“Kejserens nye klima”

Det skriver Lars Hedegaard om her

Taget herfra

I disse dage protesterer bl.a. vognmænd mod regeringens seneste afgifter, som påstås at ville bidrage til at gøre Danmark “klimaneutralt”. Næsten alle hopper på klimapropagandaen og kan godt forstå, at der må gøres noget drastisk for at redde verden, selvom det kan blive ganske ubehageligt, især for dem, der har dårligst råd. Og klimaafgifterne på lastbiler er kun begyndelsen, siger regeringen. Snart kommer der km-afgifter på varevogne og derefter personbiler. På lidt længere sigt må vi forvente, at kørselsfradraget går samme vej som Store Bededag.

Medier, eksperter og de fleste borgere køber politikernes CO2-påstande med hud og hår. For hvordan kan man tvivle, når alle de kloge er enige? Det er alle de kloge imidlertid ikke, bl.a. ikke de klimaforskere, der udgiver Climate4You.com.

I sin seneste opdatering kigger Climate4You på verdens temperaturudvikling gennem den seneste halve million år, som man kan bestemme ud fra iskerneboringer i Antarktis.

Rapporten påpeger, at de varmeperioder, der engang imellem har gjort kloden beboelig, har været kortvarige fænomener midt i et generelt billede af istid, som har været normaltilstanden den seneste halve million år. Heldigvis kan vi i øjeblikket glæde os over, at der ikke er istid, men den nuværende opvarmning er betydeligt mindre end de fire andre gange, det er sket i det målte tidsrum. Det sensationelle er altså ikke, at det heldigvis er blevet varmere, men at temperaturstigningen ikke har været større.

Rapporten peger også på, at klimaet er under konstant forandring og at det normalt sker i hurtige spring. “Så hvis nogen siger, at vore dages langsomt varmere klima er bevis på noget ikke tidligere set, har de en pointe, nemlig at svingningerne normalt er meget større og vildere.”

Den relativt begrænsede opvarmning, vi oplevet i dag, betyder ifølge rapporten fra Climate4You, at hvis vi skal komme med en forudsigelse om de kommende århundreders klima, er er ny istid den mest plausible.

Det er naturligvis ikke noget, man hører om i medierne, og politikerne skal nok holde mund. “Klimaafgifterne” har nemlig intet med klimaet at gøre, men har alt at gøre med politikernes, EU’s og WEF’s konstante bestræbelser på at kontrollere og udbytte borgerne.

Covid-hysteriet var generalprøven på, om man skræmme en hel befolkning til blindt at adlyde magthavernes befalinger. Det viste sig, at det kunne man godt. “Klimaet” bliver næste akt i bestræbelserne på at afvikle friheden til fordel for det totalitære samfund.

Taget herfra

Her er Patrick Moore, en af grundlæggerne af GreenPeace:

Taget herfra, hvor der er flere videoer

Og her Neil Oliver: green agenda is about GREED

Kilde: JL

7 Kommentarer

  1. Ja, politik er degenereret fuldstændig, og er blevet til
    parti-bossernes kamp mod befolkningen og hvad den har af
    værdier, rettigheder, ejendom, frihed, sundhed og velfærd.
    Det sidste nye er at dem der står i spidsen for partierne
    mener at det danske folk skal udskiftes/afskaffes/udslettes.
    (Bl.a. via en effektiv nedbrydning af hospitalsvæsnet)
    Dog først efter en grundig undertrykkelse og udplyndring.
    Ejendomsretten skal væk, privatlivet skal afskaffes, vi
    skal tvangsvaccineres og lære at spise insekter. Men vi vil
    blive happy og lykkelige, som Klaus Schwab og WEF påstår.
    Og Mette, Lars Ulykke, K- og V-tosserne tror på ham og
    hans forrykte budskaber. Og de giver over fem milliarder
    kr. årligt til MSM så de kan hjælpe med at bedrage danskerne.
    EU vil gøre 800.000 danske boliger ulovlige, medmindre de
    isoleres for kæmpebeløb.

    Se også Aamund og PragerU om samfundet, co2 og el-biler.

  2. Nu hvor næsten alle har gået i skole/på universitetet i 35-40 års tid sætter politikerne fuld skrue på plager og ødelæggelser. Sådan som det hele tiden har været meningen. Den lille del af befolkningen, som har kunnet bevare bare en smule omtanke, er blevet begravet i lortet fra folketingets propagandamaskine DR.

    For at sætte fuld turbo på løgnespredningen har man fyret Danmarks eneste seriøse klimaforsker fra professoratet på den ellers hæderkronede gamle læreanstalt, da chancen bød sig, og man har i stedet fyldt op med tumper, der gerne lyver hurtigere end nogen hest kan rende.

    https://www.youtube.com/watch?v=PhdsZHHNy8k&ab_channel=INKISH

    Og seriøse mennesker som Ian Plimer vil aldrig nogensinde blive hørt på disse kanter. Han er ellers meget interessant da han er en af de få, der peger på at vand er noget besværligere at varme op end luft, noget vi her på Hodja har tilladt os at gøre. Lyt til ham og bliv klogere:

    https://www.youtube.com/watch?v=sn_5v0kBkcg&ab_channel=Fakulta%C5%BEivotn%C3%ADhoprost%C5%99ed%C3%AD%C4%8CZUvPraze

  3. I Bibelens 2. Mosebog kan man læse om de 10 plager, som var Guds straf over Egypten.

    Planerne som Gud kastede ned over Egypten var blandt andet græshopper, pest, myg osv.

    I Danmark har vi kun een plage og det er politikerne, de genererer tilgengæld hundredevis af andre plager.

  4. Det skal blive en kold dag i Helvede før VI anskaffer en el-bil.
    Så ka’ NORLYS og den hæse Lars Brygmann sætte alle de lede lade standere op de
    lyster. – Og NEJ Lars, det er ikke ALLE danskere, der er dumme nok til at drømme om at køre el-bil i fremtiden.
    Hele det regnestykke går jo slet ikke op!
    De eneste biler der skal køre på el, er dem på min gl. racerbane!

  5. Elbiler er dårligere for miljøet end konventionelle biler, hvis endelig vi skal tale miljø.

    En brændt elbil forurener lige så meget som alle biler i en provinsby i et år.

    Desuden kan elbilen brænde i dagevis.

  6. Der er jo Johannes Krûger: 32 Myter om klimaet du ikke skal hoppe på.
    Han er professor i geologi og geografi. Så klima i alle jordens aldre er lige hans område.

Skriv et svar til Justice for DJT Annuller svar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.