Global opvarmning i Sydkorea …

“Aldrig sket før i Sydkorea”

Godt at huske på, næste gang du læser at et eller andet sted på kloden har en “varmerekord” …

Taget herfra

Af/ritzau/

Aldrig før har Sydkoreas hovedstad, Seoul, været ramt af så kraftigt snefald i november som onsdag.

I hvert fald ikke siden landet begyndte at registrere den slags for over 100 år siden.

Det oplyser landets meteorologiske institut ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ifølge Koreas Meteorologiske Administration var der klokken 7 lokal tid faldet 16,5 centimeter sne. 

28. november 1972 faldt der 12,4 centimeter sne, hvilket var den hidtidige rekord.

Både trafik på vejene og elforsyning er ramt, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Hundredvis af fly har måttet blive på jorden, og myndighederne venter mere sne de næste dage.

Mindst to mennesker er blevet dræbt i trafikulykker på motorveje øst for hovedstaden. 

Der har også været meldinger om, at kraftige vinde har fået genstande fra byggepladser og bygninger til at falde ned. Det har ført til kvæstelser blandt nogle fodgængere i Seoul.

I et snevarsel fra myndighederne opfordres borgere til ‘at undlade at betjene køretøjer og tage del i udendørsaktiviteter’ samt passe på træer, der kan vælte.

Den slags advarsler sendes ifølge AFP ud, når der er faldet over 20 centimeter sne eller mere i løbet af 24 timer.

Den sydkoreanske præsident, Yoon Suk-yeol, opfordrer myndigheder til at forsøge at ‘minimere de potentielle skader og de offentlige forstyrrelser forårsaget af sneen’.

Sneen ventes at fortsætte frem til torsdag morgen.

Youn Ki-han, som er direktør for en afdeling for meteorologiske prognoser i Seoul, siger til AFP, at de store snemængder skyldes ‘den markante temperaturforskel’ mellem den kolde luft og havoverfladen.

Taget herfra

1 Kommentar

  1. For nogle år siden oplevede Svalbard på denne årstid rene sommertemperaturer – 8-9 graders celsius. Samtidig havde de frostvejr på en ø ud for New Zealands sydøstlige kyst – Pitt Island. Det havde de få indbyggere på øen vist aldrig prøvet før.
    Så der sker sjove ting fra tid til anden.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.