Morten Uhrskov Jensen:

Deadlines Steen Nørskov lavede bevidst manipulation/falsk nyhed i Deadline med Tommy Robinson – fanget på video

Det er uhyrligt groft, hvad Steen Nørskov fra Deadline har begået.

I et dokumenteret klip siger en venstreekstremist ved navn Mike Stuchbery direkte henvendt til Tommy Robinson:

”I’m gonna mince your kids, mate” (oversat: “jeg vil hakke dine børn i småstykker”).

Det kan man vist kalde en dødstrussel, der vil noget (minut 1:54).

Dette klip blev ikke vist til formanden for Trykkefrihedsselskabet, Aia Fog. I stedet blev Aia Fog alene vist et klip, hvor man kan se og høre, at Tommy Robinson banker på døren til manden, der kom med dødstruslerne mod Tommy Robinsons børn (minut 0:45).

Hvad Steen Nørskov fra Deadline ikke var klar over, var, at Tommy Robinson filmede med lyd inde i Deadlines studie og dér – efter udsendelsen, der ikke blev sendt direkte – konfronterede Steen Nørskov med, at Steen Nørskov ikke havde vist dødstruslerne mod Tommy Robinsons børn.

Se hellere end gerne hele videoen på youtube på 9:37 minutter.

Det er helt vildt. Steen Nørskov veksler imellem, at hans kolleger har set klippet med dødstruslerne, at han ikke vidste noget om det, og at hans kolleger ”måske” har set klippet. Lidt senere genspiller Tommy Robinson, hvor Steen Nørskov siger, at nogle af hans kolleger har set klippet med dødstruslerne mod Tommy Robinsons børn. Og lidt senere fra Steen Nørskov: De (kollegerne) ved det måske, jeg (Steen Nørskov) ved det ikke.

Tommy Robinson siger derpå, at Steen Nørskov godt vidste, hvorfor Tommy Robinson bankede på døren til manden med dødstruslerne, og at Steen Nørskov valgte ikke at vise det til Aia Fog i Deadline.

Tommy Robinson spørger Steen Nørskov, om han ikke godt ved, hvorfor Tommy Robinson bankede på den dør, hvortil Steen Nørskov smiler fjoget.

Suverænt bliver det hen imod slutningen, da Steen Nørskov forsøger sig med at sige til Tommy Robinson, at han jo ikke vidste, hvad han, Steen Nørskov, spurgte Aia Fog om, fordi han talte dansk.

”Nu kan du selv finde vej ud”, siger Steen Nørskov til sidst efter lige inden at have forsøgt sig med en hånlig latter.

Hvad Deadlines vært Steen Nørskov har begået, er ufatteligt groft. Jeg har aldrig – som i aldrig – set så grov manipulation fra en journalists side. Steen Nørskov viste udelukkende den del af klippet med Tommy Robinson, hvor det lignede, at han forfulgte en mand uden grund. Steen Nørskov var fuldt bekendt med, at manden havde dødstruet Tommy Robinsons børn i en video med ordene

”I’m gonna mince your kids, mate”

Men Steen Nørskov viste ikke dette klip til Aia Fog.

Der er reelt tale om et vildt eksempel på en falsk nyhed, det rette udtryk for en manipulation, der er så ekstrem, som tilfældet er her.

DR2’s Deadline har tabt enhver troværdighed. Hvad Steen Nørskov angår, ved jeg ikke, hvad jeg skal kalde det. Det er dog afgørende at påpege, at andre end Steen Nørskov på Deadline har været klar over dette og deltaget i bedrageriet.

P.S.

Jeg ringede til Deadline, inden jeg posterede dette indlæg, men de havde ikke tid til at svare på Steen Nørskovs handlemåde.

‘Sjovnalisten’ hvis dør Tommy Robinson bankede på hos:

3 Kommentarer

  1. Det er godt at vi her fik et indblik i hvad der foregår i DR og Deadline bag kulisserne og den hykleriske blankpolerede facade. Det er jo rene gangstermetoder der her afsløres. Men mon ikke Maria Rørby Rønn og hendes medsammensvorne nu vil foretage nogle skin-manøvrer for at få det til at se ud som om at røde DR ikke accepterer gangstermetoder? Eller vil DR lade som ingenting og belønne Steen Nørskov for hans ihærdige manipulation, i håb om at mange danskere ikke vil opdage Hodjas og andre netavisers afsløringer?

  2. Det er ikke gået op for danskerne og de andre europæere, at vi er ude i kamp for overlevelse. Danskerne tror, at den kamp venstrefløjen har ført, har været en kamp for menneskerettigheder, hvor det i stedet har været en kamp for at kunne stjæle og undertrykke. Flertallet af danskerne mener sgu, at den er de penge værd, som staten giver dem.

    Tommy kommer fra en anden verden. Dels er han så begavet, at han kan se, hvor globalsocialismen fører hen, og så kommer han fra et arbejderkvarter, hvor omgangstonen sikkert også har budt på koporlige klask. Men det gør ham ikke til et ringere menneske.

    Det mest skræmmende ved kommentarerne til Uhrskovs afsløring, er dem, der bare uden mindste eftertanke mener, at ham kan man da lyve om, for han er jo en grov type.

    Danskerne vil have fred her til lands og velfærd i rå mængder.

  3. FOR HELVEDE for en led ka’l, denne Nørskov. De har så satans travlt med at fremhæve dem selv som de ærlige nyhedsformidlere, og så kaste lort mod alle de alternative, hårdtarbejdende små medier, som gør et stort arbejde med at fremskaffe de sande nyheder og oplysninger. Fandeme om ikke befolkningen tror på de slubberter i DR og andre hæslige medier. Det er jo derfor nærmest håbløst at diskutere med almindelige folk, der ikke selv er om sig mht at opsøge de ærlige oplysninger. Det er jo håbløst, men det følger jo kursen som de politisk korrekte og kommunisterne har lagt.

Skriv et svar til Knud Madsen Annuller svar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.