“DR – DummeRadio”

Selv DR ved godt at færre og færre gider se deres politik korrekte løgnehistorier og derfor går direkte til kilderne, frem for at blive udsat for fake-news-MSMs woke filter. Og selvfølgelig har DR/Ritzau? fundet en “forsker”, som gør det hele til et spørgsmål om at folk selv vil vælge hvornår, fremfor at folk ikke vil se politik korrekt filtrerede påstande…

Ovenstående titel er fra Bent Jensen , der dokumenterer sætningen i denne artikel, som jeg har tyvstjålet

herfra

Af: Bent Jensen   17. februar 2021, 10:10

Det vamle politiske teaterstykke, som demokraterne netop har opført i Kongressen, var et mageløst hykleri. Forhærdede politikere optræder grådkvalt og hykler omsorg for det demokratiske system, som de selv har bidraget så meget til at underminere gennem de sidste fire år.

Som Tucker Carlson har gjort opmærksom på, er mange afgørende spørgsmål i forbindelse med de kaotiske optøjer på Capitol Hill 6. januar ubesvarede, mens lige så mange løgne er blevet fabrikeret og sat i omløb. 

Hvor mange døde, hvem var de døde, og hvorfor døde de?
Der omkom fem personer under de kaotiske uroligheder, fire af dem var Trump-tilhængere inklusive den politimand, der døde efter optøjerne. En kvinde blev skudt og dræbt af en politimand inde i bygningen, mens hun lå på gulvet. Politimanden er udnævnt til ”helt” for drabet på den ubevæbnede kvinde. Politiet ønsker i øvrigt ikke at offentliggøre noget som helst om omstændighederne ved dette drab.

Var der tale om en ”væbnet opstand”, som demokraterne og deres medier hævder?
Ingen af dem, der trængte ind i kongresbygningen, var bevæbnet med skydevåben. Det påstås igen og igen, at en politimand i bygningen, blev tæsket ihjel af Trump-tilhængere med en ildslukker. Det er usandt. Den pågældende fortalte sin bror efter optøjerne, at han havde det godt. Ifølge politiet døde han af et hjerteanfald. Politimanden blev lagt på lit de parade i Kongresbygningen som helt. Bl.a. Kamala Harris og hendes mand har dvælet ved kisten i dyb, hyklerisk sorg. Det eneste ”våben”, der blev omtalt anvendt under den ”væbnede opstand”, også kaldt et ”kupforsøg”, var en ildslukker, som ikke blev anvendt.

Har Trump angrebet demokratiet lige siden sin indsættelse som præsident?
Denne påstand er blevet gentaget i det uendelige, men ingen har besværet sig med at anføre nogen konkrete anslag mod det demokratiske system i USA fra Trumps side. Han har kritiseret det demokratiske parti, men det er jo ikke det samme som DEMOKRATIET.
Det forholder sig stik modsat: Det er det demokratiske Parti og dets villige medier, der fra dag ét har angrebet det demokratiske system ved ikke at ville anerkende, at Trump blev valgt til præsident ved et demokratisk valg. Det gjorde de ved at få fabrikeret en løgn om, at de havde dokumentation for, at Trump kun var blevet valgt, fordi Kreml havde manipuleret stemmemaskinerne. Ellers hævdes det, at det ikke kan lade sig gøre – i hvert fald ikke ved det valg, hvor Biden så overraskende blev valgt med stemmer fra bl.a. afdøde personer.

Demokraterne hævdede også, at de havde dokumentation for, at Trump var i lommen på Putin, som havde en klemme på USA’s præsident. Det skulle alt sammen fremgå af et såkaldt ”Russisk Dossier”.
Hovedaktørerne på kongresscenen med det absurde teater er Raskin og Caldwell hører til de mest utrættelige fabrikanter og udbredere af disse løgne.

Løgnene har været genstand for flere kongresudvalgs og et særligt nedsat undersøgelsesudvalg med en fhv. FBI-direktør som formand. Ingen fandt noget som helst, der kunne understøtte demokraternes løgnekampagne.

DR´s dækning af emnet har som forventet været en ny og ubegavet bundskraber. En dame, Helle Porsdam, der af en anden dame, Britta Kvist, blev præsenteret som juraprofessor ved Københavns Universitet, nævnte ikke med ét ord de juridiske argumenter for og imod, om det er forfatningsstridigt at stille en privat borger for en rigsret. I stedet lukkede hun sine private fobier ud: Det var noget ”pjat” at påstå, at Trump ikke var skyldig i at have ophidset sine tilhængere til et væbnet oprør, og Trumps advokaters forsvar var værdiløst, men fremført aggressivt, så Trump var sikkert glad for det. Hr. Kretz surmulede over, at Trump ikke blev dømt, men glædede sig over, at hans eftermæle var blevet skadet ved fremvisningen af videoklip under sagen. Hr. Kretz har åbenbart kun set de stærkt manipulerede og løgnagtige klip, som Trumps modstandere viste, og slukket for dem, der afslørede, hvor falske og løgnagtige demokraternes klip var. DR´s omdømme på dette område er helt i bund.

Af Bent Jensen

Taget herfra

4 Kommentarer

  1. Så vil jeg også postere min kommentar her:
    Steffen Kretz løj for åben skærm søndag aften da han i TV-Avisen sagde at “Alle forfatningsretseksperter, der har udtalt sig om det, siger at det kan man sagtens (dvs. afholde rigsretsagen)”.
    Det passer simpelthen ikke. Den tidligere Harvardprofessor, Alan Derschowitz, har om rigsretsagen sagt at “this whole theater is unconstitutional”, og juristen Mark Levin, kendt fra radio og tv, har kaldt sagen “one of the stupidest events” i USA’s historie. Om det er dovenskab eller uvidenhed, der gør at Kretz lyver, ved jeg ikke, men en skændsel er det.

  2. Bruger DR hetzen mod Trump til at aflede opmærksomheden fra de enorme svigt, overgreb, dumheder og magtmisbrugs-udskejelser som strømmer ud fra Christiansborgs folkemordsting?

Skriv et svar til ino Annuller svar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.