“Republikanerne har ladet Big Tech vokse sig stor som en gøgeunge”

Her er en glimrende artikel om Big Tech, som jeg har tyvstjålet herfra 🙂

Kaster masken: Ytringsfrihed, hvis vi kontrollerer den

Af: Hans Rustad/Karsten Søberg   29. maj 2020, 08:00

Forestil dig en tilværelse hvor Carsten Jensen bestemmer hvem der skal komme til orde.

Big Tech er sårbare på to områder, som politikerne kunne have gjort noget ved for længe siden: Skat – de betaler ikke skat i de lande, hvor de tjener pengene – og redaktøransvar. 

Tucker Carlson er krystalklar på hvad striden mellem Twitter og Trump handler om: Magthaverne – Big Tech og medierne – forlanger retten til at bestemme hvem, der må ytre sig.

Når DR og TV2 formår at gøre Trump til den store censor, siger det meget om hvor ideologiske og indforståede de er.

De er ikke optaget af at censuren breder sig. De omtaler det ikke.

Publikum må forstå, at hvis Big Tech, medierne og Demokraterne skal kunne ødelægge Trumps genvalg, vil det være ved at knægte konservatives ytringsfrihed.

Signalerne har været tydelig længe og de bliver flere og flere.

Censuren er tiltaget under pandemien. Facebook fjerner indhold, som indeholder andre meninger end WHOs regler og kalder det misinformation. Læger, der har fortalt om erfaringer, som afviger fra retningslinjerne lokale myndigheder har udstedt, har fået deres videoer fjernet af YouTube, selv efter millioner af visninger. Det har vist borgerne, at Big Tech forbeholder sig retten til at bestemme, hvad folk må diskutere. ANNONSE

I Danmark er der ingen sådan diskussion på Tv, for DR stiller ikke spørgsmål ved sundhedsmyndighedernes version. Der er en glidende overgang mellem DR og Sundhedsstyrelsen. Brostrøm fortæller sandheden og studieværten kunne ikke finde på at sætte spørgsmålstegn ved det han siger.

Det er påvirkning i praksis: Ensretning, og det glider ned uden at du mærker det. Folk vender sig bort når de bliver ked af at blive tvangsfodret 24/7, ikke fordi det går op for dem at de bliver hjernevasket.

Når DR angriber Trump er det denne ret til at definere virkeligheden ene og alene, som de forsvarer. DR ønsker ikke noget alternativ, ønsker ikke modforestillinger. De vil have at Carsten Jensen, David Trads og Jens Rohde kan sige akkurat hvad de vil, uimodsagte.

Donald Trump har kunnet twittre uden at blive censureret indtil nu. Republikanerne har ladet Big Tech vokse sig stor som en gøgeunge. De kunne have brugt flertallet de havde de to første år til at ændre loven så Big Tech fik redaktøransvar. Men de gjorde det ikke. Trump har også været forsigtig. Han har haft hænderne fulde. Han har så mange modstandere indenfor statsapparatet, at han må prioritere.

Men det sidste år har Big Tech gearet op til valget. De har aldrig godtaget resultatet fra 2016 og lægger ikke skjul på det. Det må ikke gentage sig.

Censur i praksis

Men dermed afslører de sig som anti-demokratiske. Stadig flere vælgere stifter personlig bekendtskab med censuren. De bemærker det når indlæg slettes. Til at begynde med er det blot en irritation, efterhånden siver det ind at Big Tech vil bestemme ikke bare hvad du må læse og se, men også hvad du må mene.

Tyranni

På amerikansk kaldes dette tyranni.

USA blev oprettet som et oprør mod tyranni. Det er denne refleks som vågner når Big Tech strammer grebet.

Europæere er sløvere, mere splittet og har færre resurser. Amerika har nu et væld af nye medier. Alle ved at CNN, New York Times og Washington Post er blevet ideologiske og ikke længere er liberale i den gode betydning.

Men danske medier bruger dem fortsat som kilder og autoriteter.

Det er selvsagt fordi danske medier er blevet lige så autoritære og ideologiske. Og de hader tanken om at nogen skal stille dem til ansvar, derfor fjerner de kommentarer på rad og række, så overfladen ser helt blank ud.

Det er det, som er det uhyggelige ved censur på nettet: Når noget er fjernet efterlades der ikke spor.

Taget herfra

Her er et eksempel på hvor tosset censuren på de sociale medier kan være;

Facebook påstår at synagoge kalenderoversigt med helligdage er

“sexually provocative or overly suggestive” …

Og her har du manden, som Twitter har sat i spidsen for deres fact check afdeling :

Han ser da ikke ud til at lide af partiskhed, vel ?????

1 Kommentar

  1. Usaglig CENSUR er den direkte vej til diktatur, undertrykkelse, statsterror og massedød. Det første Hitler gjorde da han var blevet rigskansler, var at gå i krig mod aviserne. De blev lynhurtigt ensrettet. Og derpå overtog Goebbels radio-senderne. I løbet af en måned var alle medier forvandlet til løgnefabrikker. Det endte i krig og bombede, brændende byer. På een nat døde 30.000 tyskere i Hamborg.
    I Dresden, Berlin og Frankfurt osv. blev tusinder af huse også forvandlet til ruiner. I Sovjet-unionen blev hele befolkningen udsat for statsterror.

    Også DR er en falskspiller og løgnefabrik. De lyver ikke uafbrudt, men de manipulerer uafbrudt. Og de lyver mange gange hver dag. Og hvis de indimellem ikke lyver, anvender de fortielser og halve sandheder.

    Idag lod de en uvidende skolepige spille ekspert. Hun blev den danske udgave af Greta Tunfisk. Og de satte børn og unge op mod voksne og ældre, mht. klimakampen og co2. En kvinde fra Green-peace bakkede den klima-hysteriske skolepige op.

    Løgne propaganda og manipulation er i sig selv en form for ondskab. Og slutresultatet kan blive et samfund så ondskabsfuldt og rædselsfuldt, at man tror det er løgn. Millioner af uskyldige og sagesløse borgere er blevet fængslet, tortureret og myrdet i samfund hvor løgn og censur tog overhånd. Folk er blevet mishandlet eller henrettet for at bruge briller, for at eje en bog eller en skrivemaskine, for at bo i en by eller på landet, for at have vist en turist vej, for at have været krigsfange, for at have oplyst om at en ny sygdom var begyndt at brede sig, for at være holdt op med at klappe. Hvor demokrati og folkestyre forsvinder, er der INGEN GRÆNSER for ondskab og vanvid.

    Rustad, Søberg og Trumf-es har ret i deres advarsel mod MSM.

    (Carsten Jensen mener at den kunstigt fremstillede corona-virus er et bevis på at naturen slår tilbage, og at vi kun kan redde os fra den helt store naturhævn hvis vi bruger milliarder og atter milliarder af kroner på at bekæmpe co2) (Hans teori er det rene skære vanvid)

    Hvis man venter til diktaturet sidder fast i sadlen,er der ikke meget at stille op. Man skal handle fremsynet og med rettidig omhu, hvis man vil undgå at havne i samme tilstande som i nazi-Tyskland, kommunist-Rusland eller feminist-Sverige.

Skriv et svar til V A Annuller svar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.