HÅRDE ORD II
Jeg må indrømme, jeg kom ad bagvejen. Engang i begyndelsen af 80erne gav min eks-kone mig en Penguin-udgave af Koranen (forkortet).
Jeg fik den ikke læst. Stoppede allerede i indledningen. Her stod der, at man ikke måtte tvivle om noget som helst, der stod at læse her. Bagi var der et indeks. Jeg slog op under JEWS, jøder. Jeg læste de indekserede steder.
Jeg sagde til eks-konen, at jeg ikke ville læse den her bog, den var som Mein Kampf, sagde jeg til hende, noget med at »slå dem ihjel«, »udryd dem«, »de er som svin«, sagde jeg til hende, ligesom i Mein Kampf.
Jeg forstår nu, at medlemmer af den politiske opposition ikke engang er kommet så langt i læsningen af denne bog, sikkert heller ikke i læsningen af Mein Kampf. De er blevet oprørte over Krarups sammenligning mellem de to tekster. Hvad der altså dengang i 80erne kun behøvedes en formiddag og en vis litterær dannelse for at indse.
Her må jeg indrømme, at jeg faktisk har læst halvdelen af Hitlers bog, del 1, der sjovt nok er skrevet under nogenlunde samme betingelser som Koranen, Hitler i fængsel smidt ud af München, M. i Medina smidt ` ud af Mekka, og begge forfattet af personer, der påstår sig inspireret udefra, af Gud, og som begge inden for kort tid fik en verdensomspændende betydning gennem krig og erobring og blind lydighed: »Führer befehl, wir folgen«, »Wollt ihr den totalen Krieg?«.
Winston Churchill har læst begge bøger. Han læste sikkert tidligt Hitlers og forstod, hvad den betød. Eller han ville have ønsket, man havde læst den tidligt. Senere, i 1949, efter krigen, der kostede 100 mio. mennesker livet og lagde Tyskland og den russiske, ukrainske og hviderussiske del af Sovjetunionen, Polen og de baltiske stater, store dele af Syd-Østasien i ruiner, karakteriserede han Mein Kampf med følgende ord:
»Her var den nye Koran for tro og krig, svulstig, ordflommende, formløs, men svanger med sit budskab«.
Oppositionspolitikerne, og alle andre, kan læse K. som Churchill beskrev, man kunne læse M.K.
»Ingen anden bog«, skrev Churchill, »fortjente mere omhyggelig læsning af de allieredes ledere, politiske og militære, end denne. Alt var der. Den tyske opstandelse, partimaskinens teknik, bekæmpelse af fjendens ideologi, den nationalsocialistiske stat«.
God læsning. Det er ikke morsomt. Mareridtet venter.
Af Mogens Rukov Manuskriptforfatter mv. Berlingske Tidende 25 maj 2007
Det undrer mig (hvad det egentlig ikke burde), at ingen af medierne gør sig den mindste anstrengelse for at efterprøve Søren Krarups udtalelser. Hvad er ligheden mellem Mein Koran og de skrifter krarup nævner? Den der ikke leder, skal intet finde. Og så kan de sove videre.
Jeg har også, som Rukov, læst første bind af Mein Kampf og dele af Varanen. Den første var ingen fornøjelse. Og den anden en lang svælgen i blod, afhuggede lemmer og hoveder, helvedes ild og sex. Der er stort set ingen henvisninger til kærlighed i Koranen.
I gamle dage kunne man kritisere eliten for at de ‘higer og søger i gamle bøger’ Ikke engang det, kan de finde ud af i dag 😀
Ingen fra den kulturradikale medie elite tør af frygt for reprisalier fra det kulturradikale broderskab kaste sig over en kristisk gennemgang af koranen.
De frygter udstødelse og latterliggørelse fra det selv samme kulturradikale broderskab.
Man pisser jo ikke i sin egen rede.