Gummiparagraf 264 d

Så er vi der desværre igen, der hvor lov og ret lod sig erstatte af åbenbart magtmisbrug, og denne gang ramte det Uwe Max Jensen.

Loven siges at have en ånd og et bogstav, så lad os lige betragte straffelovens § 264 og dernæst § 264 d.

§ 264
Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, der uberettiget
1)skaffer sig adgang til fremmed hus eller andet ikke frit tilgængeligt sted,
2)skaffer sig adgang til andres gemmer eller
3)undlader at forlade fremmed område efter at være opfordret dertil.

Stk. 2. Begås de forhold, der er nævnt i stk. 1, nr. 1 og 2, med forsæt til at skaffe sig eller gøre sig bekendt med oplysninger om en virksomheds erhvervshemmeligheder, eller foreligger der i øvrigt særligt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 6 år. Som særligt skærpende omstændighed anses navnlig tilfælde, hvor forholdet er begået under sådanne omstændigheder, at det påfører andre en betydelig skade eller indebærer en særlig risiko herfor.

§ 264 har indlysende til formål at beskytte hjemmets ukrænkelighed, den private ejendomsret og privatlivets fred.

§ 264 d
Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, som uberettiget videregiver meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget en bredere offentlighed. Bestemmelsen finder også anvendelse, hvor meddelelsen eller billedet vedrører en afdød person.

Stk. 2. Foreligger der under hensyn til oplysningernes eller videregivelsens karakter og omfang eller antallet af berørte personer særligt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 3 år.

I forlængelse af § 264 omhandler § 264 d helt indlysende privatlivets fred, og udtrykker lidt samme tanke som det gamle mundheld: at hæleren er lige så god som stjæleren.

Når en lov skal håndhæves af mennesker, der til tider er helt bløde i bolden, vil der altid være en risiko for at de projicerer egen slaphed over på lovens bogstav, og reducerer den til en gummiparagraf.
Vi kan og bør kritisere lovens bogstav, når dets ånd er uklar nok til at blive tolket åndsvagt, og der er desværre masser af elastik i § 264 d.

Hvornår er forhold private?
Det er min opfattelse at vi lever i en kultur af oversharing, hvor mange mennesker vælger offentligt at udpensle deres egne private forhold, og på måder som andre finder grænseoverkridende.
Alligevel er der visse forhold som faktisk rager en bredere offentlighed, uagtet at en eller flere privatpersoner foretrækker deres hemmeligholdelse.
Det kan være svært at definere nogen præcis grænse mellem det private og offentlige, men nøgleordet her er frivilighed.
Sex hører eksempelvis helt indlysende privatlivet til, pædofili og anden voldtægt gør helt indlysende ikke.

Under hvilke omstændigheder er det åbenbart, at billeder kan forlanges unddraget en bredere offentlighed?
Igen er nøgleordet frivilighed.
Hvis nogen kan forlange billeder unddraget en bredere offentlighed, må det være en ufrivilig part, eller – f.eks. i det tilfælde at den ufrivilige part er død – nogen der tager den ufrivilige parts parti.
Dette burde være de fleste helt åbenbart.
Men helt andre hensyn er åbenlyst i spil.

§ 264 d kunne være formuleret skarpere, men det undskylder ikke myndighedernes gentagne misbrug af paragraffen.
Den politiske forfølgelse af Kim Møller, Snaphanen, Jaleh Tavakoli, Uwe Max Jensen og andre islamkritikere er ikke kun et overgreb mod dem, men et overgreb mod os alle, og i særdeleshed en forbrydelse overfor islams talrige ufrivillige dødsofre.
Myndighederne har taget morderenes parti så ofte og længe, at mange myndighedspersoner efterhånden bør regnes for medskyldige, regnes for moderere.

4 Kommentarer

  1. Det er kun hvide og konservative mænd og kvinder der
    opsøges af tankepolitiet. Det er ret tankevækkende.

    Hvad bliver det næste? At det bliver forbudt at være
    dansker? Vil vi blive tvunget ind i reservater?
    I forvejen er vi jo kun på tålt ophold i vores eget
    land. Om ti år bliver alle danskere vel dømt til
    udvisning.

    • “Det er kun hvide og konservative mænd og kvinder der
      opsøges af tankepolitiet.”

      Det er så ikke helt korrekt. Fællesnævneren er islamkritik.
      Jaleh Tavakoli er hverken hvid eller konservativ, og det var hende som blev truet på det allermest dyrebare: hendes plejebarn.

  2. Man kan vel have hvad bl.a. de røde opfatter som
    konservative holdninger, uden at være med i
    det konservative parti. Eller netop uden at
    være med dér, for K og V er jo i dag radikale
    lyserøde partier langt hen ad vejen. Jaleh
    er da ikke sort eller mørk, men temmelig lys.

    Det kan se ud som om skiftende justitsministre
    godkender magtmisbruget. Man går ind for censur.

    • Alt afhænger af øjnene der ser.

      For tankepolitiet er iranskfødte ikke hvide, og Jaleh Tavakoli ikke konservativ.

      For mig er det ikke vigtigt hvorvidt Jaleh er mere eller mindre arisk eller kaukasisk end f.eks. Uwe, og som jeg forstår det er – eller var – hun rød på omtrent samme måde som Kåre Bluitgen, altså religionsskeptisk helt generelt. Som sådan opfatter jeg dem som mere røde end tankepolitiet, der reelt både er farveløst og tankeløst.

      Konservatisme er ikke hvad det har været, heller ikke det at være rød.
      Der er blevet kastet grundigt rundt med den slags etiketter og definitioner i et halvt århundrede, og jeg opfatter kun mig selv som konservativ i relation til vores sprog og kultur.
      Jeg modsætter mig den stagnante fastholdelese af gamle magtstrukturer, min ene lilletå er mere revolutionær end hele Enhedslisten.

Skriv et svar til sebastian1984 Annuller svar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.