NA rummer alt, hvad man kan begære af politisk korrekthed lige fra forhøjet ulandsbistand til antiamerikanisme – og forgylder overklassen.
JEG GÅR RUNDT med en deja-vu-fornemmelse i denne valgkamp. I 1990’erne læste jeg Christopher Lasch’ bog ”Eliternes oprør”, og på en gråvejrsdag nogle dage før valgdagen virker den profetisk.
Lasch beskrev dengang en elite, der havde opgivet solidariteten med den gemene hob bag egne grænser og i stedet solidariserede sig med den globale elite af mennesker, der ligner dem selv.
Grænseløshed var kodeordet for dette oprør, der fører en kulturrevolution imod alle former for fællesskabsbevarende traditioner.
Hvorfor profetisk? Jo, for det kom jo til at gå sådan, at eliternes oprør i 1990’erne blev stoppet af et folkeligt oprør i 2001.
De såkaldte frikadelledanskere, hvis børn er henvist til at gå i skoler med 40 pct. fremmedsprogede børn, sagde nej til den løsagtige indvandringspolitik.
Anders Fogh Rasmussen lyttede til det folkelige oprør, selv om det blev kaldt uanstændigt. Det gav ham magten.
Men så slog eliten til igen, da Ny Alliance her i foråret blev stiftet. Væk med den ”uanstændige” asylpolitik, også selv om det betyder, at vi vender tilbage til 1990’ernes åbne grænser. Og først og fremmest væk med Pia Kjærsgaard. Ud med Frikadelledanmark og ind med den kreative (millionær)klasse.
Mere af Af KATRINE WINKEL HOLM
Lad det danske folk tale, som det gjorde efter 29 august 1943.
Alt andet er unationalt.
falkeøje
Er det ikke snart på tide at droppe den ww2 krigs romantik ?
Vi skriver trods alt 2007 og man kan ikke sammenligne en væbnet fjende der med våben i hånd besætter vores land med en gruppe som en flok elitære politikkere INVITEREDE til landet (mere eller mindre)
Så var det ikke på tide at skrue lidt ned for alle de opfordringer til borgerkrig, især da det bestemt ikke lyder som noget du tager del i, det lyder efterhånden bare plat og intetsigende.
Lige pt er denne form for kamp (læserbreve og politisk engagement) nok den mest fornuftige, for denne nostagliske venden tilbage til 42-44 virker en smule for langt ude som jeg ser det.
jeg afviser på ingen måde at vi ender i en borgerkrig (det har jeg såmænd selv sagt 117 gange)men pt tror jeg man skubber flere væk end man tiltrækker ved at blive ved at dvæle i denne volds/modstandskamps retorik især som sagerne ser ud lige nu.