11 Kommentarer

  1. Næ, nej. Racismeparagraffen er temmelig speciel idet “den anklagede ikke har ret til at føre bevis for den eventuelle rigtighed af fremsatte udtalelser”.
    Beklager, jura er noget sært noget.

  2. Det står der intet om:

    § 266 b Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
    Stk. 2. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed.

  3. Manglende ret til bevisførelse
    Et særligt forhold ved retssager i henhold til denne paragraf er, at den anklagede ikke har ret til at føre bevis for den eventuelle rigtighed af fremsatte udtalelser. I Rigsadvokatens Meddelelse nr. 2/2011 (14. september 2011) J.nr. RA-2010-609-0080: “Behandlingen af sager om overtrædelse af straffelovens § 266 b, lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv., og sager, hvor der er spørgsmål om anvendelse af straffelovens § 81, nr. 6” hedder det blandt andet:

    “Det bemærkes, at anklagemyndigheden under straffesagens behandling i retten bør modsætte sig et eventuelt krav fra tiltalte om at føre bevis for rigtigheden af f.eks. beskyldninger om grov kriminalitet. Der vil i den forbindelse kunne henvises til U2000.2234H, hvor Højesteret tilkendegav, at der ikke havde været grundlag for at give tiltalte adgang til den ønskede bevisførelse, der bl.a. havde til formål at godtgøre, at tiltaltes udtalelser hvilede på videnskabelige undersøgelser.”[9]
    Videre skriver Rigsadvokaten:

    “Strafbarheden afhænger ikke af, om den pågældende gruppe rent faktisk har følt sig truet, forhånet eller nedværdiget. Strafbarheden beror på en generel vurdering af, om de relevante udsagn i den konkrete sammenhæng kan anses for egnede til at fremkalde frygt (trusler) eller virke forhånende og/eller nedværdigende.”
    Om udsagn er strafbare eller ej afhænger altså af en vurdering af, om de kan forventes at have en bestemt effekt – og ikke af, om de konkret har haft en sådan effekt.

  4. Manglende ret til bevisførelse

    Et særligt forhold ved retssager i henhold til denne paragraf er, at den anklagede ikke har ret til at føre bevis for den eventuelle rigtighed af fremsatte udtalelser. I Rigsadvokatens Meddelelse nr. 2/2011 (14. september 2011) J.nr. RA-2010-609-0080: “Behandlingen af sager om overtrædelse af straffelovens § 266 b, lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv., og sager, hvor der er spørgsmål om anvendelse af straffelovens § 81, nr. 6” hedder det blandt andet:

    “Det bemærkes, at anklagemyndigheden under straffesagens behandling i retten bør modsætte sig et eventuelt krav fra tiltalte om at føre bevis for rigtigheden af f.eks. beskyldninger om grov kriminalitet. Der vil i den forbindelse kunne henvises til U2000.2234H, hvor Højesteret tilkendegav, at der ikke havde været grundlag for at give tiltalte adgang til den ønskede bevisførelse, der bl.a. havde til formål at godtgøre, at tiltaltes udtalelser hvilede på videnskabelige undersøgelser.”[9]

    Videre skriver Rigsadvokaten:

    “Strafbarheden afhænger ikke af, om den pågældende gruppe rent faktisk har følt sig truet, forhånet eller nedværdiget. Strafbarheden beror på en generel vurdering af, om de relevante udsagn i den konkrete sammenhæng kan anses for egnede til at fremkalde frygt (trusler) eller virke forhånende og/eller nedværdigende.”

    Om udsagn er strafbare eller ej afhænger altså af en vurdering af, om de kan forventes at have en bestemt effekt – og ikke af, om de konkret har haft en sådan effekt.
    https://da.wikipedia.org/wiki/Racismeparagraffen

    Enhver vurdering af noget vil kunne have fortalere, at det mindste pip fra en fra de krænkedes kor har fat i noget er hermed sat på paragraf…

  5. Det er dog skingrende skørt, at man ikke må føre bevis for sine rigtige påstande.
    Hvad helvede er det for retssystem? Men det er jo ikke meget bedre i England jvf. Tommy Robinson’s kvaler.

    • Det er normalt ikke dommerens opgave at efterforske sagen og søge at finde frem til fakta, der ikke er lagt frem af parterne (civilret) eller anklagemyndigheden (strafferet). Dog gælder inden for strafferetten det materielle sandhedsprincip, hvorefter en dommer er forpligtet til selv at undersøge forhold, han eller hun måtte finde nødvendige for at nå frem til den egentlige sandhed i den givne sag. Dette princip gælder ikke i civilretten, hvor retten alene kan træffe afgørelser på baggrund af det fra sagens parter fremlagte.
      https://da.wikipedia.org/wiki/Dommer

      Det er sygt. Loven også her vedtaget af politikerne, valgt af vælgere.

  6. Ifl Racismeparagraffen er det lige gyldig om man sige sandheden eller ej. Sandheder er ofte ilde hørt.
    Se denne video:
    https://youtu.be/NRX1wX3Xv0U

    Rasmus Paludan idømt 14 dages fængsel, (04.07.2019) Lars Andersen

    Dommerstanden er bundrådden, derudover er den De Radikales forlængede arm.

  7. Enig “Retssagen mod Rasmus Paludan kunne sådan set være afvist som grundløs af dommeren”. Retssagen føres af politiske grunde. Det er en politisk retssag, der skal ramme en politisk modstander, der modsætter sig masseindvandringen.
    Modstand mod multi-kulti og befolkningsudskiftning forfølges nu som racisme og nazisme 🙂
    Hvem har lagt sag an? Mig bekendt er det ikke sydafrikanere?
    Indenfor medicinen er der konstateret mange forskelle mellem racer f.eks fordøjelsesmæssig intolerance for mælk og biologiske forskelle mht legemsbygning og pigmentering. Er det også “racistisk” ? 🙂

Skriv et svar til Peter Buch Annuller svar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.