“Mette Frederiksen hulker over USA’s højesteret”

Sådan skriver Lars Hedegaard i denne glimrende artikel om hysteriet i Danamark over den amerikanske højesterets dom , der sender abortbeslutninger tilbage til de amerikanske delstater

Taget herfra

Mette Frederiksen er fortvivlet over den amerikanske højesterets omstødelse af kendelsen i Roe v. Wade fra 1973, der gjorde abort til en konstitutionelt fastslået rettighed. ”Mit hjerte græder for piger og kvinder i USA”, skriver den normalt temmelig hjerteløse statsminister på Instagram. ”Et kæmpe tilbageskridt. Retten til fri abort er en af de mest fundamentale rettigheder, der findes. Vi må aldrig gå på kompromis med kvinders uindskrænkede ret til at bestemme over egen krop og fremtid.”

Flere andre danske politikere er helt vilde.

Det er en ”kulsort dag for alle kvinder”, jamrer Pia Olsen Dyhr. Mai Villadsen fra Enhedslisten er ”grædefærdig”. Enhedslistens tidligere chef, Pernille Skipper, nøjes ikke med at græde, men kræver handling. ”Det her må og skal få os til at blande os. Som individer i solidaritet med kvinder verden over. Og som land”, skriver hun. Udenrigsminister Jeppe Kofod skal simpelthen lægge pres på Joe Biden for at få sikret kvinders ret til abort i den amerikanske forfatning.

Skipper, der vist nok går for at være ret intelligent, mener altså, at Biden kan diktere en forfatningsændring, som ellers er en meget omstændelig proces, der bl.a. kræver kvalificeret flertal i Senatet. Men måske mener hun, at Jeppe Kofod skal tage til USA for at true Senatet.

Hysteriet bunder i et totalt ukendskab til indholdet af den amerikanske højesteretskendelse og dens baggrund.

Højesteret har nemlig ikke forbudt noget som helst, men blot konstateret, at den amerikanske forfatning ikke rummer nogen bestemmelse om abort, og at Højesteret derfor ikke havde nogen forfatningsmæssig begrundelse for sin afgørelse i 1973. Der var tale om en rent politisk beslutning, altså om det, som man i USA kalder ”legislation from the bench” – en situation, hvor dommere optræder som lovgivere. Som det hedder i højesteretsdommen: ”Forfatningen forbyder ikke borgerne i hver stat at regulere eller forbyde abort. Roe v. Wade tiltog sig denne ret.”

I praksis betyder Højesterets omstødelse af Roe v. Wade, at abortspørgsmålet vender tilbage til hver enkelt af de 50 stater og derfor i sidste ende til staternes vælgere. Nogle stater, som bl.a. New York og Californien, vil stadig have ubegrænset ret abort til og med fødselstidspunktet. Andre vil indføre forskellige begrænsninger. Højesterets kendelse var affødt af en sag fra Mississippi, som ville begrænse abortretten til de første 15 uger af svangerskabet. Denne begrænsning faldt nogle aborttilhængerne for brystet, hvorfor spørgsmålet blev henvist til domstolene.

Det er i øvrigt tankevækkende at høre på Mette Frederiksen, der nu går ind for ”kvinders uindskrænkede ret til at bestemme over egen krop”. Det må vel betyde, at hun vil gøre op med den danske abortlovgivning, der som hovedregel forbyder abort efter 18. svangerskabsuge og under alle omstændigheder, når fosteret er levedygtigt – i modsætning til flere amerikanske stater, hvor fuldt levedygtige børn får lov at ligge og dø af sig selv.

I USA skriger den rabiate venstrefløj anført af Joe Biden og Nancy Pelosi op om med deres sædvanlige anklager om ”racisme” og angreb på kvinder, og hvordan de vil bruge alle midler for at omgå Højesterets afgørelse. De har ikke så mange bedrifter at gå til midtvejsvalg på i november, så nu håber de at kunne afværge et nederlag ved at oppiske et kollektivt hysteri. Men kendsgerningen er, at kvinder i de demokratisk styrede stater har præcis de samme abortmuligheder i dag, som de havde før højesteretskendelsen.

Når vi taler om racisme og kvindehad, er det i øvrigt bemærkelsesværdigt, at en uforholdsmæssig stor del af de godt 63 millioner aborterede siden 1973 har været sorte, og at noget tyder på, at kvinder i højere grad vælger at abortere pigefostre.

Hvad angår de hjemlige forhold, må man med beklagelse konstatere, at vi bliver styret af komplette ignoranter.

Taget herfra

Det er nok også værd at bemærke at de samme politikere, som i dag hulker over “tabet” af kvindernes ret til at bestemme over deres egen krop, ikke havde SPOR problemer med at bestemme over både mænd og kvinders kroppe, når det drejede sig om at forgylde medicinmaffiaen ved at lægge voldsomt pres på for at tage covid”vaccinationerne” og ved at hindre alle alternativer

Det skal dog siges at Mette F. ikke optrådte helt så diktatorisk som andre landes regeringer, f.eks. Canada, USA og Østrig …

6 Kommentarer

  1. Nu mener den meget “intigente” Pernille Skipper jo, at mænd kan blive gravide – hvordan i alverden kan sagen alene blive et spørgsmål om kvinder? Udstiller hun ikke sin egen sexisme ved ikke at inddrage gravide mænd i sine “intigente” bemærkninger?

    Og selv USAs højesterets seneste medlem – prædement Bidens valg til posten Ketanji Brown Jackson’s – kunne som nomineret til stillingen ikke svare på hvad definitionen på en kvinde er: “No, I can’t,” she eventually said. “Not in this context. I’m not a biologist.”

    • Ja, det virker lidt som venstrefløjens løgnere flytter rundt på målstolperne alt efter behov, ikk? 😉

  2. Hvis nogle ubekvemme børn ikke bliver slået ihjel
    på grund af moralske eller juridiske betænkeligheder
    eller blokeringer, er det naturligvis ganske forfærdeligt.
    For det vil jo virke som bremseklodser for den kommunistiske
    blodtørst, der som bekendt er ganske hæmningsløs og ubegrænset.

    “Egen krop” er endnu en rød løgn. For det er barnets krop det
    handler om. Det skjules og bortforklares. Kvindesagskvinder og
    feminister foretrækker altid deres egne fikse idéer og egoistiske kæpheste fremfor sandheden.

  3. Heller ikke det har Mette Mengele sat sig ind i.

    Og FE sagen er virkelig begyndt at se ubehagelig ud.

    Jeg gætter på et hurtigt valg.

Skriv et svar til Limewoody Annuller svar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.