Japanerne har i mine øjne altid været et folk, jeg ikke kunne forstå. De eneste der mindede om dem var tyskerne – flittige, dygtige, venlige og med rablende sindsyge ledere. Tyskernes musik har aldrig været min kop the, hverken den populære eller den klassiske, og den japanske har jeg aldrig fattet en skid af. Det kunne lige så godt være marsmændenes musik. Og deres sprog og skriftsprog – hvordan hulen kunne de dog have fundet på det? Så lige så lidt som jeg forstår gymnasiepigerne fra Kyoto, der spiller gamle Disney melodier, lige så lidt forstår jeg det meste derovrefra, men jeg beundrer dem alligevel. Dygtige så det gør noget.
Her forleden stødte jeg så på det ultimativt ufattelige, ufatteligt fordi det faktisk klingede særdeles godt i mine gamle ører: En japansk kvartet, der spillede Borodin – på sax. To alt, en tenor og så en baryton, som var det en strygekvartet, og så kaldte de sig for Adam. Milde himmel.
Det var med fingeren <cr> tasten, jeg klikkede på dem, og nøj hvor blev jeg overrasket: De var ikke kun gode, men deres transskribtion af ”Fyrst Igor – De unge pigers dans” var særdeles godt lavet. Bagefter fandt jeg ud af, at der lå en masse derude, og at det hele faktisk var meget spiseligt. Bon appetit som Poirot siger.
Smag og behag er meget forskellig fra menneske til menneske. I mine øjne/ører er du gået glip af en hulens masse vidunderlig musik fra det barokke Tyskland hvis du aldrig har lyttet til det: Den mest produktive og venlige komponist af dem alle, nemlig Telemann, dertil Johan Sebastian Bach og hans sønner; den største af dem alle, i mine ører, nemlig Georg Friedrich Händel som skrev italiensk musik i England – en ægte globalist. Samt en forfærdelig lang række af lidt mindre ånder, herunder vores næsten egen Buxtehude (Bachs læremester i Lübeck, født i Helsingør) hvis 32 variationer for cembalo over La Capricciosa (https://www.youtube.com/watch?v=YFJ1Qd7xQCw) alle danskere burde kende. Et helt eksceptionelt værk der får dig til at mindes flere “danske” børnesange hen mod slutningen.
Hej Ino
Det er måske fordi, jeg er blevet stopfodret med tysk musik, at jeg ikke bryder mig om det, men ellers har du helt ret: Smag og behag er forskellig – meget endda. Der er for meget fuga i Tysk musik.
Og her var jeg for hurtig og afvisende: Tak for dit svar og godt Nytår til dig.
Mvh. husmanden.
Også Godt Nytår til dig. Er du træt af fugaer er her noget helt, helt andet:
https://www.youtube.com/watch?v=u7xUD8CaLRs
Jep – det var helt nyt. Der er meget afro-beat/jazz i det. Det skal jeg have udforsket. Tak.
Husmanden.
Det er séga-rytmer fra Mauritius (séga med tryk på a-et, gammel fransk koloni; rytmerne findes vist også på Seychellerne).
I disse dage er Michael Praetorius måske også værd at nævne.
Tusind tak, Sebastian. Den messe har jeg haft længe i øregangene, men jeg kunne ikke komme på komponisten. Praetorius’ dansemusik var i mange, mange år vores foretrukne juleplade. Messen kendte vi ikke dengang, men nu forbliver den både i øregangene og andre steder. Vidunderlig musik, ganske og aldeles vidunderlig musik (og endnu ingen fuga). Jeg lytter videre.
Tak. Meget smukt. 🙂
My pleasure guys 🙂
Hej Husmanden
hvis du godt kan lide klassisk musik spillet af et japansk orkester,
så nyd denne her !
https://www.youtube.com/watch?v=SVtLeR2K8sk
der er muligvis en irriterende reklame i begyndelsen, med mindre du bruger ublock origin 🙂
mvh TrumfEs
Tak TrumfEs
Vivaldi er smuk også spillet af japanere. Deres perfektionisme passer så godt til Ham. 🙂