I posteringen om Thøgers udtalelser om folket som problemet skrev jeg, at Søren Krarup i sin bog ‘I min levetid’ beskriver tilblivelsen af Grundloven af 1953.
Om folkeafstemninger skriver Krarup:
“En anden nyskabelse var indførelse af folkeafstemning. Tanken kom fra konservative og indeholdt en påkrævet overvejelse. Via folkeafstemninger kan befolkningen beskytte sig mod politikerne og partierne. I det moderne demokrati styres folket af politikere, som igen er styret af partier. Men folkestyre betyder jo, at folket skal styre sin egen skæbne til landets, ikke til partiernes gavn. Med den parlamentariske udvikling er dette efterhånden blevet en illusion, fordi folket er afmægtigt over for partierne og deres politikere, men som bl.a. forholdene i Schweiz viser, kan folkeafstemninger være folkets form for selvforsvar. Folkeafstemningen er dermed en konservativ institution. Deri ligger dens værdi. Den giver folket mulighed for at beskytte sin virkelighed. Folket kan derigennem holde sig politikernes modebestemte luner og forandringssyge fra livet. Men det forudsætter naturligvis, at muligheden for folkeafstemning er reel og ikke kun en facade.
Og det var dette sidste, paragraffen blev i den nye grundlov. Ifølge paragraf 42 i grundloven kan folkafstemning kun besluttes af en tredjedel af Folketingets medlemmer. Men det skal selvsagt være folket selv, der i et bestemt antal – 100.000 eller 200.000 – kan begære et forslag eller et spørgsmål sat til folkeafstemning. Ellers bliver folkeafstemning bare en del af det partipolitiske spil, som ikke behøver at have nogen forbindelse til den folkelige virkelighed. Eksemplerne siden 1953 er utallige.
Hvilke ulykker kunne danskerne ikke have beskyttet sig imod, hvis de virkelig havde haft mulighed for at sætte en sag til folkeafstemning?”
Søren Krarup; I min levetid. 60 års Danmarkshistorie. Spektrum Paperbacks 1998. Side 89.
“Men er folkeafstemninger altid en god idé? Helt grundlæggende er jeg meget skeptisk over for folkeafstemninger.…
Tænk hvis vi udbredte folkeafstemninger til indenlandske emner.”
Ja tænk! Og hvis vi kunne med tilbagevirkende kraft 🙂
Folk er egnerelt dumme og indskrænkede, men på den anden side er eliten isoleret og overforkælet. Folket mærker skoen trykke.
Som udviklingen har været er politikernes visdom dog for ringe til at hæve sig over befolkningen. Der er kun forkælelsen tilbage, så…
JA, folkeafstemninger er det mindste onde!
“Det er folket der er problemet” siger Thøger Hvidefjer
Jeg tilhører en generation, hvor folket sagde:”Nu er det nok. Vi går til væbnet modstand. Det er Danmark og Danmarks folk, det gælder. Landssvigere og andre anløbne er ikke “vort bord””.
falkeøje
Er der iøvrigt nogen der kan huske hvornår indførelsen af multikulturen er blevet vedtaget eller har været til en folkeafstemning?
-> 4
Danmark har ikke erklæret sig ‘multikulturelt’, hverken ved en folketingsdagsorden eller ved en folkeafstemning. Lande som Sverige, Norge og UK har erklæret sig som “multikulturelle”, og har dermed de facto accepteret, at indvandrere ikke integrerer sig ind i modtagerlandets kultur, sådan som indvandrere ellers traditionelt har gjort.
Den multikulturelle idelogi står i modsætning til den multietniske model, hvor sidstnævnte i vid udstrækning er monokulturel, altså hvor man kræver at indvandrerne integrerer sig på modtagerlandets kulturelle og politiske betingelser. Dermed ikke sagt, at indvandrerne ikke også kan bidrage til landets kulturelle og politike udvikling, men grundlæggende sker det på modtagerlandets betingelser.
De multikulturelle ideloger forestiller sig, at at vidt forskellige kulturer -med vidt forskellige normer og værdier- lever harmonisk side om side i paralelsamfund, d.v.s.”hvor løven græsser fredeligt side om side med fåret”. Multikulturalisten føler sig typisk ikke bundet i nogen speciel national kultur, og forestiller sig, at han/hun så kan gå og ‘shoppe’i de forskellige kulturer, og dermed kombinere det bedste fra hver kultur i en sammenblanding, (kulturrelativisme). Det multikulturelle samfund kan også samtidig være et multi-juridisk samfund. I UK har man f.eks. allerede indført dele af sharia-lovgivningen på det famileretslige område.
Men eftersom Danmark ikke (officelt) har erklæret sig som et ‘multikulturelt samfund’, må det automatisk deraf følge, at vi kører efter den ‘multietniske’ model, og altså forlanger at indvandrerne integrerer sig på det danske samfunds betingelser. Det tror jeg bliver meget vigtigt at fastholde i de kommende år.
Nok er folk dumme og indskrænkede, det er de også, når de stemmer på de blankochecks af glat papir der sidder i folketinget.
Folkeafstemningen er ikke et nødvendigt onde, den burde være en uomtvistelig bestanddel af et demokrati.
Folket har som regel en snusfornuftig forsigtighed, som politikerne med al tydelighed mangler. Indvandrings og EU området, det ville ikke blive tvunget ned over hovederne på os som nu.
Folket er mere skeptisk og det kun godt, eftersom det begge er områder, som er svære at lave om igen.
#5.
Vi skal handle, som vi gjorde i 1943.
Ellers bliver det hele blot til mundhuggeri.
Var modstandsbevægelsen dannet, så var de dommere, der har begået et utilgiveligt embedssvigt forlængst udset til at blive elimineret.
falkeøje