Den lille forskel

Regeringen Fogh klar til næste bommert: kan ikke skelne a fra o.

I morgen, mandag d.10. december, vil EUrabia blive kulturberiget med en helt ny slyngelstat og Fogh – som sandt for dyden har travlt med at dumme sig for tiden – vil givetvis plumpe i med begge ben og anerkende denne nye, islamiske terrorrede. Man skulle dog ellers tro, at en mand som Per Stig Møller kunne læse aviser og tænke sit derved. Han behøver blot at sammenligne de to stavemåder for den serbiske provins:

Fra Tante Berlinger:
Dansk Folkeparti skriver i brevet til udenrigsministeren, at det internationale samfund er i færd med at gøre Serbien uret og beslutningen om at anerkende Kosovo vil være i strid med FN’s charter, som understreger medlemslandenes territoriale integritet.
Fra Samarbejds-Politiken:
Dansk Folkeparti skriver i brevet til udenrigsministeren, at det internationale samfund er i færd med at gøre Serbien uret og beslutningen om at anerkende Kosova vil være i strid med FN’s charter, som understreger medlemslandenes territoriale integritet.

Stavemåden Kosova er albansk (islamisk) og når Samarbejds-Politiken – hvis vanvid man altid kan forlade sig på – omhyggeligt har rettet i brødteksten fra Al-Ritzau er det jo ikke uden grund. I morgen vil muslimerne, som i løbet af forrige århundrede invaderede og næsten helt fortrængte den oprindelige, serbiske befolkning, erklære sig uafhængige. Så kan de nemlig endnu bedre end hidtil forsyne resten af Europa med narko, kriminelle, terrorister og alle de andre velsignelser som nu engang hører til Fredens Religion™. Naturligvis under beskyttelse af FN , EU og alle “de anstændige”.

Det er liiiige før jeg synes at Dansk Folkeparti burde rive tæppet væk under Fogh, så vi kan få den ægte vare med Gucci-Helle, Villy Løwn og De Radigale….

1 Kommentar

Skriv et svar til Henrik Ræder Clausen Annuller svar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.