Hvis man kun kigger på de almindelige standard specifikationer, kan man godt blive lidt snydt , for AGC = Apollo Guidance Computer var absolut state of the art dengang og kunne nogle tricks, som moderne smartphones ikke kan
Men samtidig kan man også se, hvordan Apollo projektet har skabt den kæmpemæssige udvikling i IT:
Jeg har en OnePlus 6 smartphone – den er over 1 år gammel
Her er en standard sammenligning med AGC:
AGC | OnePlus 6 | Faktor | |||
CPU | 1024 khz | 2.8 Ghz | 2,734 | ||
Ram | 2 K | 8 GB | 4,000,000 | ||
Rom | 36 k | 128 GB | 4,000,000 |
(OnePlus 6 har faktisk 8 cpuer, hvoraf vistnok de 4 kan boostes op til 2.8 Ghz)
Her er en meget interessant video, der viser at ovenstående standard sammenligning ikke giver et rigtigt billede af forskellen:
Han har helt ret i at AGC programmørerne måtte spinke og spare på bytes 🙂
Jeg lærte at programmere på en IBM 1130, der havde 8 K RAM !
Men heraf brugte fortran compileren 4 K, så der var 4K = 4096 bytes at arbejde med 🙂
Her er en video , hvor man kan se fotos fra overfladen af 3 Apollo landinger 🙂
Ja, hold da kæft hvor er folk lette at holde for nar.
Få nu set Adam Steltzner i sin oscarnominerede rolle som leder af en vellykket marsekspedition.
https://youtu.be/U5_Il2tAT7U
Whooo, whooo
Ja- det var i sandhed fantastisk, hvad man udrettede. Men der er noget, der ikke nævnes, og det er antallet af bit man havde til rådighed i regnerierne. I de første processorer fra Intel i 70’erne var tallængden 8 bit og tidligere var den 4 bit, og alt ALU’en kunne var at addere eller lave een logisk operation pr cycle. Så skulle man multiplicere to 8bit tal, så skulle der foretages 8 additioner og skift samt alt det løse. Nu om dage har hver kerne i processoren typisk en mindst 64 bit fix-/floatingpoint kerne, der kan multiplicere i een cycle hvortil kommer hurtig division og matematiske funktioner.
Det er en meget svær diciplin at lave matematiske operationer med tilstrækkelig præcision i den simplest mulige hardware med størst mulig hastighed og mindst mulig strømforbrug. Meget ofte skal selve matematikken gentænkes på ny og utraditionel måde, og hver en gate i hardwaren skal helst udnyttes.
Det ér meget imponerende, hvad de udrettede, og det er nok rigtigt, at vi ikke kommer til at se noget mere imponerende – i hvert fald ikke i min tid.
Jeg begyndte med at programmere på denne her i 1984:
https://en.wikipedia.org/wiki/Texas_Instruments_TI-99/4A
…ak ja, og jeg havde fornøjelse af denne her:
https://en.wikipedia.org/wiki/Grundy_NewBrain
Den ligger stadig på loftet, da jeg ikke har nænnet at smide den ud
Og jeg startede med at aflevere hulkort her
http://datamuseum.dk/2018/08/
Velkommen i klubben!