Karen Jespersen og Ralf Pittelkow skriver her om gadens parlament i Frankrig
Taget herfra
ranske gader er blevet ramt af kaotiske tilstande, efter at hårdt presset politi skød og dræbte en 17-årig indvandrer ved navn Nahel.
Det skete under sammenstød mellem politi og voldelige demonstranter. En række af demonstranterne nægtede at efterkomme politiets ordre om at standse voldshandlingerne, der tværtimod eskalerede ud i det ekstreme.
Tilsyneladende havde en større del af demonstranterne indvandrerbaggrund. Mange af dem var nærmest rene børn, men de hærgede på det voldsomste, uden at ansvarlige voksne satte en stopper for det.
Gadens parlament
Disse voldshandlinger føjer sig til den stribe af sammenstød mellem unge migranter og ordensmagten, som har hjemsøgt Frankrig i en årrække. Men de aktuelle uroligheder hører til i den meget alvorlige ende.
Politifolk bliver kvæstet under udførelsen af deres arbejde. Forretningsdrivende må se til, mens deres butikker bliver smadret af hæmningsløst aggressive unge voldsmænd.
Lov og orden bukker under for øjnene af rædselsslagne fredelige borgere.
En indvandring, som er ude af kontrol, har produceret et gadens parlament, der viser deres foragt for Frankrig traditionsrige, stolte principper om ”frihed, lighed og broderskab”.
”Frihed, lighed og broderskab” klinger stadig mere hult
Nogle af de unge voldsmænd har givetvis en historie, som har været præget af hårde betingelser. Men det ændrer ikke ved, at de alt for ofte reagerer med metoder, der er præget af voldsom fjendtlighed mod de samfund, der har taget imod dem.
Det voldelige kaos, som vi nu på det seneste igen har set i Paris, er én stor fiasko for det Frankrig, som gennem årene har brystet sig af, at alle borgere i landet kunne samles om de store fælles værdier: frihed, lighed og broderskab.
Disse principper var engang Frankrigs stolthed. Men de klinger stadig mere hult.
Befolkningens sammensætning ændrede sig dramatisk
Mens eliten fortsatte med at proklamere de fine principper, ændrede befolkningens sammensætning sig dramatisk i kølvandet på massiv indvandring fra den muslimske verden. Det skabte voldsomme rystelser i landets kultur og værdier.
Ved højtidelige lejligheder bliver det fortsat understreget, at det franske samfund bygger på ”Liberté, Egalité, Fraternité”.
Disse principper hyldes nu som før af mange franskmænd ved højtidelige lejligheder. Men forestillingen om, at Frankrig bygger på et stærkt værdifællesskab, bliver mere og mere hul.
Voldskultur
I de enorme parallelsamfund blomstrer en islamisk voldskultur i skræmmende grad. Med de aktuelle hæmningsløse angreb på politifolk og almindelige borgere tager Frankrig et nyt skridt ind i kaos og afmagt.
For europæere, der hylder frihed, lighed og broderskab bakket op af lov og orden, er udviklingen i Frankrig meget ildevarslende.
De voldskaotiske begivenheder i Frankrig følges da også med voksende bekymring d i andre europæiske lande.
Det er ikke tilfældigt, at denne bekymring for en voksende voldskultur og dens foragt for lov og orden slår særlig kraftigt igennem i Østeuropa.
Her kender man fra sovjettiden alt til tyranni. Og her har man en stålsat vilje til at forsvare sig mod kaos og vold.
Polens premierminister i skarpt angreb på Frankrig
Derfor kan man nu opleve, at Polens premierminister, Mateusz Morawiecki, trækker en skarp skillelinje op mellem situationen i sit land og de kaotiske tilstande, der aktuelt præget Frankrig.
I en video, der er lagt ud på de sociale medier, leverer Morawiecki en direkte kritik af det voldskaos, der på det seneste har hærget Frankrig.
Morawiecki ser en klar forbindelse mellem de voldelige optøjer i Frankrig og Europas alt for hullede grænser, der har skabt en indvandring, som er ude af kontrol.
Hans advarsel lyder:
”Plyndrede butikker, politibiler i brand, barrikader i gaderne – det er, hvad der sker i øjeblikket i centrum af Paris og i adskillige andre franske byer (…) ”
Morawiecki slår sømmet i med følgende kommentar:
”Vi vil ikke have den slags scener i de polske gader. Vi vil ikke have den slags scener i nogen europæisk by.” Som kontrast viser han billeder af børn, der leger i en solbeskinnet park i Warzawa.
”Stands den illegale indvandring”
Premierministeren gør det klart, at forudsætningen for at værne om fred, frihed og det gode liv for almindelige borgere, er at have kontrol med sine grænser.
Han fremhæver det som noget positivt, at hans land har bygget en mur mod Belarus, der skulle sikre det mod ukontrolleret indvandring.
Hans kommentar lød: ”Stands den illegale indvandring.”
”Sikkerhed først!”
På et foto står Morawiecki sammen med Frankrigs præsident Emannuel Macron og den italienske premierminister Giorgia Meloni.
”Sikkerhed først!”, lyder sloganet i den forbindelse. Med tilføjelsen: ”Sikkerhed og offentlig orden – det er de værdier, som alt det andet begynder med.”
Men Macron har i den grad haft det i munden, når han talte om sikkerhed og kontrol med grænserne.
I virkelighedens verden har de franske grænser i den grad stået åbne for islamister, terrorister og andre samfundsnedbrydende kræfter.
Det har nu skabt kaos i Paris og andre franske byer.
Frankrig har mistet kontrollen med demokratiets fjender
Dette kaos foruroliger naturligt nok det politiske Frankrig. Der mangler ikke store ord om at bekæmpe vold og kaos i de franske gader.
Men disse ord har man hørt før. De er blevet en standardretorik.
Problemet er, at Frankrig slet ikke har styr på, hvem der kommer ind i landet. Og man har slet ikke styr på, hvordan man skal tackle de trusler mod grundlæggende frihedsværdier, der følger med denne indvandring.
Macron taler meget om ”sikkerhed” og ”offentlig orden”. Men de smukke ord rækker ikke langt, hvis man ikke har styr på sine egne grænser, og hvis man giver los for en tilstrømning af mennesker, der giver fanden i Europas offentlige orden.
Volden mod politi og almindelige borgere i de parisiske gader vidner om et samfund, der har mistet kontrollen med demokratiets fjender.
Man har åbnet sig for voldsparate parallelsamfund med rødder i frihedsfjendtlige, ikke mindst islamiske værdier.
Europa delt i to grupper
Europas lande deler sig nu groft sagt i to grupper:
Den ene består af lande, som har mistet kontrollen med den ikke-vestlige indvandring og den dertil hørende voldskultur.
Den anden består af lande, der stadig vil tage kampen op mod ukontrolleret indvandring og islamisk funderet voldskultur.
Her hører Danmark hjemme. Blandt andet sammen med Polens premierminister Mateusz Morawiecki og andre østeuropæere.
Der er opstået særlige bånd mellem Danmark og en række østeuropæiske lande.
Disse bånd træder frem i forhold til situationen i Østeuropa – først og fremmest Ukraine.
Men de viser sig også i høj grad i forhold til håndteringen af de bredere europæiske forhold. Det gælder således holdningen til, hvad der netop nu sker i Frankrig.
Polsk kritik af fransk svaghed
Polens premierminister leverer en meget direkte kritik af situationen i Frankrig, hvor han kobler mellem Europas alt for ringe kontrol med sine grænser og optøjer som dem, man oplever i Frankrig.
Denne polske kritik er absolut på sin plads. Men Danmark holder sig tilbage med at gøre noget lignende – givetvis for ikke at fremstå med alvorlig kritik af et Frankrig, der er en nær allieret i mange sammenhænge.
Men Mette Frederiksen og hendes regering burde indse, at der ligger alvorlige politiske svigt bag den dramatiske situation, der nu er opstået i Frankrig.
Hvor er Mette Frederiksen?
På væsentlige områder har der i de senere år været en ganske nær politisk relation mellem Danmark og de østeuropæiske lande – med Polen i en central rolle.
Men Mette Frederiksen og hendes regerende Socialdemokrati har tilsyneladende ikke viljen til at tage en mere direkte debat om den kritik, som Polen rejser.
Den danske regering og de danske socialdemokrater er stadig i for høj grad præget af en konfliktsky tilgang til den ikke-vestlige indvandring.
Når der virkelig skal skæres igennem med begrænsninger i den ikke-vestlige indvandring, løber beslutsomheden i alt for høj grad ud i sandet.
Mette Frederiksen bør lytte til den polske premierminister
Danskerne lader polakkerne og andre kampberedte østeuropæere i stikken i den forbindelse.
Derfor rammer kritikken fra den polske premierminister Mateusz Morawiecki også Danmark på et ømt punkt.
Den danske regering er alt for sløret i sin holdning til Frankrigs svigt i udlændingepolitikken – og dets alvorlige konsekvenser i form af kaos i de franske gader.
Mette Frederiksen bør lytte til Mateusz Morawiecki.
Taget herfra
opdateret:
Og mens Frankrig brænder, synes Macron at det er et passende tidspunkt at more sig:
Og her har du en af de søde taknemmelige muslimer , der lover død over politiet …
Leave a Reply