En Blogger i Bæstets Bug

Ironi formet i stål og glas: Kontra-Jihad i hjertet af det EUrabiske monster:

Det er begyndt. Modstandsbevægelser i store dele af den civiliserede verden er en realitet. De første skridt er taget og kursen lagt. Da Hodja’s Blog modtog en invitation til at deltage i en konference med nogle af de fremmeste fortalere for frihed og kultur – og hvis navne vil være de fleste af denne blogs læsere bekendt – var der ingen tøven: af sted til Bryssel. At det netop blev denne parodi på en metropol må tilskrives en forrygende sans for barok humor hos de fremragende arrangører. Men symbolikken er til at føle på. Den gamle flamske hovedstad er nu en multi-kulti-baggård hvor de oprindelige indbyggere skal tale fransk, tyrkisk eller arabisk for at blive forstået – eller helt forlade en by, der overalt oser af forfald, fysisk som psykisk. Mens den gamle bydel flyder i skidt og møg maser EUdioternes “kolossaldenkmals” og Hitler-Stalin-inspirerede “kunst” sig ubønhørligt frem.

EU-Kunst

Torsdag i sidste uge samledes vi -mere end 70 organisationer og enkeltpersoner – i EU-Parlamentet og fredag i Det Flamske Parlament for at skabe et netværk mod islamiseringen af Europa og USA, dækkende 14 nationer. Blandt hovedtalerne var Bat Ye’or, Robert Spencer, David Littman, Arieh Eldad, Patrick Sookhdeo, Sam Solomon, Marc Cogen, Andrew Bostom, Artur du Plessis, Elizabeth Sabaditsch-Wolff, Filip Dewinter, Matyas Zmo, Lars Hedegaard, Nidra Poller, Adriana Bolchini Gaigher, Johannes J.G. Jansen, Jens Anfindsen, Traian Ungureanu, Ted Ekeroth and Reinhard, Dr. Arnaud Dotezac og Gerard Batten. Dertil adskillige af de bloggere som vi ynder at måle os op imod. Kontakter blev skabt, venskaber etableret.

I den kommende tid vil der komme langt mere udførlige rapporter om denne begivenhed og vi anbefaler alle at holde godt øje med især Snaphanen, Gates of Vienna og The Brussels Journal.

Således inspireret af gode tanker og mætte af Bryssel – vi må venligst bede os fritaget for den francophone betegnelse – drog Snaphanen og Hodjas Blog mod Bastogne i Ardennerne for at besøge det sted hvor 18.000 amerikanske soldater for 63 år siden faldt i et heroisk forsvar for den frihed som vor tid nu vil sætte over styr.

Front

Monument

4 Kommentarer

  1. Det er godt, at du er med, så vi kan få lidt information.
    Det var i sidste öjeblik, at der skete noget. Politikerne er langt fremme i EU med deres projekter.

    God arbejdslyst og mange hilsener

1 Trackback / Pingback

  1. Snaphanen » Les Ardennes

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.