Det skriver Morten Uhrskov her
Det har Morten givet vis ret i, men det spiller dseværre også en stor rolle at alt for mange skoleelever og studerende er blevet hjernevasket af woke kommunister/socialister …
Taget herfra
Det amerikanske præsidentvalg er neglebidende tæt med Donald Trump som ganske svag favorit i skrivende stund. Målingerne undervurderede Trump i både 2016 (hvor han vandt) og i 2020 (hvor han tabte, men betydeligt mindre end forventet), men det nytter ikke meget at spekulere på, om målingerne denne gang er mere præcise. Forhåbentlig har vi et resultat onsdag morgen dansk tid, selv om det kan blive så tæt, at det ikke er afgjort der.
Lad i stedet denne klumme blive den væsentligste forklaring på, hvorfor USA er så splittet et land med to lejre, der ikke kan holde hinanden ud.
Det skyldes den befolkningsmæssige udvikling især, fordi den har skabt nogle brudflader, som var der i langt mere svækket form før 1965, året for den store liberalisering af de amerikanske immigrationslove.
Der er noget symbolsk ved, at 1965 er året, hvor de sidste grupper af sorte amerikanere omsider fik deres fulde borgerrettigheder.
Ved føderal lovgivning, som dermed gjaldt i alle 50 delstater, måtte også det halsstarrige ”dybe syden” i stater som Mississippi, Alabama og Louisiana finde sig i, at sorte naturligvis kunne stemme på lige fod med de hvide amerikanere.
Man kan sige, at det kom alt for sent, men det kom dog takket være borgerrettighedsbevægelsen og den kendsgerning, at et stort flertal af de hvide bakkede det op.
Nyt kvotesystem ødelagde den etniske balance
1965 er dog også året, hvor loven, der går under navnet ”Hart-Cellar Act” gjorde helt op med det kvotesystem, der havde gjaldt siden 1924 med få ændringer i 41 år. Kvotesystemet havde sikret, at den etniske balance anno 1920’erne blev stort set opretholdt.
Kvotesystemet var en formidabel succes, fordi den assimilerede de mange øst- og sydeuropæiske amerikanere, der indtil da som oftest blev set som bindestregsamerikanere.
Kombinationen af indvandringskontrol (hvorved USA bevarede en meget stor kerne med oprindelse i Vesteuropa) og ”den gode krig” (anden verdenskrig med amerikanerne som stærkt medvirkende til nedkæmpelsen af nazismen) og 1950’ernes høje økonomiske vækst gjorde, at de hvide amerikanere blev ”All-Americans” med alt det gode, som dette førte med sig i form af indgiftning og skabelsen af en fælles kultur.
I 1965 var den etniske sammensætning i USA nogenlunde som følger: 83-84 var af europæisk afstamning, ca. 10 pct. var sorte amerikanere, tre-fire pct. var latinoer, og de ikke ret mange øvrige var indianere (amerindians også i dag kaldet) og asiater.
I dag er hvide amerikaneres andel faldet til ca. 58 pct., og det er vel at mærke uden at medregne de mange millioner af illegale, som efter de mindst ti millioner, der er kommet under Joe Biden, samlet udgør mindst 20 millioner i alt.
Og hvor vil jeg så hen med alt det? Er jeg ude på at dømme folk ude, fordi de har en anden hudfarve end min egen? Kan jeg fundamentalt ikke lide folk med ikke-europæiske etniciteter? Forkert!
Jeg deltager kun i denne diskussion i den offentlige debat, når jeg kan belægge mine påstande med videnskabelige data. Disse data er ikke mejslet i sten og kan principielt altid ændre sig, men hvis vi ikke bruger de for nærværende mindst ringe data, ved vi da slet ikke, hvordan de faktiske forhold ser ud.
Jeg ved godt, hvordan det faktisk forholder sig, fordi jeg ved, hvor grundigt det er blevet undersøgt.
Det sørgelige resultat af en ændret etnisk sammensætning af befolkningen er flere konflikter
Sæt Dem ned, fordi her kommer på så kort formel som muligt de afgørende resultater af at ændre den etniske sammensætning i et lands befolkning dramatisk på kort tid:
Jo mere multietnisk et samfund bliver, jo højere grad af konflikt mellem de etniske grupper vil samfundet opleve.
Ifølge et af de mest omfattende studier, et såkaldt metastudie, som er et studie af mange studier, kan cirka to tredjedele af konflikt i et samfund forklares ud fra stigende heterogenitet.
Kun omtrent en tredjedel kan forklares ud fra f.eks. korruption, stor ulighed eller manglende demokrati.
Den ændrede befolknings splitter USA
Når man er blevet klar over dette, forstår man bedre, hvorfor amerikanerne er så splittede, som de er blevet. Der er andre årsager i USA, bestemt, f.eks. en galoperende ulighed, men først og sidst er det den ændrede sammensætning af befolkningen i de seneste knap 60 år, der er forklaringen.
Taget herfra
Morten Uhrskov har ret, tror jeg. Som vi var nogle, der blev upopulære på at sige sidst i forrige århundrede: demografi er skæbne. Det er der flere, der indser i dag! 🙂
Et demokrati kan ikke fungere hvis værdiforskellene mellem befolkningsgrupperne bliver for store. Det har vi set i mange tilfælde i nyere tid. Tænk f. eks. på Indien, som måtte opdeles i tre stater efter selvstændigheden fra Storbritanien, for at få det til at fungere. Et andet godt eksempel er det tidligere Jugoslavien. USA er ved at udvikle sig til et skrækekesempel, men lige så slemt eller værre står det til i mange europæiske lande. Man skulle have taget ved lære af historien.
Den lille fimsede dhimmi Simon Emil havde for et par år siden kræft i sine små klunker.
Måske en tur til Libanon ville kunne kurere det?🤔😂