Guantanamo revisited

Lars Hedegaard skriver i Groft Sagt, Berlingske Tidende 19. december 2006:

Det nye Guantanamo
Efter søndagens tildragelser på Nørrebro har idealisterne fra Ungdomshuset ikke fået den bedste presse. Lederartiklerne går fra det decideret negative til det mildt bebrejdende, og i Jyllands-Posten og Berlingske Tidende er tålmodigheden helt sluppet op. Ryd så det hus, lyder det uden mange omsvøb. Har de unge nu tabt kampen om mediernes gunst? Ingenlunde. Hvad, vi har oplevet, er første akt, og den bliver erfaringsmæssigt kort. Om et par dage vil vi begynde at læse beretninger om politiets brutale adfærd over for sagesløse unge mennesker. En uge senere er søndagens begivenheder blevet til et lumpent politioverfald på en fredelig demonstration. Derefter vil politikere som Frank Aaen, Anne Baastrup og Rune Lund begynde at udtrykke deres uro over det indtrufne. Der vil blive stillet spørgsmål til justitsministeren, og om ca. 14 dage vil der blive rejst krav om en uafhængig undersøgelse af hele begivenhedsforløbet. Statsministeren vil føle sig tvunget til at sige, at der ikke er noget at komme efter, og Villy Søvndal og nogle radikale vil svare, at det er typisk. Forinden vil Politiken have rejst så megen tvivl om, hvad der i det hele taget er foregået, at fem internationale organisationer vil kritisere regeringen for at have overtrådt en række konventioner og kræve en forklaring. Omkring 1. februar vil DR blænde op for en rystende dokumentar, der hedder »En søndag i december«, som viser politiets uprovokerede overfald på hjemløse mindreårige med påfølgende tortur af specielt de udenlandske arrestanter. Det hele minder uhyggeligt om Abu Ghraib og Guantanamo, lyder nu den samstemmende kritik fra oppositionen. De Konservative vil få problemer med at støtte det menneskesyn, der førte til politiets uvarslede overfald, men vil henføre denne eksempelløse udartning af dansk politik til Dansk Folkepartis begrædelige indflydelse.

Lars Hedegaard

Det lyder i høj grad, som noget man har hørt før 😀

10 Kommentarer

  1. Og din (og tre andre i koret) reaktion ligner i høj grad noget man har set før. Kan man herfra så konkludere at du er enig med Hedegaard i, at torturen og overgrebene i Abu Grahib og på Guantanamo formentlig aldrig har fundet sted, men alene er et udtryk for venstreorienteret fordrejninger og pladderhumanisme. Fornægtelserne og konspirationsteorierne bliver ærligt talt for skingre.

  2. ->1 Nej selvfølgelig har der været masser af tortur på Guantanamo, jeg har skrevet om det flere gange:

    http://hodja.wordpress.com/2006/07/04/george-bush-udstiller-europas-hykleri/

    http://hodja.wordpress.com/2006/06/29/tre-selvmord-blandt-nogle-voldsforherligende-krigsforbrydere-far-de-venstreorienterede-og-politisk-korrekte-til-at-ga-i-selvsving/

    http://hodja.wordpress.com/2006/06/13/the-lark-programme/

    http://hodja.wordpress.com/2006/06/06/usas-milit%c3%a6r-undviger-konventions-beskyttelse-af-fanger/

    http://hodja.wordpress.com/2006/05/31/de-politisk-korrekte-klapper-i-deres-sma-h%c3%a6nder-over-haditha-aff%c3%a6ren/

    http://hodja.wordpress.com/2006/05/19/fns-tortur-komite-beder-usa-om-at-lukke-guantanamo/

    http://hodja.wordpress.com/2006/05/02/danmark-har-bes%c3%b8g-af-the-tipton-three-og-dr-p1-sluger-deres-historie-rat/

    http://hodja.wordpress.com/2006/03/13/b%c3%b8r-fn-nedl%c3%a6gges/

    http://hodja.wordpress.com/2006/03/09/nye-oplysninger-tegner-dystert-billede-af-guantanamo/

    http://hodja.wordpress.com/2006/03/09/grusom-tortur-i-guantanamo-dokumenteret/

    http://hodja.wordpress.com/2006/03/09/englands-guantanamo-mishandling-af-muhammedanske-fanger-i-britisk-f%c3%a6ngsel/

    Der er nok at tage fat på.

  3. Frank Aaen, Anne Baastrup og Rune Lund er alle del af en tradition, der går ud på, at nogen laver kriminalitet, så er det fordi samfundet og verden er ond ved dem. Amerikanerne er sikkert også medvirkende til at de unge ikke kan beholde deres hus.

    Vi heldigvis ikke mere til Ole Espersen og Bernhard Baunsgaard, der hylede i samme kor.

    Lars Jørgensen fra Amnesty International vil selvfølgelig også anklage den danske stat for umenskelighed, hvis en af de stenkastende unge får et lille båt mærke eller eller en lille rift.

    Vi kender det fortsatte forløb til bevidstløshed. DR og Politikken vil selvfølgelig kolportere disse historier.

    Min personlige holdning er at man bør smide banditerne ud kort og kontant med de blå øjne og brækkede ben det medfører. Man skal ikke glemme, at en af grundene til at Københavns Kommune solgte huset var, at det har været et konstant arnested for kriminalitet. Autonome, der ikke vil følge spillereglerne skal vi ikke støtte med huse.

    Det er en gruppe, der hører hjemme i samme boldgade som nynazisterne, hvem af dem der er værst er svært at se. De autonome er nok et større problem, fordi de er flere og fordi de har sympatisører i de etablerede partier til venstre for midten.

    Alfred Hansen, Sø Søby

  4. @”Man skal ikke glemme, at en af grundene til at Københavns Kommune solgte huset var, at det har været et konstant arnested for kriminalitet. Autonome, der ikke vil følge spillereglerne skal vi ikke støtte med huse” Alfred, læs lige på lektien. For det første var kriminaliteten ikke grunden til at Københavns Kommune solgte huset, og mht. kriminaliteten fra huset, kan du her læse hvad Københavns politi har at sige til den sag: http://politiken.dk/indland/article215507.ece

  5. Hmmm… det efterlader så følgende tvivl jf. Guantanamo Revisited. Når du nu, sammen med 4-5 andre kammersjukkere, synes det er nødvendig at citere, åbenbart oraklet på højrefløjen, Hedegaard, der implicit plæderer at torturen i Abu Grahib og Guantanamo er løgn og fordrejelser, er det så fordi du mener at argumentationen ” Begrundelser er komplet ligegyldige. Det, der betyder noget i dagens Danmark, er EJENDOMSRET”, ikke gælder når det drejer sig om menneskerettigheder?

  6. -> 7: Læs lige nummer 5 igen, som du skrev. Uanset hvad grundene var for at sælge husetm så er det solgt nu. Og derfor er det et spørgsmål om ejendomsret. Og det, der diskuteres, når det gælder Gimo mm, er ikke menneskerettighder, men Genevekonventionen. Og iøvrigt kan Søvnigheden og andre venstre-loonier få snart sagt alt til at ligne Guantanamo.

  7. Jeg har læst nr. 5 ( som er et direkte svar til Alfred) og der ligger ingen guldkorn begravet der, der kaster lys over dit svar. Så dit svar er stadigvæk pænt tåget. Det kan være det kommer som et chok, men Genevekonventionen har i den grad noget med menneskerettigheder at gøre. At der er ligheder med Guantanamodiskussionen i mange sager, beror vist mere på, at dem som du er mikrofonholder for, stadigvæk synger for fuld hals med på chorus “Der er ikke noget at komme efter”

  8. Genevekonventionen og menneskerettighederne er 2 forskellige ting juridisk set, så hvad har de med hinanden at gøre?
    Og det er dig der taler udenom. Huset er solgt og har nu en legal ejer, som ikke kan få lov at udøve sin ejendomsret. Det og alene det er problemet nu.

Skriv et svar til Stephan Annuller svar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.