Thomas Sneum – en dansk helt det officielle Danmark ikke ville – og stadig ikke vil – vedkende sig

Forfatteren Ken Follet har skrevet en bog med titlen ‘England Kalder’, som dramatiseret beskriver, hvordan en ung dansk flyverofficer i 1941 med risiko for at miste livet flere gange, som en de første i Europa fotograferer tyskernes radarinstallationer på Europas vestkyst.

Herefter foretager han den 22. juni 1941 en dramatisk flyvetur med negativerne over Nordsøen i en gammeldags Hornet Moth flyvemaskine , som kun havde tankkapacitet til halvdelen af turen, hvorfor Sneum måtte gå ud på vingen og tanke mens maskinen var i luften over havet. Da han og en kammerat landede i England 6 timer efter afrejsen fra Danmark, havde maskinen 37 skudhuller.

london-pb.jpg

Billederne, som den engelske efterretningstjeneste selv delvis ødelagde ved fremkaldelsen, var et ‘væsentligt’ bidrag til englændernes kendskab til tyskernes ‘Freya-radar’.

Efter krigen, hvori han tog aktiv del som officer i RAF, landede han som oberst i og leder af en RAF Mosquito-eskadrille som en af de første engelske eskadriller i Danmark.

Vores tak til ham var fængsling for at have forladt tjenesten under krigen. Han, der måske var mest velegnet til en høj post i det danske luftvåben blev hurtigt udmanøvreret af folk som havde siddet herhjemme på deres flade under hele krigen. Han levede derefter det meste af sit liv i Schweitz.

Lederen af englands tekniske del af efterretningstjenesten R.V. Jones  (forlægget for Q i James Bond) beskriver hans gerning som ‘a most gallant exploit’ i sin fremragende  bog ‘Most Secret War’.

Ken Follets opfattelse af Sneum beskrives imorgen søndag i DR’s ‘Søndagsmagasinet’.

Var det ikke på tide, at det officielle Danmark giver Sneum æresoprejsning, ifølge en radioudsendelse idag lever han stadig – 89 år gammel – på et plejehjem i Roskilde? Radioudsendelsen påstår iøvrigt, at ikke mange kender den rigtige historie, men jeg har da en gammel TV-udsendelse på video-bånd, hvor Sneum fortæller historien.

9 Kommentarer

  1. Det må man da nok sige :

    Æresoprejsning og stor undskyldning, nok må man ikke desertere men det var ikke lige det han gjorde.

  2. Så indslaget igår, og jeg må nok tilstå at det officelle Danmark skylder manden en stor undskyldning og oprejsning.

    Men sikke da et eventyr 🙂

  3. Thomas Sneum deler skæbne med Kaj Birksted, der er højt dekoreret med britiske og norske ordner, men på skændigste vis kun blev tildelt den laveste udgave af Dannebrogsordenen herhjemme efter krigen (man kunne jo ikke undslå sig for at vise ham en form for anerkendelse). Indstillingen herhjemme har helt åbenlyst været som admiralens i “Pinafore”: ” Flyd med, og hold dig i enhver forstand og altid fra det dybe vand, så ender du med kors og bånd og stjerner på!”

  4. Jeg har lige læst mindeord om Thomas Sneum, der døde her først i februar 2007. Han boede de seneste år på Bernadottegården i Himmelev, Roskilde.
    Sneum’s historie er værd at huske – for dem, som synes at ret og frihed er værd at kæmpe for.
    Æret være hans minde.
    Britta Pedersen

  5. Vi har stadig mange kloge og “modige” der holder af at sidde på deres “flade” medens andre fædrelandskærlige kæmper.
    Disse udskud kommer vi aldrig af med.

    falkeøje

  6. Det varmer at vide, at flere uvildige danskere synes, at Thomas Sneum bør hædres for den helt, han var!! Jeg kender naturligvis historien fra familien (Thomas var min farfars fætter!) og efterfølgende har jeg haft kontakt med hans børn. Jeg nåede desværre aldrig at møde helten selv til min store (!) ærgrelse! Jeg græd, da jeg hørte om hans død, og deltog i begravelsen sammen med andre familiemedlemmer for at vise den sidste respekt. En stille og fredfyldt begravelse en kold lørdag februarmorgen, solen skinnede fra en skyfri himmel, og alt strålede om kap i den stærke vintersol med sneen. Meget smuk dag! Præsten starter sin prædiken med: “London kalder, London kalder” – meget symbolsk for både virkeligheden og bogens titel! Tak for Jeres opbakning…
    Mange hilsner fra en rørt familiemedlem

Skriv et svar til Britta Pedersen Annuller svar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.