“Hvor mange faktuelle fejl kan man presse ind på 14 linjer?”

Det spørgsmål stiller Uwe Max Jensen i anledning af en “undervisningsbog” med titlen Danmarks kulturmøder med Mellemøsten, der tydeligvis er smækfuld af fejl …

Taget herfra

man Hassani, der er gymnasielærer på Falkonergårdens Gymnasium og uddannet historiker, har netop udgivet en undervisningsbog med titlen “Danmarks kulturmøder med Mellemøsten – fra vikingetiden til krigen mod terror”. Bogen er beregnet til undervisning i gymnasiet.På side 168 kan gymnasieeleverne læse om Omar El-Husseins angreb på Lars Vilks Komiteens møde i Krudttønden og synagogen i København. Afsnittet om Omar El-Husseins terrorangreb er på 14 linjer bestående af fem sætninger. Afsnittet indeholder en lang række faktuelle fejl, som bunder i slap research og decideret misinformation.

I bogen står der, at Lars Vilks var arrangør af mødet i Krudttønden. Det er ikke korrekt. Det var ikke Lars Vilks, der stod for arrangementet. Mødet var arrangeret af Lars Vilks Komiteen. Det var journalist Helle Merete Brix og undertegnede, der stod for det pågældende møde.

I bogen står der, at Omar El-Hussein “brød … ind i salen og skød og dræbte instruktøren Finn Nørgaard”. Det er ikke korrekt. El-Hussein kom aldrig indenfor i Krudttønden. Finn Nørgaard blev dræbt på gaden udenfor Krudttønden. ANNONSE

I bogen står der, at Omar El-Husseins motiv bag angrebene ikke er kendt. Det er ikke korrekt. På vej til Krudttønden logger Omar El-Hussein på sin Facebookprofil, hvor han poster en Youtube-video med en sang om jihad.

»Snart, snart vil I se det ubeskrivelige,« lyder det i videoen.

Omar El-Hussein lægger også et koranvers på sin Facebookprofil, hvor temaet er uddrivelse af de vantro.

Verset lyder i en oversat udgave (via Ekstra Bladet):

“Han er Den, som drev de vantro af skrifterne bort fra deres hjem ved den første samling. I troede ikke, at de vantro ville drage bort, og de vantro troede, at deres fæstninger ville beskytte dem mod Allah; men Allah viste sig for dem fra et sted, de ikke regnede med, og kastede frygt i deres hjerter, så de ødelagde deres huse med deres egne og de rettroendes hænder. Så tag jer i agt, o I oplyste folk.”

Ekstra Bladet konkluderer: “Alt tyder på, at Omar El Hussein svor troskab til Islamisk Stat”.

Angrebet på Krudttønden var tydeligvis et islamisk terrorangreb, hvor målet var at dræbe en tegner – Lars Vilks – der havde gjort grin med religionsstifteren Muhammed. På den led mindede angrebet om en næsten tro kopi af to islamisters angreb på satiremagasinet Charlie Hebdo en måned tidligere. De to brødre, der stod bag angrebet på Charlie Hebdo, svor troskab til al-Qaeda i forbindelse med deres angreb.

Omar El-Hussein var på PET’s liste over radikaliserede muslimer, som man frygtede ville rejse til Syrien for at kæmpe for Islamisk Stat eller andre terrorgrupper.

Også det danske fængselsvæsen var opmærksom på, at Omar El-Hussein var radikaliseret. I januar 2014 blev Omar El-Hussein fængslet sigtet for drabsforsøg ved et knivstikkeri. I første omgang blev han indsat i Vestre Fængsel. I april blev Omar El-Hussein overført til Slagelse Arrest. Her blev der i begyndelsen af maj skrevet en indberetning om mulig radikalisering til Kriminalforsorgen.

I juli fik Omar El-Hussein konfiskeret en indsmuglet mobiltelefon, som ved en undersøgelse efter terrorangrebet i 2015 viste sig at indeholde islamistisk propaganda og en terrormanual. Telefonen blev ikke undersøgt, da den blev konfiskeret.

»Vi har tidligere oplyst, at Omar udviser ekstreme islamistiske holdninger. Efter ramadanen er disse holdninger skærpet,« hed det i en ny indberetning fra Slagelse Arrest til Kriminalforsorgen.

I alt blev der konfiskeret tre mobiltelefoner hos Omar El-Hussein under hans varetægtsfængsling. På den ene af telefonerne blev der ved en undersøgelse efter angrebene på Lars Vilks Komiteen og synagogen fundet otte lydfiler, hvoraf seks var nasheeds – hymner – der knyttede sig til Islamisk Stat og al-Qaeda og handlede om at føre jihad, forsvare Muhammed og slå vantro ihjel.

Ved undersøgelsen konstaterede politiet, at en af de seks nasheeds »handler om, at de, som ikke følger den rette vej, vil få at føle med sværdet. Ved open source-søgning kan det ses, at hymnen optræder sammen med andre jihadhymner, som anvendes i relation til Islamisk Stat«.

Derudover indeholdt Omar El-Husseins telefon tre udgaver af al-Qaedas propagandamagasin Inspire. I politiets gennemgang hed det, at “magasinet har angiveligt til formål at inspirere tilhængere af al-Qaeda til forskellige former for terrorisme.” Desuden var der på telefonen en kopi af The Anarchist Cookbook version 2000 på 241 sider. Om den skrev politiet: »Bogen indeholder en lang række vejledninger til stort set alt inden for terrorisme.«

Omar El-Hussein havde propaganda fra al-Qaeda og Islamisk Stat på sin telefon, og han var i besiddelse af en terrormanual på et tidspunkt, hvor Islamisk Stat opfordrede sympatisører i vesten til at angribe civile mål i vesten.

Omar El-Hussein frekventerede Hizb ut-Tahrirs moske Masjid Al-Faruq i Heimdalsgade på Nørrebro, og El-Hussein blev angiveligt inspireret til sit angreb på synagogen af en jødefjendsk imam, der talte i moskeen dagen inden angrebene på Lars Vilks Komiteen og synagogen. Udover Omar El-Hussein har terrorister som Lars Hedegaards attentatmand Basil Hassan og Said Mansour også haft deres gang i Masjid Al-Faruq.

Trods denne kortlægning af Omar El-Husseins motiv stiller Iman Hassani og forlaget Frydenlund alligevel spørgsmålstegn ved El-Husseins motiv. Iman Hassani introducerer i stedet betegnelsen “en socialt forstyrret ung mand”. Det kan hun have ret i. Ud fra den betragtning, at en islamisk terrorist er socialt forstyrret i forhold til majoritetssamfundet. Men ifølge den personundersøgelse, der blev udarbejdet i forbindelse med sagen, hvor Omar El-Hussein umotiveret stak en mand i låret med en kniv i et s-tog i november 2013, led Omar El-Hussein efter alt at dømme ikke af en psykisk lidelse. Han var ikke psykisk syg.

I bogen står der, at Omar El-Hussein efter angrebet på Lars Vilks Komiteens møde i Krudttønden og drabet på Finn Nørgaard fortsatte til synagogen, hvor han dræbte den jødiske vagt Dan Uzan. Det er en sandhed med modifikationer.

Efter drabet på Finn Nørgaard kaprede Omar El-Hussein en bil. En halv time efter at Omar El-Hussein har dræbt Finn Nørgaard ved Krudttønden og såret flere andre, mødes Omar El-Hussein med sin barndomskammerat Liban Elmi i Mjølnerparken. Omar El-Hussein har en mørk taske med. Den riffel, som Omar El-Hussein skød og dræbte Finn Nørgaard med, er skjult i tasken. Nu hjælper somaliske Liban Elmi med at bortskaffe drabsvåbnet.

Liban Elmi og Omar El-Hussein går over til et grønt område ved den nærliggende Bispebjerg Station og skiller sig af med riflen. Optrinnet bliver fanget af overvågningskameraer i området. Liban Elmi hjælper også med at bortskaffe det tøj, som Omar El-Hussein var iført, da han angreb Lars Vilks Komiteens møde i Krudttønden.

Også bandemedlemmet Bhostan Hossein deltager i bortskaffelsen af El-Husseins våben. Ved en senere retssag bliver Liban Elmi idømt to år og seks måneders fængsel, mens Bhostan Hossein får tre års fængsel for at have hjulpet Omar El-Hussein.

Senere på aftenen mødes Omar El-Hussein igen med Liban Elmi. Denne gang på internetcafeen Powerplay ikke langt fra Mjølnerparken. På det tidspunkt er hele Danmark, politiet og medierne i højeste beredskab. Dan Uzan er endnu ikke blevet dræbt ved synagogen.

Liban Elmi låner sin computer til Omar El-Hussein. Liban Elmi sidder ved siden af Omar El-Hussein, da El-Hussein googler en række mulige mål for sit næste terrorangreb. El-Hussein søger blandt andet på den nu afdøde politiker Mogens Camres adresse, på psykolog og islamkritiker Nicolai Sennels’ adresse og på købmanden Kihoskh på Vesterbro, der på det tidspunkt solgte ugemagasinet Charlie Hebdo, inden han googler adressen til synagogen og den jødiske konfirmationsfest for 80 mennesker, der bliver afholdt i synagogen den aften. Konfirmationsfesten i synagogen er Omar El-Husseins næste mål, og Liban Elmi ser det på skærmen.

En tredje mand – Ibrahim Abbas, der også var til stede på internetcafeen – gav Omar El-Hussein en grå hættetrøje, da Omar El-Hussein opsøgte ham i Mjølnerparken efter angrebet på Lars Vilks Komiteen. Trøjeskiftet gjorde det sværere for politiet at identificere Omar El-Hussein ud fra de overvågningsbilleder, som var tilgængelige fra området omkring Krudttønden. Omar El-Hussein bar Ibrahim Abbas’ hættetrøje, da han angreb synagogen.

En fjerde mand på Powerplay – Mahmoud Rabea – købte en skuldertaske til Omar El-Hussein. En skuldertaske, som Omar El-Hussein havde på ved angrebet på synagogen.

Efter mødet på Powerplay spiste Ibrahim Abbas og flere andre sammen med Omar El-Hussein på en restaurant på Nørrebrogade, så begiver Omar El-Hussein sig mod synagogen, hvor han dræber den jødiske vagt Dan Uzan med et skud. Herefter skyder El-Hussein to politibetjente, der er udstationeret for at holde vagt ved synagogen, i henholdsvis armen og benet. Dan Uzan bliver skudt på klos hold i hovedet. Det ligner mest af alt en henrettelse, fortæller folk, der har set episoden på video. El-Husseins angreb blev foreviget af synagogens overvågningskamera.

Efter drabet på Dan Uzan mødes Omar El-Hussein, der nu har to liv på samvittigheden og desuden har sendt fire politifolk på hospitalet med skader, igen med Liban Elmi på Nørrebro. På videoovervågning kan man se, at Omar El-Hussein og Liban Elmi smiler til hinanden, og somalieren klapper terroristen på skulderen. Endnu et drab på en ikke-muslim er veloverstået.

Efter angrebet mod synagogen i Krystalgade klokken 00.50 søndag 15. februar 2015 (lørdag nat), der koster Dan Uzan livet, ved politiet ikke, hvor Omar El-Hussein befinder sig. En storstilet menneskejagt er i gang i København.

Klokken 04.44 observerer en PET-agent i civil, der går rundt på gaden i Nordvestkvarteret i København, en person, der viser sig at være Omar El-Hussein.

Klokken 04.48 fortæller PET-agenten om sin observation over radioen til kommandocentralen hos politiet.

04.50 melder nogle overvågningsfolk ind, at de har set video, og at gerningsmanden måske er i området. Man fortæller, at Aktionsstyrken AKS skal være opmærksom.

Aktionsstyrken finder Omar El-Hussein ved Svanevej 1 og råber: “Det er politiet. Frem med hænderne.”

Omar El-Hussein gemmer sig med ryggen til politiet og vender sig ind mod døren til opgangen Svanevej 1.

En betjent bliver siddende, mens to betjente stiger ud af bilen med deres våben fremme. De er ret sikre på, at det er terroristen. Politiet tror på dette tidspunkt, at der kan være flere om terrorangrebene i København.

Omar El-Hussein vender sig. Han har en pistol i hver hånd, som han trykker af. Den ene er en 9mm pistol, der går i stykker, da han affyrer den. Slagstiften har sat et aftryk på patronen. Men pistolen går ikke af.

Med den anden hånd affyrer Omar El-Hussein en Walther PPK 7.65mm mod betjentene. Den ene betjent dukker sig og går ned på knæ, da Omar El-Hussein skyder. Derefter åbner betjenten ild og går baglæns, mens han skyder.

Specialstyrkerne affyrer 35 skud. 29 skud rammer Omar El-Hussein ifølge et folketingssvar til Dansk Folkeparti.

Omar El-Hussein har skudsikker vest på og bliver stående et stykke tid efter, at han er ramt af skud. Så synker han pludselig sammen. Nogle af skuddene fortsætter, mens han synker sammen. El-Hussein bliver ikke ramt af skud i hovedet.

Han får ingen førstehjælp, fordi man frygter, at der kan være flere gerningsmænd. Man er også bange for, at han har en bombevest på.

Politiet trækker sig tilbage. En halv time senere er der en akutlæge, der klokken 05.17 vurderer, at Omar El-Husseins skader er uforenelige med liv. El-Hussein er forblødt af svære sår i lysken og er død.

Man hiver så det blodige lig et par meter væk fra opgangen til Svanevej 1, så man kan komme ind og tale med beboerne. På Omar El-Husseins lig finder man en koran.

20. februar 2015 bliver Omar El-Hussein begravet. Der deltager 3.000 personer ved mindehøjtideligheden hos Islamisk Trossamfund på Dortheavej og i den efterfølgende begravelse på Den muslimske gravplads i Brøndby.

Det er den fulde historie om Omar El-Husseins terrorangreb. En historie som Iman Hassani og forlaget Frydenlund tydeligvis ikke er interesseret i.

Forlaget Frydenlund bør trække Danmarks kulturmøder med Mellemøsten tilbage med henblik på makulering.

Uwe Max Jensen

journalist og billedkunstner samt medstifter af Lars Vilks Komiteen

Taget herfra