Det skriver Kasper Støvring her
Taget herfra
Her tre år efter Ruslands invasion af Ukraine er facit nedslående: Stort set alle Vestens centrale antagelser og strategier har vist sig fejlagtige.
Europæerne skælder ud på Trump, men individer er overvurderet i international politik. Det er strukturer, der er afgørende. Ukraine blev ved med at tabe, også under Biden, og Rusland blev stærkere vis-a-vis Ukraine og Vesten. Biden kunne heller ikke fortsætte linjen; amerikanerne ønskede det ikke, det var resultatet af det amerikanske valg. USA bliver også nødt til at bruge de begrænsede ressourcer på Kina.
En forhandling om fred var uundgåelig, uanset Trump. Det fører os til den lange række af fejlvurderinger, som har præget Vestens tilgang til krigen. Her er ti af de mest afgørende:
For det første har Vesten dramatisk overvurderet Ukraines militære formåen. Den længe ventede modoffensiv i 2023 blev en kostbar fiasko. Ukraine mangler soldater, og kampmoralen er dalende efter år med massive tab. Våbenleverancer kan ikke kompensere for denne grundlæggende mangel på mandskab. Og Vesten vil ikke gå direkte ind krigen.
For det andet har sanktionerne mod Rusland ikke haft den forventede effekt. Tværtimod er Ruslands økonomi påfaldende stærk, trods hårde tilbageslag, for den er støttet af handel med BRIKS-landene og andre partnere. Den russiske krigsøkonomi har vist sig bemærkelsesværdigt modstandsdygtig.
For det tredje er Rusland langt fra blevet internationalt isoleret, som mange spåede. Kun Vesten og meget få andre lande støtter aktivt Ukraine. I stedet har Rusland styrket sine alliancer med Kina og andre vigtige stater, mens Vestens globale indflydelse svinder.
For det fjerde har Vesten fatalt undervurderet NATO-spørgsmålets betydning. Ved at ignorere Ruslands sikkerhedsbekymringer har Vesten paradoksalt nok skabt præcis den trussel, vi frygtede. Det er sikkerhedsdilemmaets logik: Det, der for den ene part er tiltag for at sikre sig, opfattes af den anden part som trusler, og omvendt.
For det femte – og i tilknytning til det ovenstående – har Vesten fundamentalt misforstået Ruslands mål. Frygten for russisk ekspansion ind i NATO-lande er ubegrundet (om end den ikke længere helt kan afvises paradoksalt nok på grund af krigen og sikkerhedsdilemmaet). Rusland ønsker primært en neutral bufferzone i Ukraine – et mål man burde have forsøgt at opnå gennem forhandling. Dette leder naturligt til:
For det sjette har vi fejlvurderet mulighederne for en sådan forhandlet løsning. I april 2022 var Rusland ifølge ukrainske topforhandlere klar til at acceptere de fleste ukrainske krav mod garantier om ukrainsk neutralitet. Den mulighed blev forspildt. En sådan aftale havde været smertelig, men sandsynligvis bedre end den ødelæggelse af Ukraine, vi nu har fået.
For det syvende har Vesten overvurderet sin egen kapacitet og udholdenhed. Vi har begrænsede ressourcer, og andre konflikter – ikke mindst med Kina – kræver USA’s opmærksomhed. USA’s vigende støtte til Ukraine afspejler denne realitet.
For det ottende har Vesten undervurderet Ruslands udholdenhed. Landet har omstillet sig til krigsøkonomi, øget våbenproduktionen markant og bevaret befolkningens opbakning til krigen. Putin blev netop ikke afsat. Vi fik ikke et regimeskifte i Rusland.
For det niende har Vesten fejlet i håndteringen af strategiske alliancer. Centrale partnere som Indien og Saudi-Arabien har i stigende grad vendt sig væk fra Vesten, hvilket svækker vores position globalt. Evnen til at projicere magt og inddæmme Kina kræver strategiske alliancer med ikke-vestlige og ofte illiberale stater.
Endelig har vi for det tiende ignoreret grundlæggende principper om magtbalance i international politik. Vi er tilbage i en verden af klassisk stormagtspolitik, hvor militær kapacitet og strategiske alliancer betyder mere end moralske appeller, internationale institutioner, normer og regler.
Disse fejlvurderinger har haft ødelæggende konsekvenser. Ukraine er ved at blive knust, og Vesten er svækket. Verden er blevet farligere. En mere realistisk tilgang til international politik er derfor påkrævet. Magter de europæiske eliter det?
Af Kasper Støvring, ph.d., forfatter
Taget herfra
For at forstå hvorfor det her sker bliver man nød til acceptere at vesten er styret af fanatiker.
Det er et sammenrend af kommunister og fasistoide fanatiker.
Demokratiet har de forlængst udhulet og afskaffet.
Kommunisterne kører deres sædvanlige kulturrevolution.
Facisterne køber lande og forsøger at styre verdensøkonomien.
Sikke en skuffelse. Bare det at erklære “Ruslands økonomi påfaldende stærk” og at handlen med BRIKS-landende er en af grundende er hovedrystende.
I kommentarfeltet er det som regel rygklappere, der udtaler sig. Men selv før okkupationen af Krim var det helt tydeligt, at flertallet i alle østregioner i Ukraine helst ville være ukrainske. Færrest på Krim og i Luhansk, men alligevel et flertal.
Da Ukraine blev en selvstændig republik i 90erne gav USA og UK en sikkerhedsgaranti mod at Ukraine opgav sine atomvåben, det er lykkeligt glemt, mest i Washington mindre i London.
I skal huske Ukraines ulykkelige historie, som del af Sovjetunionen, hvor Stalin udførte sit Holodomor, udryddelse ved sult. Ukraine har haft en broget historie, og har nok længe været domineret af Rusland, ikke som et valg, men som undertrykt. Ikke noget under, at de ønsker selvstændighed.
Casper Støvrings realistiske tilgang til international politik, er nok snarere et ekko fra München 1938. En accept af den stærkes og mest voldsparates ret!
Hej Den Nervøse
Ukraine har selvstændighed, den har de formøblet med deres gentagne angreb på det russiske mindretal, dette gjorde de med vestens accept.
Ukraine er gentagne gange blevet udråbt til verdens mest korrupte land. Begejstring for deres nazistiske nationalhelt er velkendt.
Sumasumarum så er det et land der igen og igen har taget forkerte beslutninger på korrupt grundlag.
Ligegyldig hvad, så har Ukraine, om man kan lide det eller ej en historisk tilknytning til Rusland. Det har Danmark ikke.
Bekymringen burde nu gå på om vi i vesten også er i gang med at tage forkerte beslutninger på korrupt grundlag.
Det synes jeg og har gjort det helt fra starten af den russiske invasion. For mig har det aldrig været tvivl om at verdens største land og verdens største atommagt vil gå ud som sejer herre og det har været fuldstændig uforståelige for mig at nogen kunne tro noget andet.
Ligeledes er det helt uforståeligt at Danmark råber og skriger på krig. Det er bindegalt.
Jeg undre mig over den danske højrefløj, som jeg trods alt regner mig selv til. Hvordan kan man være tilhænger af et dybt kriminelt, skal vi kalde det postkommunistisk, land. Husk på at Putin er tidligere KGB agent og han har ikke glemt kommunismen. Han har selv sagt, at han vil genskabe det gamle sovjetiske imperium og det er det han er i færd med at gøre.
Der er sgu ikke mere kommunist i Putin, end der er russere i russisk salat.
Manden er patriot og nationalist – akkurat ligesom Trump.
Derfor hele det woke segment hader dem begge.
Hej Den Nervøse.
Mig bekendt er der ingen i dette forum som har sagt at Putin er en guttermand.
Det der reflekteres mest over er vores egen andedam og de katastrofale politiske beslutninger der løbende tages, bl.a. om Ukraine hvor den ene katastrofe og vestlige løgn tager den anden.
Hvad angår Putins ønske om at genskabe det gamle moderland ja så er det bare igen en af den vestlige verdens beviste fejl fortællinger. Her er hvad han har sagt…
“
I have already commented on that: it makes no sense to
restore the Soviet Union. It is impossible and senseless for a
number of reasons, and it is also inexpedient, if we keep in
mind, say, the demographic process in certain republics of the
Former Soviet Union. Otherwise, we may face insoluble social
problems and even erosion of the state forming the ethnic
nucleus. So what do we do for Russia proper? How should we
approach the geopolitical realities and domestic
development? Look despite the losses I have mentioned,
Russia is still the biggest country in the world in terms of
territory. Even though much of this territory lies in the northern
latitudes, nevertheless, this is also important, keeping in mind
the Northern Sea Route and much else. This is my first point.
Second, Russia is, without any doubt, a word treasure trove of
various mineral resources, and this can and must be used
cleverly. This too is a huge competitive advantage for us. But
our chief gold reserve is not even $600 odd billion that has
been accumulated by our Gobsecks at the Central Bank and
the Finance Ministry. Russia’s chief gold reserve is its people.
https://www.youtube.com/watch?v=nTvswwU5Eco
Above all, we should acknowledge that the collapse of the
Soviet Union was a major geopolitical disaster of the century.
For the Russian nation, it became a genuine drama. Tens of
millions of our co-citizens and compatriots found themselves
outside Russian Territory. Moreover, the epidemtic of
disintegration infected Russia itself. Individual savings were
depreciated and old ideals destroyed. Many institutions were
disbanded or reformed carelessly. Oligarchic groups —
possessing absolute control over information channels —
served exclusively their own corporate interests. Mass poverty
began to be seen as the norm. And all of this was happening
against the backdrop of a dramatic economic downturn,
unstable finances, and the paralysis of the social sphere. Many
thought or seemed to think at the time that our young
democracy was not a continuation of Russian statehood, but
its ultimate collapse, the prolonged agony of the Soviet
system.
“
Hvis der er nogen der er i tvivl om hvad det er for nogle forrykket fanatiker der styrer det vestlige samfund så se med her.
https://vidmax.com/video/231705-the-wicked-witch-that-runs-the-european-union-just-called-free-speech-a-virus-and-censorship-the-vaccine
Alle de woke tosser der havde travlt med at udskamme Vance, burde tvangsindlægges til at se denne video.
Ukraine har aldrig været et speciel vigtigt eller interessant land/område i Europa og er det da slet ikke for Danmark. Det er derfor også uforståeligt, hvorfor det nu pludselig har været så vigtigt at holde liv i en både uforståelige og unødvendige krig.
Det er også uforståeligt, hvorfor statsledere fra hele Europa – og tidligere også Joe Biden – valfartede til dette korrupte land med millioner af $$$$$$ til den lille lommediktator. Netop nu står Danmarks Statsminister igen, igen og overrækker ham et eller andet absurd stort beløb. Det kunne måske være en dybdegående undersøgelse værd!
Jeg mener mange af de millioner af $$$$$$ nåede aldrig frem til Ukraine. Der var så mange skrivebords skuffer og tegnebøger der ståede og ventede – ikke at glemme The Big Guy’s 10%.
Helt enig, JDM
Den russiskkyndige korrespondent Mathilde Kimer fra DR fortæller, at de russiske medier ofte omtaler Mette Mink som en “leder” fra EU, der overhovedet ikke ønsker fred, men derimod endnu mere krig.
Den krigsliderlige gale kone udgør efterhånden en stor trussel mod Danmarks sikkerhed, og burde fjernes omgående – sammen med Fadbumzen.
At bruge nedladende/sjove udtryk for dem, man ikke er enig med, fremmer ikke troværdigheden i ens egne meninger – tværtimod.
Er det dig, Lars?🤣🤣