Læger og sygeplejersker mødes af kulturmur

I avisen »dato« kan man den 5. januar 2007 læse, at »Etniske patienter mødes af kulturmur« og »Patienter med indvandrerbaggrund har ofte et ubehageligt møde med sygehusene på grund af fordomme og misforståelser«.

Artiklen beskriver et ægtepar med pakistansk baggrund, hvor hustruen efter akut indlæggelse på Bispebjerg Hospital blev tilset af en mandlig sygeplejerske. Ægtefællen anfører, at »for rigtig mange muslimer er det et stort problem, at en mandlig læge eller sygeplejerske behandler en kvinde«.

Overskriften kunne passende have været »Læger og sygeplejersker mødes af kulturmur«, for vi befinder os, som bekendt, ikke i Pakistan. Hvis citatet i avisen er korrekt, er det derfor yderst betænkeligt, at næstformanden i Lægeforenin-gen, Hans Axel Buhl, bl.a. udtaler, at det »nytter ikke noget, at man stiller sig på bagbenene. Hvis patientens normer er anderledes, må man acceptere det«. Hvis Hans Axel Buhl dermed mener, at medlemmer af forskellige etniske grupper skal have særbehandling i det danske sygehusvæsen, må man håbe, at det kun er hans private mening og ikke Lægeforeningens.

Jeg har arbejdet i en række år i Fjernøsten og USA og har der mødt forskellige kulturmønstre. F.eks. forventer patienter nogle steder i Indien visse kulturelle skikke overholdt, men man har mig bekendt ikke hørt om indere, der kræver sådanne skikke overholdt af dansk sundhedspersonel. Jeg har heller ikke hørt om herboende kinesere, der kræver, at kinesisk medicin er tilgængelig på danske sygehuse. Det er en selvfølge, at alle her i landet boende personer behandles ens og naturligvis med bedst mulig medicinsk standard. Hvis man ønsker en særbehandling forskellig fra normen på landets sygehuse, må man søge privat lægehjælp, hvor en sådan forefindes.

Læserbrev i Ugeskrift for læger 22. januar 2007

3 Kommentarer

  1. Det er jo ikke første gang, man har hørt at muslimske patienter stiller en masse krav til sygehusene om særbehandling, men naturligvis må det aldrig honoreres. Vore sygehuse har nok at gøre, personalet løber stærkt for at behandle alle patienter så godt som muligt og der kan naturligvis ikke være tale om, at en gruppe mennesker af anden obsevans kan gøre krav på særskilt behandling. Når andre etniske grupper affinder sig med ting, som er anderledes, end de var vant til, burde det også kunne lade sig gøre for muslimer. Ellers må de – og for egen regning – selv finde et behandlingssted.

  2. @Hodja: Gider du at forklare mig én ting: hvori ligger dine egne holdninger i ovenstående læserbrev fra Ugeskrift for Læger? Har du henvendt dig til skribenten og bladet for at få deres tilladelser til at putte det på denne ‘blog’ og hvor er dine kommentarer indført?
    Svar udbedes…

Skriv et svar til falkeøje Annuller svar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.