Læserbrev i Jyllands-Posten

 Muslimer og islamister af Cherif El-Ayouty

JEG ER virkelig glad for Søren Espersens kronik i JP 26/6. Han har realistisk beskrevet islams virkning på de lande, den breder sig i. Jeg er selv en meget moderat muslim, har forsket dybt i islams følge virkning på lande og folk og kan derfor støtte Søren Espersen fuldstændigt i hans argumentation.

Han ”spytter” bestemt ikke i moderate muslimers ansigt, han udtrykker sin egen følelse om forbindelsen mellem islam og islamister, så enhver fornuftig person selv kan konkludere. Moderate muslimer hører til den intelligente del af muslimerne og kan således godt forstå Søren Espersens mening.

Det er ærgerligt, at kritikere kaster sig over Søren Espersens udtalelse om ikke at skelne mellem islam og islamister uden at rose ham for artiklens kerne: Islam har virket ødelæggende på de lande, hvor den har bredt sig.

Jeg kan nævne 30 lande, som står på listen af ”Fejlslagne Stater” (Foreign Policy Magazine and the Fund for Peace: Failed States Index 2007)) og har fundet ud af, at de alle sammen er islamiske stater. Er det så ikke helt i orden at forbinde disse landes fallit med islam?

Islamisme findes ikke blandt jøder og kristne. Den er udtrykkeligt et fænomen, som breder sig blandt muslimer, der ikke kan forene deres kultur med Vestens.

Fælles tankegang

De moderate muslimer, som lever i Vesten, og som har integreret sig i den vestlige kultur, ved udmærket godt, at islam og islamister er uadskillelige. Hvor skal man ellers tro, islamisters adfærd og ideologiske tankegang kommer fra? Det kommer alt sammen fra deres måde at fortolke Koranen på.

Moderate muslimer følger, hvad de kan finde i Koranen, som er foreneligt med vor tid. Koranen fortolkes således på mange forskellige måder, men islamister vil have, at alle muslimer fortolker den på ekstremisternes måde.

Dette betyder ikke, at alle muslimer er islamister, men bare, at alle islamister er muslimer.

Jyllands-Posten

2 Kommentarer

  1. Nej nej han må da være racist mindst, eller en amerikansk jøde som er hemmeligt medlem af DF….MINDST 😉

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.