Ramadan igen igen

Helle Lykke Nielsen giver de muslimske medicinstuderende tørt på i dagens udgave af Ugeskrift for Læger.

Arbejdsulykker under ramadanen

Lektor Helle Lykke Nielsen, Center for Mellemøststudier, Syddansk Universitet.

To medicinstuderende, Abidah Ashraf og Müzeyyen Ôzgür fra Syddansk Universitet, farer ud med brask og bram i Ugeskriftet [1, 2] og beskylder mig for at vrøvle og lyve, fordi jeg ikke leverer videnskabelige referencer på en – oprindelig ganske kort – udtalelse, som jeg har givet til en reportage i Ugeskriftet [3], hvor jeg anfører, at antallet af arbejdsulykker stiger under ramadanen, den islamiske fastemåned. De godtager ikke tal fra lokale tekstilfabrikker i Nasr-bydelen i Cairo og har kun hån tilovers for arabisk avisomtale, som hvert år under ramadanen kan melde om flere arbejds- og trafikrelaterede ulykker end normalt – og nej, jeg er ikke afhængig af arabiske venner og bekendte for at læse arabiske aviser men kan ved selvsyn tjekke informationerne – men aviserne lyver måske også [4]? Argumentet om, at det kan være nødvendigt at ty til den slags »bløde data«, eftersom der ikke laves megen samfundsfaglig statistik, og da slet ikke af den kritiske slags, i islamiske lande, preller også af på de to medicinstuderende. De forlanger videnskabelig statistik, der kan underbygge min udtalelse i reportagen, ellers må udsagnet om arbejdsulykkerne under ramadanen være »løgn og latin«.

Nationale statistikker mangler

Den slags kan man jo ikke have siddende på sig som offentligt ansat lektor ved et dansk universitet. Lad mig derfor først for god ordens skyld henvise til tidsskriftet Natures tema om Islam and Science, vol. 444, no. 7115 fra november 2006, der gennem en række artikler systematisk dokumenterer, at islamiske lande hører til dem, der investerer mindst i videnskab i verden – det gælder også de rige olielande – og at der derfor eksisterer et betydeligt data gap (s. 26-7).

De manglende nationale statistikker og min deraf følgende brug af »bløde data«, når det gælder oplysninger om arbejdsulykker under ramadanen, er således ikke en dårlig undskyldning men en betingelse ved belysning af arbejdsulykker. Natures tema falder ganske fint i tråd med det faktum, at mange tredjeverdenslande hverken har tradition for – eller i nogle tilfælde penge til – at levere videnskabeligt baserede undersøgelser, der kvantificerer problemer som fx aids, trafikulykker eller voldtægter. Men trods de manglende data er der vel ingen, der kunne finde på at benægte, at den slags problemer findes?

I manglen på samfundsfaglig statistik, der belyser arbejdsulykker under ramadanen, må vi derfor se os om efter andre områder, der kan levere dokumentation for det, de gode medicinstuderende kalder »løgn og latin«. Nu er jeg ganske vist ikke læge, men et par søgninger på en af de medicinske databaser, som burde være enhver medicinstuderendes naturlige arbejdsredskab, inden man begynder at beskylde andre for at lyve, giver uden videre over 1.000 hits på »Ramadan«. Og sorterer man lidt i dem, kan man fx finde en undersøgelse af tyrkiske industriarbejdere i Tyskland, der havde »moderate til alvorlige sundhedsforstyrrelser«, når de under ramadanen arbejdede i job med meget varme og tungt fysisk arbejde. Undersøgelsen fraråder direkte arbejdsgivere at bruge fastende muslimer til den slags opgaver pga. de mange risici, der er forbundet med det [5].

Bilulykker under ramadanen

Andre undersøgelser behandler det stigende antal bilulykker under ramadanen: »Road traffic accidents are a major health hazard in Saudi Arabia, particularly during Ramadan« [6]. »Road traffic injuries are the second major cause of death in the United Arab Emirates … A total of 1,197 injuries were encountered at the Hospital Emergency Department … During the Ramadan (fasting month), the number of persons who were injured by traffic accidents was slightly higher than during other months« [7]. »The major changes during Ramadan fasting are chronobiological and behavioral. They could be responsible for the high incidence of road traffic accidents and the reduction of working hours during the month of Ramadan« [8]. Eller hvad med de tyrkiske tal for trafikdræbte i 2006, hvor 105 mennesker døde i trafikuheld under de fem dage, den afsluttende ramadanfest varede, hvilket svarer til en over 400 procent stigning i forhold til de normale dødstal for trafikdræbte [9]? Det er ikke uden grund, at the US State Departments rejsevejledning til Tyrkiet foreskriver forsigtighed i ramadanen, når »The holidays or ,Bayrams` that follow Ramadan result in a dramatic increase in intercity vacation traffic and the highest accident rates of the year« [10]. Og hvis antallet af bilulykker stiger under ramadanen, hvorfor skulle det så forholde sig anderledes med arbejdsulykker?

Manglende medicinindtag i ramadanen

Ramadanen er et komplekst fænomen, når det gælder ulykker. Et af problemerne er, at nogle muslimer ikke tager deres medicin – selvom der ikke er noget i den religiøse litteratur eller tradition, der forbyder det – hvilket kan føre til stigende ulykkesfrekvenser. Manglende medicinindtag i ramadanen er et veldokumenteret problem for diabetespatienter (tjek selv faglitteraturen) men gælder åbenbart også epilepsipatienter: En undersøgelse af brandsår i Saudi-Arabien viser fx, at fire ud af ti epilepsiramte fik deres brandsår under ramadanen. Årsag: De tog ikke deres epilepsimedicin under fasten [11]. Der er også solid empirisk baseret medicinsk forskning, der viser, at irritabilitet er et stigende fænomen under ramadanen, og at hovedpine og forstyrrelser i søvnmønstre er hyppigt forekommende konsekvenser af fasten. En enkel undersøgelse kan endda påvise stigende dødsfald blandt muslimske kvinder i forbindelse med ramadanen: »Women’s mortality was found to be significantly greater in the month of Ramadan than in the month before« [12]. Og selvom hovedpine, træthed og fejlmedicinering i sig selv ikke er nok til at postulere stigning i antallet af arbejdsulykker, er det dog fænomener, som dansk arbejdsmiljølovgivning ser på med stor alvor, når det gælder forebyggelse af ulykker. Hvorfor skulle det så være anderledes for muslimer?

Der er forskel på at beskrive verden, som den burde være, og at analysere den, som den nu engang er. Det er i orden at værne om islam og henfalde til idylliserede beskrivelser af religiøse traditioner, men det må ikke gøre nogen – og da slet ikke medicinstuderende – så blåøjet, at man fornægter virkeligheden. Det kan godt være, den religiøse litteratur og tradition »fritager alle andre end sunde og raske mennesker fra ramadanen, og at det er fuldt muligt at gå lidt før i seng«, hvis man skal passe sit job under ramadanen, for nu at bruge det eksempel, en af de to medicinstuderende fremfører, men det er ikke det samme som, at folk rent faktisk gør det. Hvis man ikke kan forholde sig til virkeligheden, men pr. automatik reducerer problemer, som andre har kunnet konstatere, til »vrøvl«, »løgn og latin«, fordi der ikke foreligger statistiske undersøgelser, er der meget, man skal lære, før man er egnet til at træde ind i den danske lægestand.

16 Kommentarer

  1. Det er der intet nyt i. Vold, ulykker og kriminalit stiger også under jul og påseferierne, fordi folk ikke kan fordrage at tilbringe helligdagene sammen – uden alkohol. Der bliver begået flere indbrud og mere vold i weekenderne og i helligdagene.
    Det skyldes ikke religion, men folk. Så er den ikke længere.
    Men nogle folk griber ethvert strå for at piske andre på ryggen, og derfor kaster Hellig Lykke sig over ramadanen. Hun burde kikke lidt på dødsfald og kriminalitet i forbindelse med alkoholindtagelse, så kunne man tage hende mere alvorlig.

  2. Så fik Helle Lykke Nielsen vist den ged barberet.

    @ Kalif.
    “Det skyldes ikke religion, men folk.”

    Tja – hvad var religionen uden folk ?

  3. I de muslimske lande idømmes vesterlændinge fængsel og piskeslag for ikke at overholde muslimske skikke.
    Hvorfor gør vi ikke det samme i Danmark, når muslimerne ikke vil overholde vore skikke?

    falkeøje

  4. Kaliffen kan bare ikke set den pointe som Helle Lykke påpeger. Vores muslimske lægestuderende er ikke i stand til at se virkeligheden for bare koran og paranoia.
    Hvis de to lægestuderende kunne fjerne deres næse fra koranens ideale verden og så bare anvende google vil de let kunne finde en 4-5 artikler inden for de sidste 4-5 år. Deres problem er deres manglende lyst og evne til (selv)refleksion. En ubehaglig mangel for en kommmende læge, men man må håbe de dumper.

  5. ->6: jeg synes det er værre end det. Det demonstrerer, at de føler sig så højt hævet på en piedestal, at deres dumhed medfører, at de går i Ugeskrift for Læger og angriber en forsker, UDEN overhovedet at have undersøgt fakta. Det er hovmod så det batter, og bliver selvfølgelig straffet ved kasse 1. Men det er ikke sikkert, de fatter det. Er spændt på deres svar – hvis de svarer. En person, der har hoveret endnu mere end de 2, er Helen Latifi, der har været ude i aviserne med et angreb på HLN også uden at have præmisserne iorden – hun kaldte HLN en ‘klaphat’. jeg har et par links til hendes udtalelser øverst i posten.

  6. FalkeØ, jeg har absolut intet imod at piske folk, der drikker offentligt – uanset deres baggrund.
    Alkohol burde forbydes offentligt og sharia skal indføres i Danmark.
    Der er intet positivt ved druk. Hverken i Danmark eller i Saudiarabien.

  7. Vi føler os “beæret” over at blive belært og opdraget af overmennesker, uanset om det er 1. års medicinstuderende eller en tilhænger af en totalitær fascistisk ideologi som Kalifat drømmeren.

  8. Kalif
    Den kultur du bekender dig til, du ved de 1,2 milliarder mennesker, har så vidt jeg husker et ganske beskedent resultat – også når det gælder olympiske medaljer.

    Måske fordi I fravælger gode fødevarer. Jeg ser, at I nu som alle andre får mulighed for en sund, styrkende og alsidig kost ved OL i Kina.
    http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-6043021.html
    Og drik så endelig et glas vin til –

  9. Uden ølbrygning hvorunder bakterier dræbes ved opvarmning ville befolkningstallet i Danmark indtil rensningsanlæg kunne opfindes og ordentlig kloakering installeres- efter ca. 1850 tror jeg- have været de få der boede ved rene kilder. Jeg vil tro antallet af mennesker uden ølbrygningens eksistens kunne være omkring eller noget under 10.000 spredt over hele landet.
    Øllet var dengang ofte en type med omkring 0,5 procent alkohol og at sammenligne med en bygsuppe.
    Der er ikke tale om druk ved denne omtalte ølbrygning men at benytte det bedste middel til rensning af væske, der åbenbart var til rådighed på den tid.

  10. 8.

    Næe kalif- der er intet positivt ved druk .

    Men den mikrodel af befolkningen der bedøver sig selv væk fra den reale verden ved druk er til at overse .

    Derimod er islams tilhængere – der bedøver sig selv med en megaloman opfattelse af egne fortræffeligheder alene i kraft at af at være rettroende desværre ikke til at overse.

    Disse er mærkbare for den øvrige del af verden – som desværre indtil dato har anvendt tid, kræfter og uanede mængder af dollars på at slæbt disse med på udviklingstoget .

    Spørgsmålet er hvor længe den ikke-islamiske del af verden fortsætter med langmodigheden overfor denne ideologis opblæste mennesker .

    Det drejer sig nemlig ikke OM denne slutter – men hvornår .

    Støt og roligt samler den Vestlige verden sammen til et opgør med den islamiske verden – samt de i Vesten boende rettroende .

    Megalomanien og den medfølgende hovmodighed får den fallerede, fattige og elendige islamiske verden og dens rettroende til at fremstå som så øretæveindbydende, at det med rette kan betegnes som infantilt .

    Det ville klæde de rettroende om de ville begynde på introspektion og selverkendelse for at komme frem til selvansvarlighed .

    Men dette er nok for meget forlangt af infantile voksne .

2 Trackbacks / Pingbacks

  1. Ramadanen risikerer at skade skolebørns indlæring, siger undervisnings-ministeren og opfordrer forældre til at fritage deres børn fra fasten. | Hodjanernes Blog
  2. Søren Krarup har opbakning i sit parti | Hodjanernes Blog

Skriv et svar til Kaliffen af København Annuller svar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.