Hvordan Europa tabte alle sine store Tech firmaer

Jeg faldt over denne 1½ år gamle video, som giver en ret god beskrivelse af hvorfor Europa i dag ikke har nogle store internationale tech firmaer:

Den samme forfatter har også lavet denne video om hvordan Microsoft er gået fra at hade og skade alle konkurrenter til at samarbejde med dem !

Jeg har samme ambivalente grundholdning som forfatteren :

en afgrundsdyb mistillid til Microsoft blandet med en nølende anerkendelse af at det ser ud til at Microsoft er ved at skifte holdning …

3 Kommentarer

  1. Han har ret i meget den gode mand men ikke alt. For Danmarks vedkommende har fx Sandemose og Kirkegård beskrevet problemet: Dumhed (lav iq), misundelse og ondskab – alt båret frem af demokratiet.

    I gamle dage, da folk stadig vidste, hvor tingene kommer fra, var der en vis respekt om de dygtige, så man forsøgte ikke direkte at udstøde/udrydde dem, men man lod dem i fred og lod dem beholde deres penge. Det ville da være åndsvagt at lukke firmaet. Men efter 68 ændrede det sig totalt. Og allerede i starten af 70’erne, havde SID’eren dobbelt så høj løn, som mange af de, der skabte produkterne, og så startede lukningen af tusindvis af ellers sunde virksomheder.

    Selv ikoniske virksomheder som B&O, der midt i 80’erne havde 3.5 tusinde medarbejdere her i Danmark, slæber sig i dag afsted med 700 konstant lukningstruede medarbejdere. Selvom vi gerne betaler dyrt for for produkterne, så må vi erkende, at selvom mest muligt laves i udlandet, så er det alt for dyrt for vi almindelige.

    Katastrofen skyldes også, at unge mennesker i dag ikke gider at knokle med meget vanskelige uddannelser i årevis. Der skal være lynhurtig succes, og det bliver der ikke. Der kan blive til lidt app-pjat, og så vil de på ferie. Selv den tungest fattende institution i Danmark – fjolsetinget – har endelig fattet, at man ikke kan lave high-tech opfindere ud af de evige børn fra universiteternes forskningsuddannelser – klimaforskere måske, men så heller ikke mere. Og arbejdsgiverne hjælper ikke til. Deres horizont når ikke meget længere end til næsen.

    Og hold fast hvor er det trist, for aldrig nogensinde har de teknologiske muligheder været bedre for at fremstille produkter, vi bagefter ikke vil kunne fatte, at vi kunne leve uden. Fx er mulighederne inden for et område som medicoteknik nærmest ubegrænsede, men tør nogen – nej. Så hellere apps til at finde billigste bananer i byens supermarkeder.

    Vesteuropa er færdig. Kun en bundvending, der vil tvinge folk til at tage tilværelsen alvorligt, kan ændre noget. Stribevis af brexit’er krydret med sult og kulde er der brug for. Og hvad gør vi? Vi importerer evige krigeriske bistandsklienter hertil fra hele verden.

  2. High-tech var et af de mange områder, hvor EU svigtede fatalt, men kunne havde gjort en forskel ved at støtte op gennem støttende regulering, infrastruktur og finansiering, idet det menneskelige materiale selvfølgelig er mindst lige så godt som i USA og Kina. I stedet har EU reguleret de europæiske lande ned i en selvdestruktiv indlåsningseffekt, og europæierne til passive forbrugere af amerikanske og kinesiske produkter.

    Tag f.eks. Horizon 2020, der er det store EU-rammeprogram for forskning og innovation. Det har intet skabt af værdi, men fyrer milliarder af på tåbeligheder og ligegyldigheder.

    En af tåbelighederne er f.eks., at de fleste af H2020-temaerne kun støtter samarbejdsprojekter, hvor mindst tre organisationer fra forskellige EU-lande først skal danne et konsortium, før man kan få den livsvigtige støtte til ide- og produktudvikling. Det betyder, at hvis en dansk opfinder vil have støtte for at udvikle den virkelig store idé, tvinges vedkommende i stedet til bøvle rundt i ligegyldige samarbejder og administrationsproblemer med mindst tre andre organisationer fra andre EU-lande. Ideen drukner så at sige i den overordnede EU-ideologi om samarbejde på tværs af EU-landene, indtil amerikanerne til sidst køber hele lortet, eller kineserne kopierer hele lortet og underbyder derefter det på verdensmarkedet vha massiv kinesisk statsstøtte.

    I stedet har EU fundet dets store mission inden for high-tech ved at smadre, hvor man kan gennem regulering, f.eks. smadre internettet i jagten på copyright-syndere eller på idelogiske modstandere, der anklages med falske påstande om hatespeech eller fake news.

    Det eneste, som EU er verdensførende i, er at importere spændende og krævende klienter til de europæiske velfærdsystemer hentet fra overskudsbefolkningen i Mellemøsten og Afrika.

  3. Apropos:
    Hvis man søger på internettet – så efter at have frasorteret kilometervis af ideologisk selvros om Horizon 2020, så finder man den ulykkelige virkelighed nedenunder, som lider under H2020’s idelogiske slagside på ne side, der hedder brexitcentral.com:

    “We are based in Manchester. We have all we need locally in the UK, fabulously well-qualified contractors and university support, electronics and software consultancy, advanced sensor production and design. All of these essential elements are available within a two-hour journey from us. We do use a subcontractor in Denmark for one aspect as discretionary business choice, but that’s about it. Yes, we have all we need. Except for additional development money, for which H2020 would be ideal.

    Unfortunately, we do not qualify. Because H2020 demands, as a gatekeeper qualification, that we partner with at least two other entities in at least two other EU states. But we don’t need a French University, a Polish microfluidics company or a circuit board maker in Croatia. If we did, we would be using them already. We simply don’t need them to do anything for us as contractors – and we certainly don’t need them forced through the door as our partners by the EU.”

    Ren fortvivelse lyser ud af denne tekst. Det er EU i en nøddeskal.

Skriv et svar til husmanden Annuller svar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.