Geigertællere

Angående sagen om den russiske ‘spion’, der er blevet myrdet.

Er der andre end mig, der undrer sig? Nu rejser jeg nogle gange med fly til udlandet hvert år, og for hver gang bliver sikkerhedsforanstaltningerne skærpet overfor banale rejsende som mig.

Men for hver dag der går lige nu, finder de britiske myndigheder radioaktivitet flere og flere steder. Jeg bliver kropsvisiteret, min håndbagage bliver endevendt. Jeg må ikke medbringe spiritus, medmindre den er forseglet fra den Tax-free. Hvis jeg har mere end en lighter, konfiskerer de (hvad bruger de dem egentlig til?).

Men det er tilsyneladende lykkedes nogle personer at forurene utallige lokaliteter i UK med Polonium, der angiveligt stammer fra et navngivet atomkraftværk i Rusland.

Så spørger man sig, idet man tænker på, at et af de hotteste emner vedrørende international terrorisme er kernevåben eller ‘dirty-boms’:

Hvor er geigertællerne i lufthavnene?

Så melder flere nye spørgsmål sig:

Er sikkerhedforanstaltningerne udelukkende af psykologisk art overfor rejsende på monkey-class?

eller

Er de rablende amatører i Europas lufthavne?

eller

Er der så mange radioaktive transporter/passagerer, at de vil få for mange falske alarmer, hvis de måler?

og

Hvor er vi så henne?

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.