En almindelig mandag aften på Hellerup station

Skulle med S-toget fra Hellerup mandag den 29. januar ved 22-tiden. Går forbi fem indvandrerdrenge nede i tunnellen. De står og giver hinanden hånden til farvel, og de største formaner de mindste om at passe godt på sig selv. De tre mindste begynder at løbe, idet de råber, at nu kører deres tog……..

Læs videre her.

Registreret som ‘hate-crime’? Næppe. Hodjas kæreste har været ude for noget lignende.

11 Kommentarer

  1. Uhyggelig, men efterhånden ganske almindelig begivenhed i de inficerede danske byområder.

    I dette tilfælde var der altså tilfældigvis en politimand til stede. Rotteunger vælger jo ellers ofte at slå til i parker eller på andre øde steder, hvor offeret er helt hjælpeløst.

    Peberspray er en mulighed. Inden så længe vil vi nok også se danske selvtægtspatruljer, som bekæmper rotterne med de nødvendige midler. Ubehageligt, men nødvendigt som følge af den fremmedpolitik, Anker Jørgensen og Poul Schlüter stod for i 1970erne og 80erne.

  2. Det er racisme af reneste aftapning.

    Ville disse unge have overfaldet personer af egen race/tro.
    Svaret er et rungende NEJ.

    Men registreret i nogen PET opgørelse bliver det aldrig.

  3. Det er ikke racisme, det er bare “dem og så os”, hvis en masse Danskere svarede igen med at brække først næsen og så armen på dem eller give dem en gang peberspray, ville de heller ikke angribe os.

    Den kriminlelle lavalder skal ned, helt ned til 10, ikke underforstået at de komme i fængsel, men de bliver fjernet fra deres familie.

  4. Hvornår begynder kopisten Hodja, vedkommende uden egen personlig mening, at fortælle om de indvandre som søger og søger og søger arbejde uden noget resultat på trods af, at de har de rigtige papirer og den rigtige uddannelse? Hvornår begynder den anonyme Hodja om at fortælle om den racisme, som det danske samfund med politiet forest, som sviner en herboende indvandrer til i telefonrøet? Hvornår, Hvornår begynder begynder Hodja at perspektivere sit stjålne indhold og på den måde få indholdet sat i det rigtige perspektiv, hvor det danske samfund med folkevalgte politikere i spidsen udøver racisme fra Folketingets talerstol?

  5. Maltesen, tror du seriøst at de fleste Danske arbejdsgivere ikke vil ansætte folk fordi de hedder muhammad?

    Hvad regner du dine medborgere for ?

    Hvis der racisme fra talerstolen i folketinget, så bring det dog for retten (eller med andre ord hvorfor er det ikke nedt for retten) de plejer at være ret liberale med racisme labelet, når der er tale om islam altså.
    Kommunisme, kristendom, DF er åbenbart ikke noget der har samme beskyttelse, vel?

  6. Igen må vi opleve den såkaldt kristne Maltesen fuldstændigt ignorere ofre for forbrydelser.

    Vi ser det her. Vi så det i posteringen vedrørende de meget grove stenings overfald på Grønlændere i Gjellerup.
    Maltesen tager parti for voldsmændene. Overgreb er helt i orden – bare de udføres af Maltesens muslimske venner.
    Om lidt ser vi så Maltesen lire sit hule, ynkelige, standardsvar af, “jeg er imod vold, uanset……”.
    Jo – vi kender lusen på travet, også når han igen, igen…….., angriber Hodja og derved med al tydelighed demonstrerer sin sygdom: Paranoia quaerulatoria, = kværulantforrykthed.

  7. Tre ud af fire nydanskere mener at arbejdsgiverne viser modvilje når det drejer sig om at ansætte personer med fremmede navne skriver ugebrevet A4.

    Beskæftigelsesminister Hjort Frederiksen er overrasket over kritikken”

    Det er jeg også. DR-P1 genudsender for tiden udsendelsesrækken “Hvor svært kan det være” fra efteråret, hvor nogle indvandrere skulle finde arbejdspladser og bevise, hvor fordomsfulde danske arbejdsgivere er:

    “I går morges erklærede to af job-agenterne enstemmigt, at den allerværste, mest problematiske blokering for at få indvandrere i arbejde er indvandrernes egne fordomme. De fleste tror, at det er meget sværere for dem at få arbejde, end det er i virkeligheden. De to jobagenter har skaffet masser af job – problemet er at få de ledige unge indvandrere til at søge.
    Den 29-årige tørklædebærende Anissa Aharaz er selv dybt overrasket. Hun havde troet, at de fleste danske virksomheder ville tøve med at ansætte kvinder, der insisterede på at bære tørklæde eller på anden måde skilte sig ud med navn, hudfarve eller påklædning. Men hun har opdaget, at langt de fleste virksomheder er overordentlig tolerante. Det, som blokerer, er indvandrernes fordomme..
    En særlig erfaring har den kun 20-årige Rola El-Dirawi, der har palæstinensisk baggrund, gjort med gruppen af landsmænd og kvindelige kønsfæller i Århus. Her er 80 pct. af kvinderne uden for arbejdsmarkedet. Rola El-Dirawi har fundet masser af job. Men hun har ikke fået én eneste af sine landsmænd til at tage mod tilbudet. De vil ikke. Enten fordi de personligt foretrækker at gå hjemme – eller fordi deres mænd forbyder dem at tage arbejde.De unge job-agenter er enige om, at det vigtigste, der kan gøres for at ændre på denne ulykkelige situation, er at true med at tage kontanthjælp fra de palæstinensiske familier.
    En stærkere opbakning kunne regeringen næppe få til sit forslag.”

    http://hodja.wordpress.com/2006/04/24/dr-text-tv-skriver-til-morgen-om-nydanskere-og-arbejdsgivere/

Skriv et svar til maltesen Annuller svar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.