Selvom Collier er internationalt kendt som tilhænger af ulandshjælp, dokumenterer hans og Hoefflers studie alligevel, at ulandshjælpen i høj grad hjælper med at finansiere fattige landes militærudgifter.
Og der er ikke tale om småting. I det gennemsnitlige uland afledes 11 procent af ulandshjælpen – uanset hvordan den gives – til våbenindkøb. Hvis man således følger FN’s forslag i årtusindemålene om at fordoble ulandshjælpen til Afrika, peger resultaterne på, at kontinentets militærudgifter sandsynligvis vil stige direkte med cirka 40 procent. Oveni skal lægges våbenkapløbseffekten – at når nabolande investerer i militær, gør dit eget land det også. Dette lægger ti procent oveni, så den totale effekt af at fordoble ulandshjælpen bliver en stigning i Afrikas militærudgifter med 44 procent!
Og en stor del af resten går tilbage til giverlandene som indirekte erhvervsstøtte. Og godhedsindustrien som sidder som parasitter og lukrerer på de glade givere og de apatiske klientgjorte modtagere.
Men hvad medfører kritikken? Intetsomhelst. ‘Vi må arbejde på at gøre det bedre osv osv’ i det uendelige.
Læs også:
Danske ulandspenge blev brugt på internetspil
10.000 svenskere er helt eller delvis økonomisk afhængige af bistandsindustrien.
Leave a Reply