1 Kommentar

  1. Jeg kommer lige ind derude fra naturen, hvor jeg har trukket furer med det gamle maskineri. Tre dage har det foreløbig stået på. Og hver dag udvikler sig på samme måde. Først går rygtet til sølvmågerne, der snart gør marken bag traktoren hvid. Der er hundredevis, og snart blandes de op med hættemågerne. Så kommer der en flok stære og senere en flok viber. Vipstjæterne er der hele tiden lige som flere andre småfugle. Og det hele toppes af med een eller to musvåger. Alle fylder de sig med de lækkerier, de har så stort behov for efter vinteren og før æglægningen. Senere når varmen kommer typisk lige i starten af april kommer storken forbi og blander sig med tranerne ovre fra naboens sø. Og regnspoven og bekkasinen lader høre fra sig i deres flugt over marken.

    Modsat er det ovre ved den ene nabos genoprettede natur. I den sure sumpede eng er der kun okker og lysesiv. Og vand han oversvømmer min mark med. Jeg kunne fortsætte med den gavn jeg gør for dyrelivet, men alt jeg får er løgn og utak. Mange penge giver det ikke – motion så det gamle kadaver skriger og frisk luft med prægtige oplevelser, det er alt og nok.

    Hvordan hulen vi finder os i, bestandigt at blive fyldt med løgn af staten for tvangsudskrevne penge, fatter jeg ikke.

Skriv et svar til husmanden Annuller svar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.