DR-P1 havde her idag i udsendelsen ‘Europa lige nu’ et indslag de kaldte: ‘Folkekirken som lobbyist i Bruxelles’.
Lektor Peter Lodberg, Formand for Danske Kirkers Råd blev interviewet om den Danske Folkekirkes forhold til EU. Han ser ligefrem gerne at den danske folkekirke havde en fast repræsentant i Bruxelles.
Der blev diskuteret om lobbyisme ud fra, at for eksempel den katolske kirke har lobbyister, samt om religionen skal skrives ind i EU’s præampel.
Så blev det meget morsomt, for journalisten spurgte Lodberg, om han mener at islam skal have lobbyister i EU. ‘Ja absolut,” svarede han. Han mente også nærmest at islam også skal skrives ind i EU’s præampel på grund af den store betydning islam og Tyrkiet har for Europa.
Om islam skal have lobbyister i EU? Jeg synes det er overordentlig underligt, at der i en specialudsendelse i P1 tilsyneladende ikke er kendskab til EAD, Barcelona-Processen og Anna Lindh Foundation. Organisationer der i allerhøjeste grad fungerer som islams lobbyisme i Europa. Derudover er Folkekirkens repræsentant Lodberg åbenbart himmelråbende naiv. Hvad kom der iøvrigt ud af den danske delegation af præster, der var i UK for at studere dhimmitude?
Er der nogen af bloggens læsere, der nogensinde har hørt ovennævnte Eurabiske projekter omtalt i DR? Jeg har ikke.
DR såvel som TV2 omtaler naturligvis ikke de Eurabiske projekter så vidt jeg ved. Oplysninger om disse må skaffes andetsteds fra.
Udsnit af læserbrev tilsendt Jyllands-Posten som svar på
http://www.jp.dk/arkiv:aid=4208816
“…kunne desuden prøve at forstå folkekirken på en mere positiv måde end den nævnte hvor – citatudsnit: ” …en tandløs kirke uden meninger og fælles stemme…”, tydeligt viser hans omskrevne beundring for førerprincippet. Heldigvis er dette princip forladt som beundringsværdigt af en stor del af den danske befolkning. Enhver der spreder evangeliet er præst og på trods af en vis historisk betinget overleveret hierarkisk opbygning taler ingen i hierarkiet for den protestantiske kirke som sådan. At den katolske kirke har et overhoved der taler for kirken kan naturligvis tiltale mennesker, der ser positivt på førerprincippet.
Men Gud fri os andre for noget sådan!”
Venlig hilsen Peter Buch
I frisindets navn kunne man fristes til at mene at en organisation som folkekirken hvis betingelser for medlemskab er indmeldelse må have plads til typer som hr. Lodberg der ser sig som repræsentant for organisationen, at han blot repræsenterer sig selv og synes tiltalt af en plads i et hiraki som repræsentant for flere end blot denne ene er nok sandheden.
Jeg mener – hvem har været med til at ville have hr. Lodberg som repræsentant, har folkekirkemedlemmer egentlig valgt ham, hvor og hvormange samt hvorfor har de gjort dette?
Peter Lodberg ønsker en lobbyist for Folkekirken i EU´s Babelstårn i Bryssel, og hvilken fløj i Folkekirken skulle det så være?
Peter Lodberg var jo allerede som theologstuderende – ligesom så mange af hans medstuderende – påvirket af de sovjetiske meninger under Den kolde Krig. Den ihærdige kommunistpropaganda trængte dybt ind i kirken, og mange theologer fik svært ved at se forskel på kristeligt budskab om kærlighed og kommunismens solidaritet og mange flaksende fredsduer i 80´erne. I 1983 sad Lodberg i redaktionen for Kirkedagsavisen. De såkaldte Kirkedage var præget af de rødlige strømninger. Han arrangeredeKirkedagene i Esbjerg og kom også ind i Kirkedagskomitéen og blev generalsekretær i Økumenisk Center.
Da JP ikke bragte det er her hele læserbrevet tilsendt dem 29. januar 2007:
Førerprincippet og noget om flygtninge.
I JP 20( skal være 29 rettet her 8. feb. PB)/1/2007 har Jørn Arpe Munksgaard (JAM) et indlæg, der hos undertegnede medfører følgende kommentar: At der ikke var medtaget flere flygtninge fra for eksempel Irak ved invasionen af dette land var en beklagelig fejl. Flygtninge skal, når der bortses fra små nationer ramt af naturkatastrofer hvor andet opholdssted er ikke eksisterende, naturligvis hjem. Det er flygtningeproducenter der bør styrtes og lande der udfører en sådan politik skal naturligvis skifte praksis til at kunne tage vare på deres borgeres sikkerhed.
Jeg kunne i tilfælde hvor en sådan politik – sikkerhed for landets borgere – i praksis ikke udføres inden for en tidsfrist godt forestille mig besættelser af områder i nationer, der producerer flygtninge så mennesker kunne leve i fred for forrykte, men det kan JAM åbenbart ikke. Det er ikke de fra disse fjerntliggende nationer eller deres politik der er problemet, problemet er forrykte statsledere og mennesker i flygtningeproducerende nationer i al almindelighed, da befolkningerne tilsyneladende ikke evner at indrette deres samfund så alle borgere kan leve der.
JAM kunne desuden prøve at forstå folkekirken på en mere positiv måde end den nævnte hvor – citatudsnit: ” …en tandløs kirke uden meninger og fælles stemme…”, tydeligt viser hans omskrevne beundring for førerprincippet. Heldigvis er dette princip forladt som beundringsværdigt af en stor del af den danske befolkning. Enhver der spreder evangeliet er præst og på trods af en vis historisk betinget overleveret hierarkisk opbygning, der kunne afskaffes ved at lade præst være den eneste betegnelse på både de officelt ansatte og lægmænd under sprednign af evangeliet, taler ingen i hierarkiet for den protestantiske kirke som sådan. At den katolske kirke har et overhoved der taler for kirken kan naturligvis tiltale mennesker, der ser positivt på førerprincippet.
Men Gud fri os andre for noget sådan!
Med venlig hilsen Peter Buch