Højreorienterede og liberale sidder tungt på danske weblogs. Bloggere har allerede stor indflydelse i USA og eksperter spår, at også danske blogs snart vil få stor betydning i debatten.

Fremtidens medielandskab står foran en revolution, hvor såkaldte weblogs får stor indflydelse, mener eksperter. Og indtil videre sidder borgerlige og liberale debattører tungt på det nye medie. På oversigten chart.dk fremgår det, at de ti mest besøgte politiske weblogs sidste uge alle var borgerlige.

De amerikanske bloggere, altså privatpersoner med hjemmesider, hvor der foregår en politisk debat, spiller allerede en betydelig rolle i USA. Der er millioner af dem og flere af de prominente er blevet så betydningsfulde, at de etablerede medier og politikere må tage højde for dem.

»Jeg tror, at vi vil se bloggere spille en stor rolle i fremtiden. Nok ikke så stor som i USA, men alligevel spille en rolle både i valgkampe og i den almindelige meningsdannelse«, siger professor Jens Hoff fra Københavns Universitet, der har forsket i de nye medier.

Den danske blog-ekspert, cand. scient. soc. Trine-Maria Kristensen siger, at vi er grotesk bagefter den internationale udvikling, fordi man i udlandet allerede tager bloggerne seriøst som et nyt medium, som kan have både politisk og mediemæssig betydning. Det er vi ikke nået til endnu herhjemme.

Grunden til, at de mest populære danske weblogs alle er borgerlige og liberale, mener Trine-Maria Kristensen skyldes, at der er flere maskinstormere på venstrefløjen, så de har sværere ved at vænne sig til den nye teknik. Jens Hoff peger på, at den borgerlige regerings midtsøgende linie gør det nødvendigt for højrefløjen og de radikale liberalister at øve opposition.

Ifølge bloggerne selv spiller det en stor rolle, at de etablerede medier er politisk korrekte, og at Danmarks Radio stadig i politiske programmer er hæmmet af f.eks. anti-amerikansk tankegods. Kim Møller fra den populære blog »Uriasposten« siger: »De røde har Danmarks Radio – jeg har min blog«.

Berlingske

Bemærkning: Hodjas Blog på chart.dk finder du her. Af en eller anden grund angiver chart min statistik helt forkert. Igår var her for eksempel 1153 besøg, hvilket chart angiver som 532. Hvis du kigger på toppen af siden, har her været 84.000 besøg siden midten af januar i år. Det giver gennemsnitligt omkring 10.500 besøg pr måned. Det har selvfølgelig taget nogle måneder at komme igang, besøgstallet er nu op mod 800 pr dag, hvilket giver omkring 24.000 om måneden.

15 Kommentarer

  1. Når nu din blog er så godt besøgt efterhånden, skal du så aldrig have et sjovere design? Meget kan man sige om den – og den er fandme kedelig at kigge på!

  2. Virtuelle kampe er ikke noget for socialister. Hvis der ikke flyder rigtig blod, så gider de ikke. Når teknologien er nået så vidt, at PC’en kan kyle en rigtig brosten i hovedet på os antisocialister, så skal de nok komme i gang.

    Og iøvrigt er der en anden forklaring: Socialister staver, skriver og analyserer elendigt, og mht. løsninger så har de som sagt kun een at byde på.

    Og behold endelig det kedelige design. Vi antisocialister går efter indhold, — så længe der er tale om blog’s.

    Mvh. Børge.

  3. Nu behøver lækkert design og et spændende indhold jo ikke nødvendigvis at være hinandens modsætninger. Men du er måske typen, der mener, at en bog med billeder pr. definition må være useriøs:)

    Og – apropos socialisternes manglende evner inden for stavning – blog’s????

  4. Jo men så skal den nok flytte adresse, for så skal den på en server for sig selv tror jeg nok, har overvejet det.
    Men som Børge skriver, går mere op i at få noget skrevet på siden 🙂

  5. Ja ja. Det ser jo også ud som om, at det fungerer for dig. Selv med et design så kedeligt som et polsk supermarked.

  6. Jeg blev i hvert fald ikke fanget af designet!

    Og Børge – jeg er bestemt ikke sur og går egentlig heller ikke så højt op i folks stavning. Jeg kunne bare heller ikke lade et så oplagt “skyd-mig-skilt” sidde overhørigt. 😀

    Og det med min egen blog… Jeg har overvejet og forkastet den tanke flere gange. Jeg foretrækker at husere herinde.

Skriv et svar til Marie Annuller svar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.