“Staten øger illiberal kontrol med medierne”

Sådan skriver André Rossmann her i en glimrende leder:

Taget herfra

Folketinget har med et smalt flertal vedtaget en ny medieaftale, som underlægger de statsstøttede medier øget statslig kontrol. Fremover skal rammerne for mediernes virke i langt højere grad bestemmes politisk.

De røde politikere markedsfører medieaftalen som en aftale, der ”styrker den demokratiske samtale”, men realiteten er, at medieaftalen øger statens styring af den demokratiske samtale.

Medieaftalen indebærer bl.a., at mediernes etik skal granskes i et udvalg, som skal undersøge, hvordan de presseetiske regler kan strammes. Staten mener, at den skal bestemme pressefrihedens etiske ramme, fordi mediernes etiske selvregulering ikke er tilstrækkelig.

Medieaftalen griber også ind i de arbejdsmarkedsretlige regler på medieområdet, idet de statsstøttede medier fremover ikke vil kunne modtage offentlig støtte, medmindre de opfylder statens krav til deres løn- og arbejdsvilkår.

Medieaftalen etablerer endvidere særlige puljer af støtte, som de statsstøttede medier kan søge og få bevilget, såfremt staten bedømmer deres projekter positivt. Særlig støtte tildeles bl.a. til faktatjeksitet TjekDet, der får en statsfinansieret opgave med at udpege fake news – naturligvis ud fra statens egen definition af ”fake news”.

Et rent identitetspolitisk punkt i medieaftalen er statens krav om, at medier, som modtager midler fra staten, skal udarbejde en ”kønsselvangivelse”, der viser mediets fordeling af ansatte efter køn. Det er svært at kalde det andet end hjernedød woke-regulering.

Medieaftalen styrker det store socialistiske ekkokammer, idet medierne i endnu højere grad end hidtil vil agere som missionshuse, der filtrerer virkeligheden for menigheden (læs: fællesskabet) ud fra et socialistisk og identitetspolitisk perspektiv. Som kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen smukt udtrykker det, er ”vores medier med til at forme og binde os sammen som land. Intet fællesskab uden fælles forståelse og fortælling”.

Sammenfattende må det siges, at det eneste formål med medieaftalen er at styrke den illiberale danske stats kontrol med og regulering af de statsstøttede medier samt skabe ”fælles forståelse og fortælling” for det socialistiske fællesskab.

Det er i øvrigt påfaldende, at det ikke er den øgede statskontrol med medierne, der fik de såkaldte borgerlige partier V, DF og K til at smække døren og springe fra aftalen, men derimod den særlige skat på streamingtjenester som Netflix, som staten med et orwellsk newspeak-ord kalder et ”kulturbidrag”.

De borgerlige har nemlig for længst kastet det borgerlige håndklæde i ringen og bekender sig på samme måde som Socialdemokratiet til formyndersamfundet, der arbejder for “fællesskabets” interesser.

André Rossmann

Taget herfra

Specielt bemærkningen “Staten mener, at den skal bestemme pressefrihedens etiske ramme, fordi mediernes etiske selvregulering ikke er tilstrækkelig.” er afslørende.

Staten har ret i at medierne aldrig regulerer sig selv.

Men staten er IKKE den rigtige til at straffe partiske og inkompetente medier

Det er KUN de danske borgere, det kan gøre det.

Borgerne bør have FRIT VALG og ikke være tvunget til at betale for DR og andre fake-news-medier via skatten

4 Kommentarer

  1. Vi er i fuld fart på vej ind i “1984” staten.
    Mettes drøm er et samfund som det i Nordkorea
    hvor privatlivet er afskaffet, og alle overvåges
    og granskes døgnet rundt af tankepolitiet og
    visse hemmelige instanser.

    “Offentlighedsloven” har vist sig at være en
    mørklægningslov. At man nu vil “styrke den
    demokratiske samtale” dækker over at man vil
    have mere censur og ensretning. MSM skal styres
    af den store skumle borg. Endnu og ned i de
    mindste detaljer. Og woke kulturen skal fremmes.

    Borgen er blevet woke, udemokratisk og anti-folkelig.
    Alle danskere har derfor al mulig grund til at frygte
    fremtiden. Al sikkerhed og frihed vil forsvinde fra
    os, hvis det bliver ved på denne måde.

  2. Det betyder jo ingenting for 99% af medierne i Danmark, som i forvejen har tungen dybt plantet oppe i numsen på regeringen og vice versa. Danmark er et socialistisk land hastigt på vej ind i et marxistisk system hvor staten er alt og borgeren blot i vejen.

    Flertallet af danskere ønsker mere stat, mere kontrol, flere hjælpepakker, mindre selvbestemmelse og mindre frihed.

    Vi er på vej mod intetheden.

  3. Da jeg var ung var jeg dansk i hver en fiber i kroppen. Det kom ikke af statens hjernevask, som den åbenbart finder nødvendig nu om dage, men af den glæde som livet i et frit og civiliseret land giver sit folk. Jeg var så dansk, at jeg ikke fandt det unaturligt, at jeg i flere år var tjenestegørende i forsvaret. Og heller ikke at jeg skulle betale en af verdens højeste skatter – dengang. Jeg ville slås for Danmark – mit fædreland.

    Det er overstået nu. Lad mig give et eksempel på hvorfor – min frisør. Da jeg for mange – mange år siden flyttede på landet, fandt jeg min frisør gennem de fleste af de efterfølgende år. Vi var jævnaldrende, og vi havde en munter drengerøvstone i vor snak, så det generede mig ikke, at han var dyr, i forhold til det arbejde han udrettede. Det var en totalpakke jeg fik. Trimning af håret og drengesnak, så de 300 kr jeg gav, da han sluttede, var ok.

    Da han sluttede var der kun damefrisører tilbage, og de var oven i købet kræsne, så jeg søgte 20 km vestpå, hvor jeg fandt én. Her var snakken en anden, men ok – jeg holdt igen på den friske tone. Indtil for nylig, hvor fanden lige pludseligt for i hende: ”og så skulle jeg i øvrigt bare holde kæft, for sådan nogle som jeg skulle bare betale meget mere i skat, så indkomsterne kunne udlignes!”

    Af indlysende grunde fandt jeg en ny næste gang tjavserne blev for lange. Min fattige pension, som hun ikke kendte, var åbenbart for meget. Så opdagede jeg, at banken inde i byen, var blevet frisørsalon, og så gik jeg der ind. Han var perker, fra Syrien sagde han. Han havde været 6 år i Danmark, og han talte næsten ikke et ord dansk. Men han klippede mig med stor omhu og prisen var 170 kr.

    Nu bliver jeg perkerklippet fremover. At danskerne er danske på en anden måde end jeg, fik jeg endelig fastslået i onsdags.

  4. Nåh men det er jo bare mere eller mindre det samme de forsøger i USA, men som er sat på pause.

    Hvad angår Danmark så er selve landet spændende med en interessant historie. Hvad angår den nuværende befolkning så er det ikke noget jeg vil knække en negl for, da jeg ikke har noget til fælles med 95% af dem. Kommunalt ansatte korpulente dovne matroner og voksne følsomme klynkende “mænd”, de må klare sig selv.

    Jeg tror trods alt vi er nogle stykker, som føler os hjemløse i dag, måske en 4-5 %.

Skriv et svar til Marxisme, masseindvandring og woke feminisme er hvad Borgen giver os Annuller svar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.