repent for sins against the environment and for oppression and inequality.

“Congregations which traditionally gather around piles of bread, fruit and vegetables to sing ‘We plough the fields and scatter’ will be asked to acknowledge their ’selfishness in not sharing the earth’s bounty fairly’. They may also apologise for ‘our failure to protect resources for others’ and for ‘inequality and oppression in the earth’.”

The same month saw an injunction that the clergy be discouraged from conducting cremations, on the grounds that … can you possibly guess? On the grounds that cremations release unacceptable levels of greenhouse gases.

This was followed shortly thereafter – in February of 2005 – with recommendations that organic bread and wine be used at Holy Communion,

In addition, according to the Independent:

“Christians will be asked to praise the work of the Body Shop which is described as a ‘brave exception’ for getting people to consider the ethics of their shopping choices.”

It’s unclear whether this “praise” would take the form of a special Body Shop hymn, an addendum to the Book of Common Prayer (”give us this day our jojoba extra rich night cream, and deliver us from wrinkles“) or earth-toned liturgical banners bearing iconography of Anita Roddick – perhaps, in the spirit of the democratic ethos, individual congregations will be allowed to choose their own devotional means.

The Times reports:

BISHOPS of the Church of England want all Britain’s Christian leaders to get together in public to say sorry for the war in Iraq and its aftermath.

“The bishops say that the Government is not likely to show remorse so the churches should. They want to organise a major gathering with senior figures from the Muslim community to make a ‘public act of repentance’.”

The bishops’ report recommended meeting terrorists’ demands (”addressing of long-standing grievances“) and “perhaps” giving them “economic support” as being crucially important in overcoming terrorism

Today brings news of the latest manifestation of the pathology of guilt that infects both the Archbishop and the broader Church leadership. At the urging of its leader, the General Synod – sharing “the shame and sinfulness of our predecessors” – voted unanimously to apologise to the descendants of slaves, as the Church had at one time profited from ownership.

It is a commonplace among earnest members of the liberal appeaseariat – a group whose position is neatly expressed today by Polly Toynbee, who calls for the West to “give up at once in the face of Iran’s threats to develop nuclear weapons in order to “wipe Israel off the map” – that we should “promote understanding” of Muslims and their beliefs, in order to “foster mutual respect”, etc.

mosque attendance in the UK now exceeds that of the CofE.

The former Archbishop of Canterbury, Lord Carey, made the point in typical fashion this morning, appearing on the Radio 4 Today programme (streaming RAM), where he called the publication of the cartoons “a deliberate racist attack” (without specifying which “race” was being targeted), and referred to the Muslim response as an “understandable” reaction to Western ignorance of Islam:

From a Muslim point of view, this reaction [i.e., an attack on Norwegian soldiers by a stone throwing mob] is understandable. It is regrettable that we in the West do not understand, and the danger is when we take free speech too far.

mnjs27.jpg

Ærkebiskoppen af Canterbury med sin ven Arafat

Uddrag fra: http://dailyablution.blogs.com/the_daily_ablution/

2 Kommentarer

  1. Er folkekirken overhovedet kristen? Ingen vil vel påstå at venstresocialisternes, kommunisternes og Socialistisk Folkepartis partiprogram er kristeligt og gudshengivent?
    68-generationens kommunistbegejstring ramte også den danske folkekirke. Socialismens budskab om solidaritet blev for mange det samme som Jesu budskab, skønt kommunismen erstattede Gud med staten og kærlighed med tvang. Religionen blev udvandet. Jesu ord: Giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er, blev tilsidesat. Adskillige præster, som var tilhængere af venstresocialisterne og socialistisk folkeparti, blandede deres politiske kamp og religionforkyndelse sammen. Derved gik de hånd i hånd med den pavelige kirke i Mellem- og Sydamerika. Blandt de fattige undertrykte indianere og creolere i de latinamerikanske lande var der god grobund for kommunismen. Den katolske kirke udviklede i løbet af 60´erne sin særlige marxistiske ”revolutionsteologi” eller ”befrielsesteologi”.

    …Mange institutioner og organisationer, som var oprettet på kristent grundlag, konverterede til marxismen. Det gjaldt bl.a. Kofoeds Skole, som under forstander Lange Jacobsen flippede helt ud, mens Kirkens Korshær var pot og pande med VS´eren Tine Bryld om at acceptere hash og i børneåret 1979 vakte Korshæren nogen undren ved at stille sig positiv til børnepornografi.

    …. Jesus-kommunismen udbredtes gennem det theologiske fakultet, kurser, bibelskoler, seminarier, pastoralskoler, børnebøger (”Kammerat Jesus”), Jens Jørgen Thorsens Jesu-film-projekt, radioprogrammer ved Mogens Hansen og religionssociolog Hans Iversen, Kristeligt Dagblad, som nu til og med kører frem med islam på deres hjemmeside…..
    (Glebe-Møller startede sit theologiske professorat på RUC og fortsatte på Københavns Universitet, og studenterpræsten Jens Brøndum blev afdelingsleder ved pastoralseminariet og anbefalede varmt ”Kristne for Socialisme”, thi ”den danske Kirke må råbe op”, sagde han).
    I Århus virkede den så tillidsskabende Johannes Aagaard omgivet af et netværk af organisationer som Kirketjenesten i Danmark, Kirkernes Raceprogram, Dialogcentret etc. med marxistisk foredrag, bladartikler og indoktrinering. Man skulle kontrollere, hvilke butikker der solgte sydafrikansk marmelade og om børnebibliotekerne rummede racediskriminerende bøger som Onkel Toms hytte eller tegninger af negre med bananskjørt, mens Dialogcentret noget diktatorisk skulle angribe nyreligiøse antikommunistiske bevægelser, men ikke den nyreligiøse Jesu-kommunisme.
    Jeg har kun nævnt nogle få af Jesu-kommunisterne inden for folkekirken.

    I psykologisk krig gælder det at få nøglestillinger, hvorfra man kan udbrede sit glade budskab om nye revolutionerende tanker. Marxisterne fandt god grobund i den danske folkekirke og nu, hvor vor kristne kultur står over for den største og vanskeligste opgave inden for de sidste 500-år – truslen fra islam – hører man kun en pladder-humanistisk holdningsløshed.

  2. Måske kan vi en dag forvente at reformationen gennemføres så hver og en der mener sig kristen er repræsentant for dette, og bisper og talspersoner der optræder uden mandat afskaffes. At karriere-typer optræder i præste-klæder er og bliver en uskik.

5 Trackbacks / Pingbacks

  1. beteendeterapi
  2. Præsteinitiativet er på banen igen « Hodjanernes Blog
  3. Angående 10 principper om kirke og migration « Hodjanernes Blog
  4. Ærkebiskoppen af Canterbury’s julehilsen: UK og USA er skyld i forfølgelsen af kristne i muslimske lande « Hodjanernes Blog
  5. Glædelig jul til Præsteinitiativet « Hodjanernes Blog

Skriv et svar til G.Johnsen Annuller svar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.