“RUSLANDS INVASION AF UKRAINE ER NU EN INTERNATIONAL STEDFORTRÆDERKRIG”

Det skriver Asgar Aamund i denne artikel,

som jeg har tyvstjålet

herfra

Ukraines præsident Zelensky har endelig fået sin vilje. Den utrættelige statschef, der ustandseligt dukker op her og der og allevegne, har revet Ukraine ud af den militære isolation og inddraget vestmagterne i kampen mod Rusland. Først opnåede Zelensky en bred moralsk støtte fra hele den vestlige verden. Fordømmelser og støtterklæringer er billigt til salg i international politik, men det var alligevel bemærkelsesværdigt, at de vestlige demokratier i løbet af få timer pludselig talte med èn stemme i fordømmelsen af den russiske invasion. Dernæst sikrede Zalensky Ukraine adgang til hele det vestlige efterretningsapparat, så Ukraines forsvarsstyrker konstant er opdateret om de russiske troppebevægelser og deployeringer, hvilket har frataget russerne overraskelsesmomentet i deres angrebsplaner.

 Endnu vigtigere er de vestlige demokratiers tilsagn om omfattende våbenleverancer, især af våbensystemer, der egner sig til nærkampe i bymiljøer. Ud over moderne håndvåben drejer det sig om anti-panservåben, der er nemme at betjene og transportere for en enkelt soldat og om stinger-missiler, der især er effektive mod kamphelikoptere, som for russerne er et afgørende våben til kamp i bymiljøer. Endelig har Zelensky opnået tilladelse til at rekruttere militære frikorps fra de vestlige demokratier. De første hvervekontorer er allerede etableret, og frivillige unge mænd strømmer nu ind i Ukraine for at deltage i  kampen mod Rusland.

Hermed har vi i Vesten overskredet tærsklen mellem passiv hjælp og aktiv krigsførelse. De nye frikorps vil ikke blive bemandet med inkompetente amatører, der skal have måneders militærtræning, før de kan indsættes. Det vil hovedsageligt være mænd, der har militær erfaring, men som nu er i civil, idet NATO jo under ingen omstændigheder kan vise sig på slagmarken. Men det gør NATO så alligevel, for de kommende frikorpskæmpere har overvejende fået deres uddannelse i NATO eller i NATO-forbundne lande som Finland og Sverige. På kun fem dage er konflikten eskaleret fra en Ukraine-Rusland konfrontation til den stedfortræderkrig mellem vestmagterne og Rusland, som præsident Zelensky brændende ønskede sig, og som han nu har fået.

Strategisk har Rusland allerede tabt krigen. Den militære aktion var planlagt som et lynangreb ind i Kiev og indsættelsen af en russervenlig regering. Den var amerikanerne med på, da præsident Biden jo offentligt havde godkendt ’a minor incursion’, altså et begrænset militært indfald. De russiske opklaringsstyrker blev slået tilbage, og det der skulle have været en ekspeditionssag, er nu endt i en total krig. Der er dog stadig mulighed for en forhandlingsløsning, som begge parter kan leve med omend surmulende. Rusland skal have international anerkendelse af Krim og flådehavnen Sevastopol som russisk, ligesom der skal afholdes en folkeafstemning, der skal afgøre om Donbass-regionen skal være en del af Rusland eller Ukraine.

Ukraine skal afholde sig fra at søge optagelse i NATO, men skal kunne blive medlem af EU, samtidig med at Rusland skal afgive garanti for at respektere Ukraines suverænitet og territoriale ukrænkelighed i overensstemmelse med denne aftale. Hvis ikke en balanceret fredsaftale kan komme i stand ret hurtigt,  ender vi med en total krig, der vil medføre en udslettelse af Kiev og måske af den ukrainske stat. Rusland vil kæmpe på den måde, de altid har gjort med omfattende altudslettende bombardementer som ouverturer før fremrykning af kampvogne, helikoptere og infanteri. Tab af både civile og militære menneskeliv vil blive forfærdende, men det afskrækker ikke hverken Putin eller de russiske generaler, der ikke under nogen omstændigheder vil stoppe massakrerne, før de har opnået et resultat, de kan leve med. Et stop for krigen kræver en forhandlingsløsning med en viljestærk og målrettet personlighed for bordenden. Winston Churchill, Margaret Thatcher og Ronald Reagan er desværre ikke mere til disposition, og Donald Trump er sat fra bestillingen. Vestmagterne er i dag styret af mænd. Men ikke af mandfolk.  Vi er på herrens mark.

Taget herfra

Jeg så et interessant forslag : send Trump til Moskva for at forhandle direkte med Putin !

Det kommer selvfølglig ikke til at ske.

Efter min mening vil det allerbedste være at dele Ukraine i 2 : et område østpå, som helst vil være tilsluttet Rusland og et område vestpå, som vil være en del af Europa.

Grænsen kunne så bestemmes via en folkeaftemning ( kræver selvfølgelig at BÅDE Ukraine og Rusland accepterer hvad en afstemning vil vise samt at internationale observatører kan garantere et fair valg)

Til gengæld skal Rusland garantere grænsen og Ukraine garantere at man ikke bliver medlem i Nato

Som du kan se på det her kort fra et tildligere valg, er Ukraine allerede “delt” i 2 :

5 Kommentarer

  1. Hvad du foreslår, er såmænd ikke andet end, hvad man har kæmpet for siden WWI, men som blev for hindret af Troskis røde styrker, siden af Sovjet.
    Det østlige Ukraine er russisk på alle måder – kulturelt, religiøst osv, medens det vestlige er mere europæisk-polsk.
    Et “lille” nationat problem, som ikke blev ordnet efter WWI.

  2. Aamund vrøvler, han er normalt skarp men den her gang ævl er under niveau.

    Ukraines regering er korrumperet helt ind til benet og i øjeblikket skovler de penge ind på kontoen fra det naive og woke Vesten.

    Tænk at opfordre sin befolkning til at kaste med brandbomber efter professionelle soldater, det er selvmord.

  3. Jeg er bange for, at Asger Aamund har helt ret i sin analyse. Man har jo længe vidst at Ukraine er en forbandet korrupt rotterede. Det var jo også der, Hunter Biden slog sine folder, og blev en meget holden mand, sikkert ikke uden at yde noget til gengæld.
    Mon ikke vi skal nøjes med at yde en kortvarig humanitær hjælp og så ellers holde nallerne ved os selv?

    • På baggrund af mails fra Hunters labtop, ved vi at han solgte adgang til sin far og farmand tog halvdelen af udbyttet.

  4. Kortet over Ukraine er interessant, fordi det fortæller historie. Det nuværende Ukraine blev skabt af Sovjet efter 2.verdenskrig, hvor Ukraine fik en del af Polen, og Polen fik det tilbage, som var Prøjsens andel, da Polen i 17`hundrede tallet blev delt af Rusland, Østrig og Prøjsen efter, at det Polske parlament vedtog, at indføre demokrati – trods mange advarsler.
    Det kunne være en ìde at lave en folkeafstemning efter dansk – tysk model og kortet fortæller hvor grænsen vil gå.

Skriv et svar til Allan Annuller svar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.