En undersøgelse af behandlingen af asylbørn var ensidig og unuanceret og blev brugt til at fremme bestemte politiske synspunkter.

Sådan lyder den barske kritik fra psykologer og andre hos Dansk Røde Kors.

Undersøgelsen, der var bestilt af Støttekredsen for Flygtninge i Fare, handlede om seks asylbørn og gav anledning til massiv kritik af behandlingen af asylbørn.

Senere skrev formanden for Dansk Psykolog Forening, Roal Ulrichsen, en harmdirrende leder på baggrund af undersøgelsen i psykologernes fagblad, hvor han gik så langt som til at trække paralleller til Nazi-Tyskland og behandlingen af jøderne.

Ifølge psykologerne i Dansk Røde Kors lever undersøgelsen ikke op til de almindelige etiske regler for den slags undersøgelser og er alene bygget over forældrenes udsagn. Personalet hos Dansk Røde Kors har på intet tidspunkt været inddraget.

Pia Scheuer, pædagogisk konsulent i Dansk Røde Kors:

»Jeg tror, at nogle er blevet forført af et politisk mål i stedet for at forholde sig til det faglige og etiske.«

Den kraftige kritik bakkes op af Jørgen Chemnitz, leder af asylafdelingen hos Dansk Røde Kors.

»Vi kan ikke genkende det billede, der bliver givet af asylbørnene. Det er efter min mening et misvisende billede af situationen. Derfor kan jeg godt forstå vores pædagogiske personale, vores sygeplejersker, læger og psykologer, der føler sig krænket over undersøgelsen, dens påstande og insinuationer,« siger Jørgen Chemnitz.

Mere på Jyllands-Posten

Frækheden hos de ‘pæne mennesker’ kender ingen grænser. At sammenligne politiske modstandere med nazister baseret på løgn og manipulation er god latin når formålet skal fremmes. Føj. 

Læs også Hodjas Blogs gennemgang af forbeholdene i undersøgelsen af asylbørnene i UfL.

Og hvis du ikke har læst ‘Ondskabens Ikon’, så er tiden inde. Den kan også bruges til jule- og mandelgave.

Ondskabens Ikon kan downloades her.

1 Trackback / Pingback

  1. Psykolog Malmö | Psykologer i Malmö

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.