André Rossmann viser her at den konservative fløj vokser i EU som som konsekvens af at EU intet har gjort mod EUs problemer “islamisk migration, svag økonomisk vækst, stigende leveomkostninger, svage politiske ledere og svage regeringer med spinkle flertal.” andet end lawfare mod konservative politikere
Taget herfra
De vesteuropæiske lande står over for de samme udfordringer: islamisk migration, svag økonomisk vækst, stigende leveomkostninger, svage politiske ledere og svage regeringer med spinkle flertal. Mange vælgere i arbejder- og middelklassen savner tillid til det etablerede politiske system og mener, at eliterne har mistet følingen med virkeligheden og interessen for almindelige mennesker. Højrefløjspartierne er derfor på fremmarch i flere lande.
I Tyskland har kansler Merz overtaget regeringsmagten med et spinkelt flertal, men allerede kort efter blev det nationalkonservative AfD Tysklands største parti. I målingen fra Ipsos i april 2025 fik AfD 25 pct. af stemmerne, marginalt mere end de to kristendemokratiske søsterpartier CDU og CSU, der fik 24 pct.
I Frankrig er opbakningen til højrefløjens kandidater, Marine Le Pen og hendes unge protege, Jordan Bardella, stigende frem mod præsidentvalget i 2027. Politiske iagttagere mener, at det ikke er utænkeligt, at det nationalkonservative parti Rassemblement National (RN) vil vinde valget.
I Storbritannien er højrepartiet Reform UK rykket i front. Vælgernes opbakning til Nigel Farage’s parti er steget til rekordhøjder og partiet er dermed godt på vej til at vinde en overbevisende sejr ved næste parlamentsvalg i Storbritannien.
I Portugal vandt både det indvandrerkritiske parti Chega og den konservative Alianza Democrática (AD) en historisk jordskredssejr ved parlamentsvalget i maj 2025.
I sept. 2024 fik Frihedspartiet (FPÖ) i Østrig en historisk sejr med knap 29 pct. af stemmerne og blev dermed landets største parti. I nov. 2023 blev Geert Wilders’ Frihedsparti det største parti i Holland.
I Rumænien har domstolene annulleret præsidentkandidat Calin Georgescu’s valgsejr, hvorefter han blev fjernet fra stemmesedlen – med fuld støtte fra EU-bureaukraterne i Bruxelles. På det tidspunkt stod han til 40 pct. af stemmerne.
I Polen viser en ny meningsmåling, at hvis der i dag var valg i Polen, ville højrefløjspartierne overtage regeringsmagten.
I kølvandet på Donald Trumps valgsejr i 2024 blev desuden de nationalkonservative partier i Italien (Giorgia Meloni’s Fratelli d’Italia), Ungarn (Fidesz) og Spanien (Vox) markant styrket.
Selv om polarisering og højredrejning i Europa fortsætter, fordi EU ikke har formået at komme med svar og løsninger, som kunne bremse vælgerstrømmen mod højrefløjspartierne, skal man ikke forvente en højrefløjsrevolution på det europæiske kontinent.
De regerende venstreorienterede magteliter i de vestlige lande bruger nemlig i stigende grad retsvæsenet, som de kontrollerer, til at knuse deres politiske modstandere på højrefløjen. På engelsk hedder denne praksis ”lawfare”. Hver gang et højrefløjsparti i EU ser ud til at kunne indtage regeringsmagten eller få del i den, bliver det trukket i retten.
Det har man været vidne til i Frankrig, hvor magteliten har fået retsvæsenet til at udelukke lederen af RN, Marine Le Pen, fra politik og forhindre hende i at deltage i præsidentvalgkampen. Marine Le Pen, der havde gode chancer for at blive landets næste præsident, er blevet idømt fængselsstraf og forbud mod at stille op til præsidentvalget.
I Tyskland har den politiske magtelite i længere tid overvejet at forbyde højrefløjspartiet Alternative für Deutschland (AfD). Nogle tyske delstater har indført forbud mod, at AfD-medlemmer kan arbejde som politibetjente eller blive embedsmænd. I delstaten Brandenburg har man udnævnt en særlig efterretningschef med den opgave at sikre, at AfD bliver forbudt.
Årtiers politiske hetz mod højrefløjen i EU har ganske vist ikke stoppet højrefløjens fremmarch, men det er en ulige kamp. Virkeligheden er, at de regerende eliter i de enkelte EU-lande kontrollerer de vigtigste samfundsinstitutioner såsom centraladministrationen, embedsværket, efterretningstjenesterne, domstolene og medierne. De sidder tungt på magten i samtlige EU-lande og står parat til at bruge lawfare mod deres farligste politiske modstandere. Det er derfor tvivlsomt, om Europa nogensinde vil få sin Trump. Men som man siger – man skal aldrig sige ”aldrig”.
Taget herfra
Rasmus Paludan kunne være et bud.
Han har også opdaget hvordan vores gæster er et voksende problem og at pressen holder ham ude er et sikkert tegn.
Han er ikke en medløber til Danmarks kulturs undergang som de 179 på Tinge, journalister politi og det såkaldte retsvæsen arbejder kontinuerligt på.
Vi så jo alle hvordan det gik med frihedskæmperen og hædersmanden Mogens Glistrup, der blev ødelagt med alle midler af Deep State.
Det korrupte system helmer ikke, førend al dissens er slået ned.
Vi kan da håbe de taber dennegang. EU løgne vil ikke vare evigt.
EU bør nedlægges med mindre Ursula von den Lede erstattes af en forstandig mand som Viktor Orban fra Ungarn.
Og Danmark bør OMGÅENDE meldes ud af det syge foretagende WHO.
Jeg så for et år siden Tommy Robinsons interwiev med Rasmus Paludan. Det var slående hvor velformuleret Rasmus var. Tænkte, hvor er det ærgerligt at han brænder bøger af istedet for at bruge sit åbenlyse talent.
Men som så mange andre, har han mærket, hvor svært det er at trænge igennem med fornuft i en ‘bodegakultur’, som reelt er at sammenligne med islams forbening.
Se bare på hvor svært Lars Løkke har det med klar tale efter mange år i branchen.
Han er dog talentløs, så sammenligningen er nok lidt søgt.
Men alligevel.
En forslog genialt nok, at han istedet for at brænde, burde læse nogle passager op for publikum. ….det kan han vel heller ikke dømmes for?¿?? :-):-);-)