To artikler om Shithole UK, der viser hvor ringe demokratiet virker der

“London: Politiet forbyder »Gå med Jesus«-march for at undgå at provokere muslimer”

Det skriver Peder Jensen om her

Taget herfra

Scotland Yard har stoppet en UKIP-march (United Kingdom Independence Party) i det østlige London af frygt for at provokere det lokale muslimske samfund. Det skriver GB News.

Demonstrationen med titlen »Walk With Jesus« var planlagt til den 31. januar i Whitechapel i bydelen Tower Hamlets – som længe har været hjemsted for en af Storbritanniens største islamiske befolkninger.

Metropolitan Police sagde, at det ville være »uforsvarligt« at tillade begivenheden på dette sted på grund af voldspotentialet.

Annoncer på de sociale medier promoverede mødet som en »kristen march« og inviterede deltagerne til at tilbede Jesus Kristus i januar, som arrangørerne beskrev som »den måned, der er dedikeret til Jesu hellige navn«.

Myndighederne bekræftede, at marchen kunne finde sted andre steder – men ikke i Whitechapel.

Det er det andet UKIP-arrangement, der er blevet forbudt i Tower Hamlets inden for de seneste måneder.

I oktober forbød politiet en planlagt demonstration kaldet »The Mass Deportations Tour« på grund af frygt for alvorlige uroligheder.

Beslutningen førte til en moddemonstration, hvor hundredvis af mænd fra det lokale bangladeshiske samfund iført masker, elefanthuer og mørkt tøj samledes i gaderne.

Demonstranterne kom til Whitechapel for at »stå fast« og vise, at de var »klar til at forsvare vores samfund« – og man kunne se kolonner af mænd, der råbte »Allahu Akbar«, mens de marcherede.

Nigel Farage, leder af Reform UK og tidligere partileder for UKIP, beskrev scenerne som nogle af de mest »skræmmende«, han nogensinde havde været vidne til. “Det var som en fremmed invasionshær, der marcherede gennem vores gader. Jeg udfordrer enhver i dette rum til at fortælle mig, at det er forkert. Det gør jeg virkelig, oprigtigt,” sagde han.

UKIP omdirigerede derefter deres demonstration gennem det vestlige London og sluttede ved Marble Arch.

Partiet beskyldte politiet for at »lefle for islamister« og »krænke deres demokratiske ret til at forsamle sig«.

Vicepolitiinspektør James Harman sagde, at beslutningen udelukkende var baseret på hensynet til den offentlige sikkerhed og ikke på politiske overvejelser. »Vi gør det udelukkende på baggrund af vores risikovurdering for alvorlig uorden.«

Harman tilføjede, at forsøg på at kommunikere med UKIP i de seneste uger kun havde givet »begrænset respons og begrænset engagement«.

Han opfordrede arrangørerne til at samarbejde med Scotland Yard om at finde et passende alternativt sted.

»Vi har grund til at tro, at der vil være en fjendtlig lokal reaktion på deres tilstedeværelse – som mange måske vil opfatte som provokerende – og en efterfølgende risiko for vold og uorden,« sagde han. »Som politi kan vi bare ikke tillade, at det sker.«

GB News rapporterer, at vicepolitichefen bekræftede, at hvis der blev aftalt en mere passende rute, kunne optoget fortsætte som før.

Han advarede dog om, at enhver, der trodsede restriktionerne og deltog i den forbudte march, ville blive arresteret.

Londons muslimske borgmester, Sir Sadiq Khan, blev i 2025 opfordret af et medlem af London Assembly til at gøre mere for at »udrydde« islamofobi i byen.

Taget herfra

Hvad gør en socialistisk leder, når han står til at tabe lokalvalg ? Han aflyser dem bare …

“Keir Starmer aflyser lokalvalg, et angreb på det britiske demokrati”

Det skriver Kathrine Jebsen Moore om her

Taget herfra

En af demokratiets grundpiller er frie valg. I Storbritannien aflyses valgene i dusinvis af lokale myndigheder, hvoraf de fleste er styret af Labour. Nu beskyldes Labour og Keir Starmer for magtmisbrug, og det konservative parti og Reform UK forsøger at forhindre fire millioner vælgere i at afgive deres stemme. Hvor er kritikken i de norske medier?

Der er et smuthul i loven, som gør det muligt for Labour at aflyse de lokalvalg, der skulle have været afholdt i maj i år. Men at aflyse et valg er en drastisk beslutning og skal være begrundet i ekstraordinære omstændigheder. Regeringen spurgte 63 lokale myndigheder, om de ville udskyde valget på grund af omfattende omstruktureringer, og i alt 27 kommuner sagde ja – hvilket betyder, at 3,7 millioner stemmeberettigede ikke vil kunne afgive deres stemme på lokalt plan. De fleste af kommunerne er Labour-kontrollerede.

Protesterne fra oppositionen er klare. Det er nu blevet bekræftet, at Reform vil udfordre beslutningen i retten. Og det er ikke kun Reform, der kritiserer Labour-regeringen. “Vi må aldrig tillade ministre at udskyde valg med et pennestrøg,” sagde lederen af Liberaldemokraterne, Ed Davey, ifølge The Telegraph. Han mener, at parlamentet bør stemme om sådanne beslutninger. Kemi Badenoch og hendes Tory-parti er også under beskydning. Selv inden for Labour er der utilfredshed med aflysningerne. Jim McMahon, tidligere lokalminister, sagde, at Labour burde være bedre end dette. “Labour er bange for at tabe valget,” er den almindelige kommentar til, hvorfor de har udskudt det. Labour klarer sig dårligt i meningsmålingerne og får ifølge YouGov kun 18 procent i den seneste måling den 19. januar. Det er omtrent det samme som det konservative parti, mens Reform UK ligger på omkring 24 procent.

.

Sir Vernon Bogdanor, professor ved King’s College London, sagde: “Det kan ikke være rigtigt at give lokale råd ret til selv at beslutte, om de vil afholde valg eller ej. Det antages, at magthaverne vil foretrække at udskyde valget, hvis det er upopulært.” Colin Copus, professor emeritus ved De Montfort University, er enig: “At tillade, at lokale vælgeres demokratiske ret fjernes, er ikke foreneligt med demokrati, så denne beføjelse skal fjernes.

Foragt for demokrati

Valgkommissionen, som regulerer valg i Storbritannien, har også advaret om, at aflysning eller udskydelse af valg risikerer at underminere de lokale myndigheders legitimitet og tilliden til regeringen. Labour-lederen har også nægtet at garantere, at det næste parlamentsvalg ikke vil blive udskudt, hvilket Nigel Farage kalder en “total foragt for demokratiet”.

Det er ikke kun det seneste påfund fra Starmer og co, der er bekymrende. Det britiske demokrati er også under angreb fra andre sider. Takket være reformer, der blev påbegyndt under Tony Blair, vil al opposition i Overhuset snart høre fortiden til, da Starmer har sørget for kun at få sine egne folk ind. Der er også planer om at indføre ekstra kontrol med, hvem der kan stille op til valg. Ikke alene udelukkes folk med straffeattester, men også dem, der er registreret med såkaldte “non-crime hate incidents”, vil blive udelukket fra at stille op til valg. Der registreres ca. 13.000 sådanne hændelser hvert år. På den måde udelukkes ellers lovlydige borgere, og de retter sig specifikt mod folk på højrefløjen, fordi det er højrefløjens synspunkter, der er blevet genstand for såkaldt hadforbrydelse (og ikke-forbrydelse).

Ed West beskriver en interessant observation om alt dette:

«Når vesteuropæiske lande gør sådanne ting, prøver jeg at teste, om det er normalt, ved at stille spørgsmålet: Hvad hvis Ungarn gjorde det? I de fleste tilfælde forestiller jeg mig, at det ville blive karakteriseret som et angreb på liberalisme og demokratiske normer. Hvad hvis Storbritannien i så fald gennemgår den form for “demokratisk tilbagegang”, som normalt anvendes på centraleuropæiske lande med konservative regeringer? Hvad nu, hvis Keir Starmer faktisk er en af de illiberale “stærke mænd”, vi læser om, bare en ikke særlig effektiv en af slagsen?

.

Dæmonisering af oppositionen

Der er en række anerkendte symptomer på en sådan demokratisk tilbagegang, skriver West. De vigtigste er en afvisning af demokratiske regler og forfatningsmæssige normer, forsøg på at bruge juridiske mekanismer til at undgå demokrati og forsøg på at benægte oppositionens legitimitet. Oppositionen karakteriseres som “outsidere” eller en trussel mod den nationale sikkerhed, og for at bekæmpe den indskrænkes borgerrettighederne, medierne kontrolleres, og ytringsfriheden begrænses. Det sidste har vi set masser af i de senere år her i Storbritannien. Dæmoniseringen af Reform UK og Nigel Farage er også udbredt, anført af Keir Starmer. Den værste og mest alvorlige mekanisme er, når vold mod politiske modstandere accepteres. Nigel Farage er blevet angrebet flere gange, og selv om der ikke har været nogen alvorlige episoder, er f.eks. milkshakekast blevet accepteret på venstrefløjen, når det rammer “fascister” som Farage.

“Kun diktatorer aflyser valg,” skriver Farage på Facebook. Så enkelt er det. Det hjælper ikke, at Labour forsøger at retfærdiggøre det med praktiske grunde. Valg er ikke frivillige. Men det er ikke så slemt, når det er en socialdemokrat, der bestemmer, for Storbritannien undgår at blive gransket af de norske medier. Tværtimod beskrives Starmer som en progressiv, moderne og demokratisk statsmand – i modsætning til Trump, som er den mørke mand, de norske (og andre europæiske) medier frygter mere, end de frygter nogen diktator.

Det er dog blevet en stor nok politisk skandale her på øen til, at der ser ud til at blive en omkamp. Labour og Keir Starmer fortjener al den modstand, de får.

Taget herfra