“I USA kommer man ikke langt med sandheden”

Det skriver Lars Hedegaard her

DR og tv2 gjorde som de plejede og kopierede ukritisk amerikanske fake-news-msn, som du ser ovenfor. Business af usual … Se nederst en video, der giver Trump ret !

Taget herfra

Ric Grenell, der var fungerende chef for National Intelligence i Trumps administration, bemærkede efter nattens debat mellem den tidligere præsident og Kamala Harris, at ABC News, der stod for moderationen og stillede spørgsmålene, havde bevist at de var forudindtagne, og at det var en gave til Trump.

Ja, for rettænkende mennesker, der går op i politiske kendsgerninger, men hvor mange gør det? Det får vi se, når de første meningsmålinger strømmer ind. Desværre handler den slags debatter sjældent om politik, men er skuespil, og Harris var topforberedt og havde åbenbart nøje indstuderet alle fagter og grimasser. Hun havde derfor valgt at grine ondskabsfuldt og nedladende, hver gang Trump prøvede at redegøre for sin politik. Det skal nok gøre indtryk på den dårligst informerede del af befolkningen.

Det kan heller ikke have været nemt for Trump at skulle stå model til en stribe løgne og personangreb, som var det eneste, Kamala Harris – godt støttet af ABC’s moderatorer – havde at komme med.

Det var ikke svært at forstå, at Trump måtte være ved at sprænges indvendigt, når Harris tillod sig at beskylde ham for at være en dømt forbryder – når både Trump og Harris udmærket vidste, at de mange anklager for opdigtede forbrydelser, som den tidligere præsident har måttet døje med, er resultat af en sammensværgelse mellem Harris’s Hvide Hus og en række følgagtige anklagere i flere stater? Hvad gør man i en sådan situation? Hvis man undlader at reagere, bliver det taget som en indrømmelse af, at man erkender sin skyld. Hvis man påpeger, at alle retssagerne er led i demokraternes lawfare – som Trump gjorde – bliver man grinet op i sit åbne ansigt.

Og hvad gør man, når Harris påstår, at Donald Trump vil indføre et nationalt forbud mod abort? Hun ved, at han gang på gang har afvist beskyldningen, men er tilfreds med, at abortsagen efter Højesterets forkastelse af Roe v. Wade er overladt til de enkelte staters vælgere at afgøre. Det gjorde Trump også opmærksom på, mens Harris grinede.

Hun grinede også, da Trump gjorde opmærksom på, at Kamala er gået ind for abort i 7., 8. og 9. måned, mens hun undlod at fortælle, om hun stadig gør det. Da Trump fortalte, at i nogle stater bliver levedygtige børn lagt til side, indtil moderen beslutter, om barnet skal aflives, greb ABC-moderatorerne ind med det ”faktatjek”, at det ikke passede, selv om der er flere vidnesbyrd om, at sådan går det for sig.

Harris fik lov til at beskylde Trump for at have rost nogle nazister, selv om denne skrøne for længst blevet ”debunked” – og det uden af faktatjekkerne greb ind. Det gjorde de heller ikke, da Kamala Harris sagde, at Trump skulle have spået et ”blodbad”, hvis han ikke vandt valget. Hvad han sagde, var at den amerikanske bilindustri ville blive udsat for et blodbad.

For ikke at tale om, at den grinende kvinde sagde, at Trump ville indføre en omsætningsafgift på 20 pct., hvad han aldrig har foreslået.

Og sådan gik det.

Harris slap behændigt for at svare på spørgsmålet, om amerikanerne har det økonomisk bedre i dag end for fire år siden under Trump. ABC-folkene pressede hende heller ikke for et svar, for de vidste, at de fleste amerikanere har svært ved at få pengene til at slå til efter den inflation, som Biden-Harris er mestre for. I stedet for at svare kastede Harris sig ud i en floromvunden redegørelse for alt det gode, hun vil gøre, hvis hun bliver præsident (og som hun ikke har gjort gennem sine snart fire år som vicepræsident).

Samme historie om Kamala Harris’s åbne grænse, der har banet vej for sandsynligvis mindst 15 millioner illegale indvandrere (Trump sagde mindst 21 millioner), for fentanyl og mexikanske narkokarteller. Men det er ikke noget, der bekymrer Kamala og hendes bagmænd, for de bor i beskyttede enklaver med egne sikkerhedsfolk.

Harris slap for at forklare, hvorfor hun i dag påstår at mene det modsatte af, hvad hun har prædiket lige indtil hun blev kronet som demokratisk præsidentkandidat. Moderatorerne spurgte hende heller ikke.

Hvad udenrigspolitikken angår, spurgte moderatorerne Trump, om han gik ind for en ukrainsk sejr i krigen med Rusland, ja eller nej? Det svarede Trump ikke på, men fremholdt, at han ville have krigen til slutte efter forhandlinger.

Harris sagde ikke, hvordan hun forestillede sig en ende på blodsudgydelserne, eller om hun troede på en ukrainsk sejr, men nøjedes med at håne Trump for at være til grin over hele verden.

Trump tabte dette skuespil, men hvordan kan man vinde i denne tåge af løgn, forstillelse og uredelighed?

Steen: Illegal migrant slagter og æder en kat råt

Jeg så debatten, men gav op efter en time. Jeg nåede da at høre, at moderatorerne påstod, at Trump løj, når han sagde at nogle af de 12 milioner illegale indvandrere Biden & Harris har ladet komme over grænsen, æder folks husdyr. Det mener Berlingske selvfølgelig også, kan jeg se, men det passer bare ikke. Som Robert Kennedy siger: “Demokraterne vil bruge “every trick in the book” mod Trump.

Taget herfra

Her er et link til en glimrende artikel fra Psst, der viser danske fake-news-msm. Læs den

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.