Hvad har kropsaktivisme med teologi at gøre? Tykfobi-forskning vækker undren

overweight

Det Teologiske Fakultetet skriver i en pressemeddelelse, at den ph.d.-studerende Dina Amlund, som er uddannet i moderne kulturhistorie og den seneste tid især har gjort sig bemærket som krops- og tykaktivist, skal ”bevise, hvordan tykfobi er en bærende struktur i vores kultur og samfund, der undertrykker mennesker”.

De spørgsmål vil Johanne Stubbe Teglbjærg Kristensen gerne besvare. Hun er lektor på afdelingen for systematisk teologi på Københavns Universitet, vejleder for Dina Amlund og har selv forsket i kroppens teologi og sundhed.

” Mange tror, at forskning i teologi har med Gud at gøre, som om Gud ikke havde med verden at gøre. Men det omfatter en lang tradition med at udforske Guds forhold til verden og blandt andet se på den historiske kontekst, forskellige problemstillinger behandles i, og de normer, som hersker på bestemte tidspunkter i samfundet. Begrebet tykfobi er historisk nyt, men forbundet med udforskningen af angst, hvilket netop er et urgammelt teologisk tema, ikke mindst inden for eksistensteologien, og Dina Amlund skal undersøge, hvorvidt man både i dag og tidligere har været bange for fedt, og hvorfor man har været det. I dag er sundhed, og herunder vægt, i øvrigt også næsten blevet en religion.

Mange vil forbinde spørgsmål om motion og kost med skam og skyld, som netop også er teologiske fænomener,” siger hun.

4 Kommentarer

  1. Gad vide om der overhovedet er nogen grænser for, hvad rødgardister kan få tilskud til at kvaje sig for? Det er til at blive noget ond i skralden over, at man skal være med til at finansiere sådan noget pseudo”videnskab”, som der findes tonsvis af. Pis og papir, fis, fut og knald.
    Jeg er også selv overvægtig, altså tyk, og jeg ved udmærket godt, at det skyldes min hang til god mad, vin og pils i rigelige mængder. I ca 1,5 år har jeg bøvlet med noget mavekval, der fratog mig appetitten. På den konto tabte jeg 20+ kg som følge af at jeg kunne moderere mig mit fødeindtag. Nu hvor jeg er kommet over kvalet, genvinder jeg fordums storhed igen. Det behøver jeg fandeme ikke en ph.d. rapport om for at forstå.

  2. Med blåstempling af sådanne pseudovidenskabelige forskningsprojekter, afslører den akademiske verden sig som værende i frit fald!

Skriv et svar til Knud+Madsen Annuller svar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.