“Dansk Folkeparti skal igen være for de modige”

Nicolai Sennels, psykolog, forfatter og medlem af Dansk Folkeparti giver her opskriften for DF: “Vi skal tydeligt og uigendriveligt overhale Nye Borgelige højre om i udlændingepolitiken, også selvom det kræver grundlovsændringer eller særdeles udansk opførsel overfor vores mellemøstlige “gæster”. Vi skal vælte regeringer, der ikke makker ret.”

Den sidste sætning har han 100% ret i !

Jeg har tyvstjålet hans artikel herfra

Dansk Folkeparti skal igen være for de modige

Af Nicolai Sennels, psykolog, forfatter og medlem af Dansk Folkeparti

Mange vælgere tørster efter et alternativ til den lemmingeagtige massekultur, der tilsyneladende ikke kan andet end at være bange.

Det er ikke let at være DFer i disse dage. Det parti, jeg har været medlem af siden 00erne, fik ved seneste meningsmåling kun godt 5 procent af stemmerne.

Imens kan rivalerne Nye Borgerlige for første gang fejre to-cifrede tal i målingerne. Helt berettiget, vil jeg skynde mig at tilføje: velforberedte og knivskarpe folketingsmedlemmer, virtuose driblinger på de sociale medier og mod til at gå mod strømmen skal belønnes.

Messerschmidt-effekten udeblev, og mange spørger: Er der overhovedet en farbar vej tilbage til toppen for Dansk Folkeparti?

Ja.

Modkultur

Dansk Folkepartis disruption af dansk politik i 00erne skyldtes ikke kun, at man havde set rigtigt angående islam og muslimer. Det skyldtes også, at vælgere som ønskede at tænke selv, endelig fik et alternativ til de bedøvende karriere-politikere, der alle siger nogenlunde det samme, plus-minus 10 procent.

Dansk Folkeparti var i 00erne modkultur.

Partiets frygtløse tilsidesættelse af spin og gængs politisk “fornuft” gav street credit, som velfortjent gav flotte valg i 10erne. Med så meget af miste – 21,1 procent ved folketingsvalget i 2015 – begyndte man at ryste på fingrene, og væk var magien.

Faktum er, at Dansk Folkeparti havde mere indflydelse, da man sagde tingene mere ligeud, end da man havde 37 velklædte, velfriserede mandater og var så stuerene, at selv gode socialdemokrater ville danse med os.

Kongemager

Skal Dansk Folkeparti igen være kongemager – for en borgerlig statsmininster, vel og mærke (blinke-smiley) – er det i denne lomme af folkedybet, partiformand Kristian Thulesen Dahl (DF) skal gribe.

Dansk Folkeparti skal igen være modkultur:

Vi skal stille kritiske spørgsmål om mundbind, levere cost benefit-argumenter i klimadebatten, skyde med skarpt på veganerne og kræve Danmark ud af FN.

Vi skal højlydt stille spørgsmålstegn ved det fornuftige i at kastrere lovlydige danskere ved at afvæbne dem, så de ikke kan forsvare selv og deres nære: Politiet kan jo ikke være overalt (hvem ønsker også, at de er det…?), og ankommer derfor næsten altid først, når det er for sent – hvis de overhovedet kommer.

Overhale NB højre om

Vi skal tydeligt og uigendriveligt overhale Nye Borgelige højre om i udlændingepolitiken, også selvom det kræver grundlovsændringer eller særdeles udansk opførsel overfor vores mellemøstlige “gæster”. Vi skal vælte regeringer, der ikke makker ret.

Vi skal levere iskolde kalkyler og ligeså iskolde løsninger på akutte eksistentielle trusler som overbefolkning, islams udbredelse og tech-giganternes manipulation af demokratiet.

Vi skal være den frække dreng i klassen, der siger “næh!”, når journalistisk venstreparti svinger taktstokken. Vi skal være barnet i Kejserens nye klæder, når krænkelses-inkvisatorer eller professorer i offermentalitet råber “skam dig!”.

Et parti for modige

Spindoktorerne skal være nervøse og mindst 80 procent af befolkningen skal rynke på næsen af en. Ellers er man ikke fremsynet og frimodig nok.

Der er rigeligt med tilbud til appeaserene, moralisterne, lemmingerne og de bange.

Dansk Folkeparti skal være for dem, som står ved menneskets natur: etnocentriske, nationalistiske og med intakte urdrifter til at beskytte familie, hjem og land. For dem som kræver frihed før sikkerhed, selvstændighed før penge.

Kort sagt: Hvis Dansk Folkeparti vil vende kurven, skal partiet igen være for de modige.

Taget herfra

4 Kommentarer

  1. Nicolai Sennels har fuldstændig ret. Men skal DF komme stærkt igen, skal toppen skiftes ud. DF-Tullesen er en komplet håbløs vælgerbedrager, og også Pia Kjærsgaard har vist sig at være helt utroværdig. Med Messershmidt eller Kofod eller en lignende type som leder, kan partiet måske komme ovenpå igen. Og det er der brug for, for NB er gode, men for liberale i manges øjne, og alene kan partiet ikke få tilstrækkeligt med gennemslagskraft. Yderligere et dansk-sindet parti bør måske etableres, for så længe de ikke-røde partier har under 90 mandater, kan de sagtens blive holdt nede af socialisterne.

    Og så bør valgsvindel forebygges i god tid. (den måde SK er blevet blokeret på, virker mystisk)

  2. Tre som burde indsættes i toppen af DF er Morten M., Kofod Paulsen og Martin Henriksen. Sagen mod Morten M. er politisk anløben, og Morten er et stort talent. Kofod og Martin har begge gjort det godt. Mens Tullesen og Pia har svigtet næsten 100% de sidste ti år.

  3. DF spillede i sine første år en vigtig rolle, og det er deres fortjeneste, at en debat om muslimsk indvandring overhovedet har kunne finde sted i Danmark. Skarpheden forsvandt dog med tiden, startende allerede med deres indtræden i rollen som fast støtteparti for Anders Fog Rasmussens regeringer.

    Da Anders Fog var færdig med DF, var partiet reduceret til en ynkelig skygge af sig selv. Endnu et holdningsløst og ligegyldigt parti et sted i midten af dansk politik. Men da partiet var i fremgang, opdagede ledelsen ikke, at kernevælgerne var væk og erstattet af socialdemokrater. I lokalforeningerne forsvandt de oprindelige DF’ere også og blev erstattet af tilfældige lykkeriddere.

    Det katastrofale valg i 2019 efterlod partiet rådvildhed. Og der er stadig hverken hoved eller hale på partiet, som nærmest synes i fuldstændig opløsning. En unødvendig skæbne for et parti, der kom så godt fra start, men svigtede både sine egne principper og sine vælgere, da det virkelig gjaldt.

    Og køreplanen til succes lå ellers lige for. Man skulle blot have holdt fast i det oprindelige partiprogram fra 1996. Så havde DF i dag været Danmarks mest betydningsfulde parti – og måske også det største. I stedet blev man langsomt sin egen fuldstændige modsætning. Og i dag et parti uden eksistensberettigelse.

  4. Man kan narre nogle en del af tiden, men ikke alle hele tiden.

    Der har i alle årene været en bevægelse væk fra mærkesagerne efter splittelsen med Fremskridtspartiet i 1995. I 0’erne blev det besluttet, at DF skulle være et midterparti og DF blev samtidigt til et halehæng til Venstre og Konservative. Der blev typisk stemt for love med udgangspunkt i EU. Samtidig voksede tildelinger af statsborgerskaber markant under nul årtiets borgerlige regeringer.

    Det vi ser nu er, at DF bliver spist fra to sider: 1. Socialdemokratiet har haft held til at generobre en del vælgere 2. Nye borgerlige har trukket en del DF borgerlige vælgere til sig. Sådan må det gå, når man er blevet et levebrødsparti tilsyneladende uden principper.

Skriv et svar til Henrik Wegmann Annuller svar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.