“Konservativ mønsterbryder”

I de Konservatives nyhedsbrev fra 28. marts kan man læse:

“Konservativ mønsterbryder” – debatindlæg af Jette Plesner Dali (V), Formand For Venstres Integrationsudvalg, som bl.a. skriver:

“I 1. kreds København er næstformand Anders Frandsen klar til at ekskludere Aoude, idet han mener, at hendes holdninger er helt uforenelige med de konservatives. (…) Østerbro-kredsen vil nu også tjekke andre medlemmer for “afvigende” holdninger, hvilket dog afvises af de konservatives politiske ordfører Pia Christmas -Møller . Østerbro-kredsen synes da også at have rigeligt at se til, når det gælder Aoudes øvrige aktiviteter. Hun sidder bl.a. i bestyrelsen hos Muslimer i Dialog – dækorganisation for Minhaj ul-Quran. Herudover er Safia Aoude ansvarshavende redaktør for hjemmesiden sahafa.dk, hvor man i redaktionen bl.a. finder den voldsforherligende Omar Shah. De to har i årevis haft et særdeles tæt og intimt samarbejde og underviser begge herboende muslimske børn og unge. (…) Efter mordet på Theo Van Gogh i Holland udtrykte Omar Shah tilfredshed med drabet: »Synd for ham (Van Gogh), at han ikke længere kan nyde sit perverse kunstværk.« Og videre: »Det er sørgeligt (…), at han blev martyr og selv i døden får lov til at sprede den gift, han spredte i live.« (…) Safia Aoude er blot en af flere unge islamister, der har kurs mod Folketinget. I mit eget parti, Venstre, er der ingen slinger i valsen. Partileder Anders Fogh Rasmussen har forlængst gjort det klart, at religiøse fundamentalister skal have kam til deres hår. Siden 2001 har Det Radikale Venstre været varmestue for unge islamister. Turen synes nu kommet til Det Konservative Folkeparti (JP side 15).
 

6 Kommentarer

  1. De Konservative har efter min mening altid været et skod-parti. Og det siger jeg selv om jeg betragter mig selv som et nationalt sindet menneske med konservative sympatier.

  2. Bah

    Har aldrig stemt på andre end de Konservative.

    Men jeg må squ efterhånden give Anna ret. Det er ihvertfald et skodparti som det ser ud nu.

  3. Ja, jeg har altid stemt konservativt – siden 1950’erne – men nu er der sandelig noget galt, de skal oppe sig meget, hvis de vil have min stemme næste gang.

  4. De unge Islamister har kurs mod Folketinget.

    Naturligvis har de det !

    Islamisterne følger de demokratiske spilleregler så længe deres antal nødvendigør dette – og ikke eet sekund længere .

    Vi burde tage os sammen og finde ud af hvad vi vil med os selv, vores efterkommere og vort samfund/land .

    Og jeg tænker altså på overvejelser, der rækker længere frem i tid end til det næste valg.

Skriv et svar til vivi andersen Annuller svar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.