“Hvorfor vågner Europas bilindustri først op nu?”

Det spørger Kent Andersen om her

Taget herfra

En efter en går lederne af EU’s bilindustri ud med deres bekymringer over EU’s planlagte forbud mod salg af nye benzinbiler fra 2035. Denne gang er det den administrerende direktør for BMW Group, Oliver Zipse, som under en tale på Paris Automotive Summit tirsdag den 15. oktober 2024 sagde højt, at det annoncerede forbud vil ramme hjertet af den europæiske bilindustri. »Med den nuværende situation kan det føre til en massiv nedskæring af hele industrien – og det er allerede begyndt.

Spørgsmålet er, hvorfor bilindustriens ledere ikke sagde dette for ti år siden?

Zipses advarsel kommer som følge af, at salget af elbiler er kollapset på store markeder og er langt bagud i forhold til alle mål, fordi de er betydeligt dyrere end benzinbiler og har store ulemper, der gør hverdagen sværere for folk.

Desuden er EU’s bilindustri afhængig af kinesiske batteriproducenter, som dominerer markedet, fordi Kina har råmaterialerne, den nødvendige knowhow, kunder, struktur, billig arbejdskraft og et regime, som er ligeglad med miljøspørgsmål og arbejdsmiljø. Desuden subsidierer Kinas styre både industri og skibsfart for at kvæle konkurrenter i andre lande. Det virker.

Forbuddet mod benzin- og dieselbiler er en politisk opfindelse

EU’s kommende forbud mod nye benzin- og dieselbiler blev ikke vedtaget uden intens debat, men med klimahysteriet som en ustoppelig, kollektiv massebevægelse var resultatet givet på forhånd: Benzinbilernes tid var forbi – ikke fordi befolkningen, bilkunderne eller markedskræfterne pressede på, men fordi politikerne ønskede det, baseret på ren opinion.

Det var en forlængelse af grønne drømme om »renhed« og stadig strengere emissionsstandarder, som har skabt en kunstig, politisk drevet »udvikling«, der peger på en snarlig overgang til batteribiler. I virkeligheden har politikerne grebet ind i bilindustrien, og resultatet er kaos, omkostninger og markant reduceret kvalitet, hvilket underminerer bilindustrien yderligere.

Zipse siger nu, at den politiske plan er urealistisk, og han sætter spørgsmålstegn ved bæredygtigheden af at subsidiere elbiler for at øge salget. Men det blev der advaret imod for mange år siden: Hvorfor gik lederne af EU’s bilindustri med i klimahysteriet? Hvad tænkte de på? Hvad foregik der i bestyrelseslokalerne?

EU’s bilindustri høster frugterne af sin egen fejhed og politiske korrekthed

EU’s bilindustri er blevet kvalt af »hvis du kan gøre det, kan du gøre det«-miljøpolitikker. Nu høster både lederne af EU’s bilindustri og alle arbejderne frugterne af deres egen dumhed og fejhed: De skulle have stoppet politikernes klimahysteri og glidebane mod en politisk planøkonomi for længe siden med aktioner, strejker og klare, konkrete trusler om outsourcing. Nu er det for sent, og aktioner, strejker og trusler om outsourcing kommer alligevel. Samtidig har EU-politikerne åbnet døren på vid gab for Kinas voksende bilindustri. Det er en bevidst, ønsket og konstrueret katastrofe med åbenlyse problemer og farer.

Norge har ingen bilindustri. Vores politikere har derfor ingen forståelse, historie eller interesse for bilindustrien, hvilket kan være en af grundene til, at Norge har sat deadline for batteribilmonopolet til 2025. Men først og fremmest skyldes det, at norske politikere er fuldstændig ukritisk marineret i klimahysteri, og at de er en flok fjolser, som altid vil vise, at de er bedre end alle andre. Alligevel bliver der ikke noget forbud mod salg af nye benzinbiler i Norge fra næste år.

Norges »elbil-eventyr« er et politisk diktat

De enorme afgiftslettelser for batteribiler i Norge kombineret med ekstreme økonomiske sanktioner for brændstofbiler betyder, at der næsten ikke sælges nogen benzin- og dieselbiler i Norge på helt »frivillig« basis. Det ligner et velfungerende marked, og derfor fremstiller både politikere og medier med stor stolthed udviklingen som et »mirakel«.

I virkeligheden er det endnu et politisk socialt eksperiment baseret på socialistisk planøkonomi, der gennemføres som sædvanligt uden risikovurderinger eller konsekvensanalyser, og derfor er der ingen, der ved, hvad de langsigtede følgevirkninger bliver. Alt peger på et massivt tilbageslag med enorme omkostningsstigninger for alle bilejere og en dramatisk stigning i ressourceforbruget. Ikke desto mindre vil denne ulige behandling af biler fortsætte og øges: Benzinbiler vil blive mødt med højere brændstofafgifter, højere årsafgifter, dyrere vejafgifter og endnu mere urimelige pengekrav.

Det gør elbilpolitikken til et direkte angreb på Norges arbejderklasse, middelklasse og fattige, som aldrig vil få råd til en ny bil og er afhængige af billige brugte biler, som også er billige at reparere, vedligeholde og forsikre. Brugte batteribiler vil aldrig kunne opfylde dette behov, og derfor stiger priserne på brugte brændstofbiler, mens brugte batteribiler bliver stadig sværere at sælge. Politikker baseret på fanatisme har konsekvenser.

Taget herfra