“SAS – ET FLYVENDE HUL I JORDEN”

Sådan skriver Asger Aamund i denne artikel om SAS

Taget herfra

Den 13. december 1985 var jeg på vej hjem med SK 912 fra New York til København. Det er en flyvetur på omkring 7 timer, og efter en hård arbejdsuge i USA faldt jeg hurtigt i søvn i mit smalle sæde på monkey class. En times tid inden vi skulle lande i Kastrup blev vi sovende passagerer vækket af Santa Lucia sangen i  højttalerne. Ned ad midtergangen skred en procession af stewardesser iklædt hvide gevandter med krans om håret prydet med tændte julelys. En varm og hyggelig hjemkomst til Skandinavien, der dog blev afbrudt af høje kvindeskrig fremme på første klasse. Derefter en hysterisk hulken og endelig stilhed. En stewardesse forklarede senere, at en sovende amerikansk kvinde var vågnet i chok ved at se Luciabrudene. Hun troede, at hun var død, og at de hvidklædte skikkelser var kommet for at hjælpe hende over på den anden side. Denne rejse var hun absolut ikke klar til, da hun havde planlagt at holde jul med sin familie i Danmark. Men for alle os andre en smuk og hyggelig hjemkomst fra det fremmede. SAS når det var bedst.

Når man fra fjerne egne steg om bord i et SAS-fly, følte man sig allerede halvt hjemme. Venligheden om bord, de skandinaviske stemmer, en sildemad på rugbrød med en kold Tuborg gav en glæde og tryghed som i barndommen hos far og mor. At flyve SAS er at være hjemme langt fra hjemmet. Vi er tusinder af skandinaver, der kun har gode og varme minder fra vores rejser med SAS. Det er naturligt, at passagerer og politikere har været villige til næsten hvad som helst for at holde liv i vores fællesnordiske klenodie og stolthed. Ikke desto mindre er tiden nu kommet til at gennemføre dramatiske forandringer i SAS’s ejerskab, organisation og ledelsesstruktur. I de sidste mange år har SAS været en tung byrde for hovedaktionærerne, der er de tre nordiske stater, Sverige, Norge og Danmark. I årtier har SAS været belastet af en samlet omkostningsbyrde, som ejerne ikke kunne eller ville reducere. Det har længe været svært for SAS at tjene penge, og frisk kapital måtte ofte til for at dække hullerne i indtjening og likviditet. SAS er endt som et kludetæppe af lappeløsninger, der netop aldrig blev løsningen på ubalancen mellem indtjening og omkostninger. De norske og svenske regeringer trækker nu følehornene til sig og vil ikke fortsat hælde penge ned i SAS’s bundløse kar. Den danske socialdemokratiske regering elsker derimod statsejede virksomheder og er klar til at lade skatteyderne betale blødningen, indtil man kommer med en god løsning i morgen. Og hvad vil der ske med Københavns Lufthavn, hvis SAS pludselig ikke var der mere? Ingen politiker tør tænke denne tanke til ende.

Piloterne har lært af bagagearbejderne og har varslet strejke, når skoleferien begynder. Dette bliver enden på SAS i sin nuværende form, og bør også være det. SAS er i dag sat reelt til salg, men vi skal under alle omstændigheder undgå en betalingsstandsning eller konkurs, der standser selskabets flyvninger. Ejerne er nødt til at holde hånden under driften af SAS, indtil der foreligger en moderne, økonomisk bæredygtig forretningsplan og en ny ejerkreds, der agter at drive SAS på et rentabelt grundlag og ikke som en statslig institution. Der skal professionelle folk til. Det kunne være en førende international investeringsbank som Goldman Sachs kombineret med virksomhedskirurgerne fra McKinsey, som kunne sammensætte en ny ejerkreds og en bæredygtig forretningsplan for et helt nyt SAS. Det bliver nok slut med den skandinaviske model. Vi ender formodentlig med ’Danish Airways’, et selskab, der lige som Finnair beflyver de godt belagte destinationer i Europa, USA og Fjernøsten, men afskriver uprofitable oversøiske ruter. Denne løsning ville også være en fordel for Københavns Lufthavn, der jo i dag betjener et hav af flyselskaber, der ikke var i drift for 20 år siden.

Det er imidlertid helt afgørende, at regeringen sætter gang i denne proces med det samme og ikke venter til SAS må indgive den konkursbegæring, der truer forude. Hvis SAS går ned med flaget, er selskabet ikke til at redde. Hverken hele SAS eller stumperne af det.

Taget herfra

6 Kommentarer

  1. Ja, SAS er i store vanskeligheder, og vil måske
    gå fallit. Pilotstrejken kan blive det sidste
    skub ud over kanten. Men det som ruinerede SAS
    var den afsindige håndtering af corona-influenzaen
    som blev udnyttet til at lyssky kræfter kunne rage
    mere magt til sig. Se de fantastiske afsløringer
    af hvad der foregik bag kulisserne i WHO, Pfizer
    og FN hos Hodja og Snaphanen. Meget tyder på at
    pandemien mest var en pandemi af løgne.

    Nu vil Chrborg redde SAS med nogle milliarder i
    tilskud. Vi får se om det lykkes.

    Men også Danmark er i store vanskeligheder, og
    begynder at ligne en jumbojet i stor højde med
    ild i en motor, problemer med navigeringen, fejl
    i elektronikken, der er tordenskyer forude, og
    piloterne er forvirrede og aner ikke i hvilken
    retning flyet bevæger sig. Eller det rager
    dem en høstblomst.

    SAS kan nok reddes med en stor pose penge. Men
    kan Danmark reddes? Der er nok temmelig tvivlsomt.
    Et stort styrt ned i afgrunden kan ikke længere
    udelukkes.

    Læs videre i kommentarerne på Aamunds blog.

  2. I mange aar noed jeg at flyve med SAS ( Svenskt alt sammans) men saa begyndte det at falde fra hinanden,hvorfor goere kaal paa en god forretning?

  3. Staten skal ikke drive luftfart, postvæsen, telefonvæsen, busvæsen og togdrift.

    Politikere og embedsmænd har aldrig haft et arbejde og fatter ikke hvordan man driver noget som helst.

  4. Det gik vist ellers fint med DSB og postvæsnet,
    indtil politikerne fandt på at tjenestemændene
    skulle spares væk. Derefter gik det hele i fisk.

    Det næste bliver at hele Danmark spares væk, mens
    danskerne spares ihjel. Det sidste skal forstås
    temmelig bogstaveligt. Tusinder er allerede om-
    kommet pga. Christiansborgs torskedumme admini-
    stration af sundhedsvæsnet, indvandringen,
    kriminaliteten og familiepolitikken m.m.m.

    Vil man have mere af samme slags, skal man
    bare blive ved med at stemme som man plejer.

  5. “Den danske socialdemokratiske regering elsker derimod statsejede virksomheder og er klar til at lade skatteyderne betale blødningen…”

    Nu kan socialdemokratiet ikke alene holde hånden under SAS, så mange mandater har de trods alt ikke. Men det er de jo så heller ikke ene om, da både de Konservative, Venstre(omend Venstre er blevet lidt mere skeptisk de seneste år), DF, SF og De Radikale også vil bevare SAS som en statsejet virksomhed. De Konservative ville endda gerne have endnu flere skattekroner pumpet i redningsplanen ‘SAS Forward’. Om det ville blive bedre med en privatisering, kan man jo kun gisne om, men det vil uanset ikke blive gratis for skatteborgerne. Norge måtte pumpe milliarder af skattekroner ind i Norwegian selvom det er et privat selskab, fordi ligeledes et bredt politisk flertal i Norge ikke ville risikere en konkurs for selskabet.

    Den rabiate højrefløjs begejstring for Asger Aamund undrer mig i øvrigt. Godtnok var han kritisk til corona restriktionerne, men på den anden side er han tilhænger af vaccinerne og ønsker ovenikøbet, at vi skal vaccineres hvert år. Sjovt nok er Aamund som tidligere ejer og nuværende storaktionær af Bavarian Nordic ikke kritisk til selskabets planer om en statsstøttet/finansieriet corona vaccine. Men sådan er der jo så meget…

  6. Der er kæmpeforskel på vacciner og “vacciner”.
    Se Snaphanen ang. hjertestop osv.

Skriv et svar til Der var engang et yndigt land. Men det er ved at være forbi med yndigheden.. Annuller svar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.