Stakkels Søvndal

Der har været stille om jeg-har-besøgt- mindst-tyve-plejehjem-demagogen siden hans valgsucces, men nu tager Villy Søvndal fat igen, og det på en måde, der gør, at Groft sagt må meddele ham sin medfølelse.

Over for Politiken jublede han forleden, at Dansk Folkepartis tilnærmelser til Socialdemokraterne og SF er »et udtryk for, at blokpolitikken netop er ophævet«.

I samme udgave af avisen kan man læse en omfattende analyse af partiernes stemmeafgivning ved de sidste ni års lovgivningsarbejde, lavet af cand.scient.pol. Martin Olesen. Analysen viser bl.a., at blokpolitikken nåede et lavpunkt i 2006/2007. Kun i 6,7 procent af afstemningerne stod VKO-flertallet over for en samlet opposition.

Da Villy Søvndal må formodes at vide, hvordan han selv har stemt, taler han altså mod bedre vidende, når han siger, at blokpolitikken netop er ophævet. Heraf ses, at Søvndal ikke kan åbne munden uden at tale usandt.

Groft sagt må herefter gå ud fra, at Villy Søvndal simpelthen er patologisk løgner. Det er en lidelse på linie med kleptomani. Derfor har Villy Søvndal vores medfølelse, idet Groft sagt med sin kristne kulturbaggrund har medfølelse med alle lidende.

Dog vil vi ikke gå så vidt som til at kalde ham den lidende Villy, da det kunne bringe tanken hen på den lidende Kristus, som aldrig lyver.

Claes Kastholm Hansen i Berlingske. Groft Sagt 3. december 2007.

1 Kommentar

  1. Det er ikke sikkert han lyver. Han kan jo meget vel selv have stemt konsekvent imod alle forslag fra VKO, og dermed følt at det er blokpolitik når nu han ikke kan bestemme.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.