Hodja skal en tur til Djævleøen her i week-enden, men bedst som jeg står op og kigger på Text-TV, er der gode nyheder.
Først kan man læse at de radikales vælgertilslutning smuldrer, som følge af Marianne Helveds ultimative krav om, at hun vil være statsminister. Margrethe Vestager bruger det sædvanlig trick med at sige, at vælgerne er dumme. Det minder mig om, dengang Poul nyrup efter at at have tabt en folkeafstemning udtalte på TV: “Vi skal have genoprettet tilliden til befolkningen.” Det klip så man aldrig siden.
Det næste positive er, at 70% af danskerne mener, at man skal tage imod de jobs man får tilbudt – også som avisbud. 60% mener endog, at man skal fratages kontanthjælpen, hvis man nægter. Men se – om vi kan få genoprettet tilliden til, at politikerne vil gøre noget ved sagen – det er en helt anden sag. Og journalisterne skal nok forsøge at drukne dette i politisk korrekte sager.
Biskop Jan Lindhart raser over at Familieadvokaten skriver, at man kan spare op til en jordomsejling, ved at spare kirkeskatten og investere pengene på en kapitalpension. Han udtaler: “Det vigtigste er en solidaritet med kirken og den kristendom, vi har haft gennem 1000 år. Jeg synes, det er flot, at man ikke vil være med til at holde den kulturarv levende.” Hø hø Lindhart, det kunne jo være, at der er mange, der synes, at kirken skulle være den første til at “practice what you preach.”
Læs iøvrigt om hvordan The New York Sun allerede i 1979 brugte ordet FASCIST om Ayatollah Khomeini.
Og Miss England i år er muslim.
Og Ann Coulters modsætning, den politisk korrekte og venstreorienterede TV-journalist Katie Couric, der har skiftet TV-kanal, er åbenbart for voluminøs for den ny kanal.
God week-end.
vov,like in devil’s island,where steve mcqueen,dustin hoffman,and all the other bad people from the french foreign legion,did hard time,this is wild,wow,(has hodja been a bad boy)?