“ET ÅR MED SMADREMANDEN”

Sådan skriver Asgar Aamund – selvfølglig – om præsident Brandon/ Biden

Jeg har tyvstjålet artiklen

herfra

Da præsident Trump måtte overlade embedet til Joe Biden den 20. januar 2021, efterlod han et politisk smykkeskrin fuld af kostbare juveler. I sin præsidentperiode havde Trump skabt rekordvækst i økonomien, den højeste beskæftigelse nogensinde for kvinder, latino- og afroamerikanere og en markant stigning i reallønnen for næsten alle lønmodtagere. Han fik revitaliseret NATO, bremset den illegale indvandring og satte en stopper for kinesiske og nordkoreanske provokationer. Under Trump blev USA selvforsynende med energi og blev en af verdens største eksportører af olie og gas. Han forhandlede en freds- og samarbejdsaftale på plads mellem Israel og De Arabiske Emirater. Han gennemførte en fængselsreform, der gav indsatte mulighed for at få en faglig uddannelse under afsoningen og en skolereform, der skabte begavede børn i ghettoerne mulighed for statsbetalt undervisning i eliteskoler.

Da Joe Biden på en eller anden måde havde vundet præsidentvalget, lovede han at rulle alle Trumps reformer tilbage til nulpunktet. Nu et år senere kan vi konstatere, at det løfte har Biden holdt. Og mere til. På selve indsættelsesdagen underskrev den nye præsident en række dekreter, der satte alle Trumps reformer ud af kraft. Herefter satte Biden en lavine i gang af rullende katastrofer, der har saboteret økonomien, forsvaret, udenrigspolitikken og selve den demokratiske retsstat. USA er ramt af en tårnhøj inflation, der har gjort det svært for almindelige familieindkomster at betale for benzin, madvarer og beklædning. En forsyningskrise har resulteret i metervis af tomme varereoler i supermarkeder.

Præsidenten har reduceret energiproduktionen og USA er atter blevet afhængig af olie- og gasimport.  Illegale migranter vælter uhæmmet ind over grænserne. Op til 2 millioner i år vurderer Homeland Security. Biden har lagt sig fladt ned for Kina og Iran, der nu har frit spil uden modstand. Biden har ansvaret for sit lands største militære nederlag nogensinde, da USA’S væbnede styrker hovedkulds måtte flygte ud af Afghanistan og efterlade  avanceret militært udstyr til en værdi af næsten 90 milliarder USD. I sin seneste perfide tale i Atlanta lykkedes det Biden at beskylde hele det borgerlige USA for at være racistisk og parat til både terror og afskaffelse af demokratiet.

Bidens popularitetsmålinger i befolkningen synker som en sten i vand og er nu de laveste for en præsident i nyere tid. Biden lider af tiltagende demens og bliver af sine føringsofficerer kun stillet frem ved festlige lejligheder, hvor han kan oplæse korte budskaber fra en teleprompter uden at blive konfronteret med kritiske journalister. Det kommende midtvejsvalg til parlamentet tegner derfor til at blive en katastrofe for Demokraterne, der i dag er uden en politisk dagsorden, som kan mildne den politiske koldfront, der venter forude. Det er derfor Bidens og Demokraternes plan at ændre USA’s valglove, så Demokraterne er sikret flertal under alle omstændigheder. Planen går ud på at tillade fri indvandring, som indtil næste  præsidentvalg i 2024 vil medføre en anslået tilvandring af 6-8 millioner mennesker, som Demokraterne vil give stemmeret uden statsborgerskab. Det skal være tilladt at stemme på sit glatte ansigt uden krav om at vise identifikation. Det skal gøres lettere at brevstemme og forfatningen skal ændres, så det ikke mere er delstaterne, der har ansvaret for præsidentvalgets afvikling, men den føderale regering i Washington.

I hele Trumps præsidentperiode var han udsat for løgnagtige, men planlagte beskyldninger og anklager fra Demokraterne og deres medsammensvorne i medierne. Dette rullende, permanente karakterattentat var effektivt, således at millioner af amerikanere, der ellers havde haft stor fordel af hans politiske resultater, alligevel fravalgte ham den 4. november 2020. I den kommende periode vil vi se en ny kampagne, som skal forhindre Trumps politiske genkomst, idet han nu vil blive fordømt som oprører, kupmager og fascist på grund af protestdemonstrationen, der løb af sporet den 6. januar 2021, en dato der allerede af førende Demokrater er blevet sammenlignet med Holocaust og angrebet på Pearl Harbor. Det virkelige Holocaust ramte imidlertid USA den 20. januar 2021, da smadremanden Joe Biden rejste sin orkan af død og ødelæggelse over det amerikanske samfund. Han har tre år endnu til at gøre arbejdet færdigt.

Taget herfra

7 Kommentarer

  1. Lige i øjet Asger Aamund.

    Herhjemme mærker vi Jo’es velsignelser ved galopperende inflation i energipriserne og stor inflation i det hele taget som følge af førstnævnte.

    På “RIKS” hørte jeg om en mand, der i december havde betalt 1000 kroner om dagen for elektriciteten. (svenskerne bor stadig i stort omfang i elektrisk opvarmede huse med ringe isolering.) Med elpriser på op til 10kr/kwt kan vi måske vente et oprør fra den ih så tålmodige Svensson. Men vi skal nok følge med. Og vore politikere: Ikke et kvidder fra dem.

  2. Alle disse ting, som Asger lister op hører vi intet til via MSN.

    Helt ufatteligt at vi finder os i det.

  3. I mit beskedne svenske sommerhus kostede en kilowatttime i december 2020, 0,52 SKR (plus lidt afgifter. I år eller rettere i december 2021 koster en kwt 2,49 SKR (stadig med lidt afgifter oveni). Det er næsten det femdobbelte.
    Ikke nok med det; vores el-transportør har sat prisen op med 50%.

  4. I DK er det meste af strømprisen afgifter.

    Der er mange kommentarer på Aamunds blog. Bl.a. om grufulde
    virkninger af Pfizers vacciner m.m. Klik på “taget herfra”.

    • Smadrekvinden par excellence er Merkel.
      Hvad hun ikke har kunnet præstere af fejlbeslutninger, er ganske enkelt imponerende.

      Vores energikrise er om noget hendes afskedsgave til europæerne, nu de ikke viste sig taknemmelige for hendes ‘flygtingegave’ i 2015.

  5. Der er nu en film: Planet Lockdown documentar.
    Ses hos Snaphanen.

    Den handler om tvangs-vaccinering, corona-
    og covid fascisme.

    Filmen er en milepæl i afsløringen af
    udspekuleret magtmisbrug m.m.

Skriv et svar til SENDT I RULLESTOL AF PFIZER Annuller svar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.