“Mange tak, Rasmus Paludan”

Sådan skriver Lars Hedegaard her

Taget herfra

Meget kan man sige om Rasmus Paludan, men han får i hvert fald noget fra hånden. Sidst har han brændt en Koran foran den tyrkiske ambassade i Stockholm, og har alene ved denne handling sat verden på den anden ende. Der er demonstrationer og ballade i flere lande, og Berlingskes internationale analytiker, Kristian Mouritzen, er bekymret. ”Der er ingen tvivl om, at det her er en meget alvorlig sag for Sverige”, siger han. Tyrkiets stærke mand, Recep Tayyip Erdogan, meddeler, at Sverige ikke skal regne med Tyrkiets støtte til at blive optaget i NATO. Den tyrkiske udenrigsminister, Mevlut Cavusoglu, siger, at Paludans aktion er en ”racistisk handling” og har intet med ytringsfriheden at gøre.

Islam er med andre ord en race, en medfødt egenskab – ligesom at være født med sort, brun eller hvis hud.

Og sandelig om ikke den ”Høje Repræsentant” for FN’s ”Alliance af Civilisationer”, Miguel Angel Moratonis, er på den anden ende. Koranafbrændinger er udtryk for misagtelse af muslimer, meddeler han. Det har han selvfølgelig ret i. Spørgsmålet er imidlertid, hvor meget agtelse, der kan tilkomme profetens tilhængere. Findes der en lov eller regeringsbeslutning om det?

Hvad mon der ville ske, hvis nogen brændte en bibel midt i Stockholm? Absolut intet. Hverken Berlingske, Tyrkiet eller FN ville hæve et øjenbryn, og de få kristne, der er tilbage i Sverige, ville trække på skulderen. Men vi må forstå, at islam indtager en særstilling og derfor har krav på særlig beskyttelse. Og hvis de vestlige myndigheder ikke har forstået det, skal muslimerne nok sørge for selv at sætte sig i respekt.

LÆS OGSÅ:Klumme: Messerschmidts vanskelige start

Denne retstilstand har været rådende, i hvert fald siden Jyllands-Posten formastede sig til at offentliggøre de berømte Muhamed-tegninger i 2005. Som verdens dengang førende islam-kender Bernard Lewis forklarede, var de voldsomme muhamedanske reaktioner udtryk for, at muslimerne allerede betragter shariaen, den muslimske lov, som gældende i Vesten.

Til dagligt går vi måske og forestiller os, at vi lever efter vestlige love. Der er derfor grund til at takke Rasmus Paludan for atter engang at have revet os ud af denne vildfarelse.

Taget herfra

2 Kommentarer

  1. “Europas syge mand”
    Man sku’ næsten tro at Zar Nikolaj 1. af Rusland havde kunnet se ind i fremtiden.
    Ikke bare landet, men ham den fladhovedede nar – der tror han besidder Recepten – ER jo syg.
    Han ævler om respekt.
    Men, har en syg mand der er fremkommet med en åben krigserklæring om at ville overtage Vesten vha “salami og gøgerede metoden” krav på respekt, alt i mens DANSKE FLAG afbrændes? – Er dét okay??
    Det kan da kun være fostret i en syg mand’s syge megalomaniske hjerne.

  2. Sverige er Europa,s syge land, men de ligger som de har redt. Høj moral udenom de jordnære realiteter. Godt gået Rasmus.

    Islam er en – usekulær diktatoreligion med et bizart Førerprofetideal- som ikke kan tåle åndelig frihed eller frihed i det hele taget. Hvis kristne blev ligeså fornærmet over alle de menneskelige ofre denne religion skaber, som nogle muslimer bliver over koranabrænding, ville den meget bedre blive bekæmpet. At MSM media (og her især berlingske) gider at hænge sig i den gode handling Rasmus gør, beviser De ikke er fem flade øre værd, hvad ytringsfrihed angår. Bekæmp Islam. Støt SIAD: http://www.siaddk.wordpress.com. God mandag. mvh Michael Unna

Skriv et svar til JUSTICE FOR DJT Annuller svar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.