Det ser ud til at vi må indstille os på at den nuværende situation vedrørende Wuhan-Corona kan vare i op til 18 måneder eller mere – til en vaccine er på markedet

Imperial College i London har udgivet en rapport, hvor de har gennemgået forskellige modeller for responset på pandemien. Det ser ikke godt ud.

Her er konklusionen:

Impact of non-pharmaceutical interventions (NPIs) to reduce COVID19 mortality and healthcare demand

Neil M Ferguson, Daniel Laydon, Gemma Nedjati-Gilani, Natsuko Imai, Kylie Ainslie, Marc Baguelin, Sangeeta Bhatia, Adhiratha Boonyasiri, Zulma Cucunubá, Gina Cuomo-Dannenburg, Amy Dighe, Ilaria Dorigatti, Han Fu, Katy Gaythorpe, Will Green, Arran Hamlet, Wes Hinsley, Lucy C Okell, Sabine van Elsland, Hayley Thompson, Robert Verity, Erik Volz, Haowei Wang, Yuanrong Wang, Patrick GT Walker, Caroline Walters, Peter Winskill, Charles Whittaker, Christl A Donnelly, Steven Riley, Azra C Ghani.

On behalf of the Imperial College COVID-19 Response Team

WHO Collaborating Centre for Infectious Disease Modelling

MRC Centre for Global Infectious Disease Analysis

Abdul Latif Jameel Institute for Disease and Emergency Analytics

Imperial College London

Correspondence: neil.ferguson@imperial.ac.uk

Summary

The global impact of COVID-19 has been profound, and the public health threat it represents is the most serious seen in a respiratory virus since the 1918 H1N1 influenza pandemic. Here we present the results of epidemiological modelling which has informed policymaking in the UK and other countries in recent weeks. In the absence of a COVID-19 vaccine, we assess the potential role of a number of public health measures – so-called non-pharmaceutical interventions (NPIs) – aimed at reducing contact rates in the population and thereby reducing transmission of the virus. In the results presented here, we apply a previously published microsimulation model to two countries: the UK (Great Britain specifically) and the US. We conclude that the effectiveness of any one intervention in isolation is likely to be limited, requiring multiple interventions to be combined to have a substantial impact on transmission.

Two fundamental strategies are possible: (a) mitigation, which focuses on slowing but not necessarily stopping epidemic spread – reducing peak healthcare demand while protecting those most at risk of severe disease from infection, and (b) suppression, which aims to reverse epidemic growth, reducing case numbers to low levels and maintaining that situation indefinitely. Each policy has major challenges. We find that that optimal mitigation policies (combining home isolation of suspect cases, home quarantine of those living in the same household as suspect cases, and social distancing of the elderly and others at most risk of severe disease) might reduce peak healthcare demand by 2/3 and deaths by half. However, the resulting mitigated epidemic would still likely result in hundreds of thousands of deaths and health systems (most notably intensive care units) being overwhelmed many times over. For countries able to achieve it, this leaves suppression as the preferred policy option.

We show that in the UK and US context, suppression will minimally require a combination of social distancing of the entire population, home isolation of cases and household quarantine of their family members. This may need to be supplemented by school and university closures, though it should be recognised that such closures may have negative impacts on health systems due to increased absenteeism. The major challenge of suppression is that this type of intensive intervention package – or something equivalently effective at reducing transmission – will need to be maintained until a vaccine becomes available (potentially 18 months or more) – given that we predict that transmission will quickly rebound if interventions are relaxed. We show that intermittent social distancing – triggered by trends in disease surveillance – may allow interventions to be relaxed temporarily in relative short time windows, but measures will need to be reintroduced if or when case numbers rebound. Last, while experience in China and now South Korea show that suppression is possible in the short term, it remains to be seen whether it is possible long-term, and whether the social and economic costs of the interventions adopted thus far can be reduced.

14 Kommentarer

  1. Vil jeg kunne tage med toget fra Valby til Høje-Tåstrup, og cykle til nyttehaven og lægge kartofler og sætte de første løg, torsdag?
    Vil toget også køre når jeg skal hjem?
    Jeg har ferie.

  2. Peter Buch: Det vil nok være klogest at cykle hele vejen, for DSB har længe været et upålideligt foretagende. (siden politikerne fyrede tjenestemændene, fordi man hellere ville bruge penge på indvandrerne). Og nu hvor DSB fremover skal satse på straf-afgifter og især ejendomsinvesteringer fremfor passagerer, iflg. generaldirektøren og DSB bladet, kan togdriften Valby-Høje Tåstrup risikere at blive nedlagt til fordel for spekulation i stigende huslejer i København.

    • Tak for svar!
      Jeg håber nu toget kører begge veje.
      I går var jeg med to busser, og S-tog og en bus hjem, i indre by Kbh. K Silkegade for at hente flere dåser tobak, da Metroen holdt stille, den manglede strøm som de sagde, jeg ved ikke om den kom i gang igen.

  3. Hvad angår de dystre udsigter til at corona-epidemien kan trække i langdrag, er det modsat slet ikke er utænkeligt at der vil være en vaccine til rådighed allerede om cirka et halvt år. For alverdens store og mellemstore laboratorier er nu i gang med at forske i hvordan man kan skaffe immunitet til befolkningerne. I USA er de første forsøg med en vaccine allerede i gang. Desuden eksperimenteres der på livet løs med at finde bedre behandlinger til de syge. Hvis folk kan finde ud af at holde sig hjemme, og hvis der udvikles et system så butikkerne leverer varer ud til dørene, ligesom mælkemanden og bageren i gamle dage stillede mælken og brødet på trapperne, så folk ikke skal mødes i butikkerne hvor de kan smitte hinanden, og hvis grænserne lukkes for migranter, kan smittespredningen sikkert begrænses til et minimum. Eller husmødrene kan begynde at bage brødet og kagerne selv, som før i tiden.

    Men meget afhænger selvfølgelig af om regeringen kan finde ud af at give tosserne i galebevægelserne (R, EL, bukse- og bøssepartierne) den kolde skulder.

  4. Søren Brostrøm, chef for sundhedsstyrelsen, er gammel kommunist. Det forklarer vel hans mærkelige radikale udmeldinger om corona-truslen. Han har med en vis sandsynlighed hovedansvaret for at regeringen ikke blev ordentligt informeret eller blev vildledt omkring corona-problemerne, og derfor kom alt for sent i gang med modforholdsregler. Han bør fyres for uduelighed eller manglende dømmekraft. Se den korte og document.

    Lukningen af landegrænsen mod syd består diverse steder af en tynd snor spændt ud over veje ind i Danmark, plus et skilt. Ingen kontrol, ingen overvågning, ingenting. Enhver mulig smittebærer eller narkosmugler kan vade lige ind og undgå registrering. Ved Kruså er der kontrol, men siges ordet “asyl” er der fri bane for enhver migrant. Er “grænselukningen” et stort bluff-nummer?

  5. I landet få km fra København går det dejligt og lystigt til. Corona-smitten er blevet budt velkommen af en række politiske kvinder, fordi de mener at den gavner klimaet. Men udover den dejlige og velkomne corona-virus nyder svenskerne også godt af hundredvis af mord, og tusindvis af overfald og bilbrande. Og “berigerne” beriger også svenskerne på mange andre måder. Ikke underligt at Morten Østergaard mener at Sverigstan bør være et forbillede for Danmarks indvandringspolitik. (se Snaphanen)

  6. Sundhedsstyrelsens chef, Søren Brostrøm, har ikke vist rettidig omhu. Først meldte han ud, at vi ikke behøvede bekymre os om coronavirus; det var et rent kinesisk fænomen, måtte man forstå. Dernæst var der ingen risiko ved at tage på skiferie i Italien; det viste sig at være en sandhed med modifikationer. Endelig var der ingen risiko ved at tillade mulige smittebærere indrejse i Danmark; det ville ikke betyde nogen øget risiko for danskerne.

    • Hvornår begyndte sundhedsvæsenet at indse, at det var på tide at indkøbe værnemidler?
      Hvornår står sygehuspersonalet uden handsker, masker og overtrækskitler?

  7. Sker det samme i Danmark, med mig, har jeg instrueret min sagfører om at kræve 200 millioner Euro i erstatning for min død. Den Danske stat er ansvarlig for at jeg overlever eventuel sygdom og kan IKKE fravælge mig som enkel individ blot fordi de har administreret mine skattekroner så elendigt som de har gjort!

    Se Evt. min kommentar til Italienernes tiltag af samme art!

Skriv et svar til Ole Madsen Annuller svar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.