Her er en interessant artikel af Christian Bjørnskov , der måske kan forklare den russiske hærs effektivitet i Ukraine …
Taget herfra
Ruslands overfald på Ukraine er ikke ligefrem gået som planlagt, og de russiske styrker er i disse dage i gang med en omgruppering. Grunden er, at Ruslands frygtede militær har skuffet (russerne) slemt, og har vist sig slet ikke at være så mægtigt, som mange troede. Min klumme i Børsen i sidste uge handlede derfor om, hvorvidt folk også overvurderer Ruslands økonomiske status. Klummen, som avisen bragte i torsdags med titlen ”Derfor er den russiske økonomi nødlidende og overraskende svag” påpeger netop, at den landets økonomi også er svag.
I klummen understreger jeg først, at mens Rusland har 145 millioner indbyggere, er deres samlede købekraft næsten præcist den samme som Storbritanniens 67 millioner. Benytter man sig af CIA’s data på fordelingen af bidrag til BNP og arbejdsstyrke, kombineret med data fra Penn World Tables, producerer hver fuldtidsansat i den russiske industri 67.000 dollars værdi om året. Det tilsvarende tal for briterne er 90.000, og 117.000 for danskerne. Kortet nedenfor illustrerer disse forskelle, hvor mørkere områder er mindre produktive.
Den sammenligning er dog skæv, da russerne i gennemsnit arbejder 18 % flere timer end briterne, og 42 % flere timer end danskerne. Korrigerer man for det, får man produktion per arbejdstimer på 34 dollars i den russiske industri, 54 dollars i den private britiske industri, og 84 dollars i den tilsvarende danske. Den russiske industri er med andre ord langt mindre produktiv end den vesteuropæiske eller den amerikanske.
Og som jeg noterer i klummen, er selv dét en skæv sammenligning. Årsagen er, at en ganske stor del af den russiske industris bidrag til BNP er fra olie- og gassektoren, som ifølge Verdensbanken stod for ni procent af Ruslands BNP i 2019. Den beskæftiger bare ikke særligt mange mennesker: Tager man de russiske olie- og gasselskabers samlede antal ansatte, er de blot 1,3 procent af arbejdsstyrken. Det indebærer, at mens de før nedlukningerne og Ukraine-krigen stod for en stor del af Ruslands BNP og eksportindtjening, producerede hver ansat i den resterende industri blot 50.000 dollars om året. Det placerer den russiske industris arbejdsproduktivitet på linje med Algeriet, Montenegro eller Sydafrika.
En omhyggelig international sammenligning afslører således, at det ikke bare er det russiske militær, der er nødlidende. Den russiske økonomi som sådan er langt mindre produktiv, end de fleste samfund som russerne selv og den russiske ledelse sammenligner sig med. Det er noget så specielt som et samfund med atomvåben og avancerede jagerfly, der gør som om det er en supermagt, men har økonomi som et mellemindkomstland. En væsentlig del af årsagen er, at Rusland netop mangler nogle af de vigtige komponenter af en vækstkultur, som Niclas Berggren og jeg skrev om forleden. Og så er det måske heller ikke så underligt, at deres militær heller ikke præsterer som en supermagt…
Taget herfra
Glimrende artikel fra Punditokraterne, som også
giver plads til debat. Hen ad vejen belyser de
mange interessante emner, ligesom Hodja, Aamund
og Snaphanen mv.
Det er godt nok rigtigt at Vesteuropas industrier
producerer mere værdi pr. arbejdstime end østeuropas -,
men til gengæld er skattetrykket langt højere,
ligesom priserne. En stor del af statsbudgettet
hos os bruges også til formål som borgerne ikke
har mindste gavn af, såsom masseindvandring, nedrivning
af boliger og hospitaler, betonbureaukrati overfor
familier, co2 vanvid, rød omstilling, krigsførelse
i fjerne lande som Mali og Libyen, woke bevægelser,
løgnefabrikker, politiske luksus- og prestige-projekter
osv. Det meste af hvad vest-europæerne, danskerne og
svenskerne producerer af overskud, ødes, pjattes
og fjolles væk.
Så hvor meget bedre er vores politikere
og samfund egentlig?
Jeg er helt enig med dig. Tak for at skrive det, så slipper jeg. 🙂
Eftersom Ukraine ifølge kortet har en endnu mindre/værre produktion end Rusland, så giver artiklen ikke rigtig nogen mening, synes jeg.
Hej Ino
jeg forstår dit argument, men netop derfor er der jo stor forskel i motivationen hos den enkelte soldat på at invadere andre lande og forsvare sit eget …
mvh TRumfEs
Enig Ino.
Kortet antyder en større effektivt på russisk side end på ukrainsk, og Christian Bjørnskov modsagde sig selv groft netop fordi han råt åd krigspropgandaen fra MSM.
I første fase listede russerne rundt på kattepoter for at minimere de civile tab, men op imod 100.000 ukrainere er nu omringet ved Donbass, uden menneskelige skjolde overalt som i Mariupol, og kan se frem til fase to, og til en mere knusende russisk ‘effektiviet’.
Og til TrumfEs:
At standse nynazisters etniske udrensning af russere motiverer nok de fleste russere helt fint, selv om det sker lige uden for Ruslands grænser.
Det kunne Putins blomstrende hjemlige popularitet i hvert fald antyde.
Omvendt er mange ukrainerne måske ikke super motiveret for at forsvare deres ny-nazistiske regime.
Hej Trumfes.
Er det muligt at sætte “seneste kommentarer” på
to gange, så der bliver plads til at nævne de ti
seneste kommentarer? Gider du undersøge det?
På forhånd tak.
Hej
der skulle være 10 kommentarer nu 🙂
mvh TrumfEs
Hej Trumfes.
Der var du sandelig hurtig og imponerende effektiv.
Tak for god behandling. Mvh fra en af dine fans
MSM prøver at fremstille Putin som en inkompetent galning og dårlig taber, der hvert øjeblik kan gribe til masseødelæggelsesvåben i panik.
Det her er covid-1984 om igen. Psykologisk krigsførsel og komplet bullshit.
Der er absolut ingen fare for at Putin taber til Zelensky.
Der er heller ingen fare for at Putin taber handelskrigen med Vesten. Sanktionerne smadrer Vestens økonomi, ikke Ruslands.
I en tilstand af frygt er vi som ler i hænderne på George Soros, Brandon, Ursula von der Leyen, Mette Frederiksen osv.
Men det er dem selv der ligner tabere, og det er derfor deres proganda bliver mere og mere virkelighedsfjern og absurd.
Effektivitet er deres nye trylleord.
MSM løj lodret om vaxxinernes effektivet, og nu lyver de lige så lodret om russernes.
Løgnene handler i begge tilfælde mindre om graden af effektivet, end om hvilken effekt der i virkeligheden er den ønskede.
Vaxxinerne reducerede hverken dødsfald, hospitalsindlæggelser eller positive PCR-test, for det var aldrig ønsket fra Big Pharma.
Kiev er stadig ikke reduceret til en ruinhob for det var heller aldrig russernes ønske.